#1
Kære allle på dansk-thai, og specielt klassekammeraterne i søndagsskolen, og specielt velkommen til den nye dreng - Ben. som jeg har hørt allerede kan tale godt thai.
Ja jeg måtte pjække fra Søndagsskolen denne gang, da jeg har været en tur i København. Nu har jeg frygtelig god tid, for jeg sidder i en mellemlanding i Istanbul og tænker på, at det nok ikke er så smart at tage en kyllingesandwich her (influenza).
Jeg fik jo aldrig fortalt, hvordan jeg blev snydt for 31.000 baht i Pattaya. Der skete det, at mine briller, som jeg havde haft så længe, at jeg ikke syntes, at det var mærkeligt, at de ikke kunne klare, at jeg tabte dem under en motorcykel….
Jeg måtte til Charoen Optik i Pattaya. Der var en meget høflig og smilende stab af ekspedienter, der undervejs kom med juice og venlige og spøgende bemærkninger. Jeg havde hørt, at det var billigt at få briller i Thailand. Efter en synsprøve, og valg af stel betalte jeg 31.000 baht svarende til 4.500 kroner – et beløb, der måske ikke ligefrem var billigt, men det lå alligevel under, hvad jeg for flere år siden havde ofret i Danmark. Til gengæld følte jeg heller ikke, at jeg havde sparet på glas, stel og hvad der nu hører til af finesser (glidende overgang m.m.).
Brillerne var klar efter 5 dage, og jeg kunne se igen. Høflig og fin betjening, jeg var velkommen til at få justeret brillerne, når som helst, hvilket jeg dog vidste ikke umiddelbart ville blive aktuelt, idet jeg var på vej til Bangkok, og herefter skulle tilbage til Danmark. Efter et par dage undrede jeg mig over, at jeg var begyndt at genoptage en dårlig vane, som jeg for mange år siden havde i min barndom. Brillerne gled hele tiden ned af næsen, hvorved jeg fristedes til, at udføre en væmmelig grimasse, som bestod i at knibe det ene øje i og samtidig forsøge med overlæben at skubbe til den underste del af næsen m.h.p,.at få brillerne til at glide op på plads igen. Selvom jeg ikke selv kunne se det, var jeg godt klar over at det ikke så særlig godt ud.
Jeg kæmpede med brillerne i alt en uges tid, og efter ankomsten til København tog jeg til en brilleforretning i Frederiksbergcentret, hvor jeg bad om at få strammet stellet. Chefoptikeren kiggede interesseret på brillerne og spurgte hvor jeg havde fået dem fra. Jeg forklarede som det var, at jeg havde købt dem – ja jeg tror såmænd, at jeg sagde til en fornuftig pris - i Thailand.
Chefoptikeren fik herefter en trækning omkring mundvigen og næsen, som til forveksling kunne ligne min nye dårlige vane. Han klappede i hænderne og kaldte på sit øvrige personale vistnok tre andre optikere og en receptionist. Jeg stod lidt derfra, men kunne ikke undgå at høre deres højlydte latter. Chefoptikeren kom tilbage, og jeg fik den forklaring, at jeg måtte lære at leve med, at brillen aldrig ville blive som en almindelig brille, idet stellet er meget blødt, og jeg skulle tilmed forvente at brillerne kun ville få en kort levetid. Han viste mig, at det fine mærke BULGARI, som jeg troede jeg havde købt, i virkeligheden ikke var så fint, for der stod på indersiden af brillestangen netop ikke BULGARI, men BLUGARI: Chefoptikeren udviste herefter stor medfølelse, og sagde, at jeg ikke skulle betale for opstramningen, og jeg på grund af den sørgelige situation gerne og gratis måtte komme tilbage og i ubegrænset omfang få strammet brillerne, selvom det som nævnt ville være et spørgsmål om tid inden de ikke ville være briller mere.
Nu kender I resten af historien. Kort tid før, at mine gode og dygtige klassekammerater fra Søndagsskolen for første gang skulle komme hjem til mig – så brast brillen.
Det var jo ganske vist søndag, men der var ikke andet at gøre end at forsøge at finde en brilleforretning i Wang Hin. Der var åbent og jeg mødte med det samme stor forståelse for mit problem. Det blev bekræftet at kollegerne fra Frederiksbergcentret havde ret, når de sagde, at der ikke var noget at gøre ved stellet. Selvom glassene heller ikke er af den bedste kvalitet, blev det anbefalet, at slibe dem om og sætte dem i et nyt stel. Om jeg ville være sød at vente. I løbet af tre kvarter var jeg udstyret med et par briller der virkede, prisen var 2200 baht = 330 kroner, og jeg kom ikke for sent i søndagsskole.
De venligste hilsner
Nielsen
Oprettet af
yeya d. 21/01-2006 10:26
#10
Så fik vi da endelig afslutningen på den gode julehistorie....
Den har ladet vente længe på sig.
Men god læsning det er det nu. Du er jo en helt fantastisk fortæller Nielsen.
Hvis du har lyst, så vil jeg da gerne høre historien om en byggeplads, gogodanserinderne, en bøssebar samt om de knivskarpe barberblade.
Men OK! Det kan være at man skal være medlem af søndagsskolen for at høre den....
.
