Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Brevafstemning til kommunal- og regionalvalg den 19. november 2013

Oprettet af Webmaster d. 02/11-2013 08:24
#1

Tirsdag d. 19. november 2013 afholdes der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd i Danmark. I den forbindelse er det muligt for stemmeberettigede danskere i Thailand at brevstemme til begge valg på hhv. den danske ambassade i Bangkok eller på de danske konsulater andre steder i landet (adresser fremgår nedenfor).

For at brevstemme skal du blot medbringe dit pas. Ambassaden og konsulaterne åbner for brevstemmeafgivelse fra og med tirsdag d. 20/8 2013. Det anbefales at stemme senest tirsdag d.7/11 for at stemmesedlen kan nå i tide til Danmark (man kan dog også stemme senere, men herefter vil det være usikkert, om stemmesedlen når frem i tide).

Du skal være opmærksom på, at ambassaden ikke har nogen kandidatliste og kandidater, der opstiller i de enkelte kommuner og regioner. Du bør derfor selv undersøge, hvilke kandidatlister og kandidater der er opstillet i din kommune/region. Denne information kan findes på din respektive kommunes hjemmeside.

Det er muligt at afgive sin stemme følgende steder i Thailand:


Bangkok
Ambassaden
10 Sathorn Soi 1
South Sathorn Road
Bangkok 10120

Åbningstider: Mandag – torsdag: 10.00 - 12.00 og 13.00 - 15.00
Fredag: 10.00- 12.00


Pattaya
Konsulat
384/22 Moo 12, Jomthien Garden #52,
Jomthien Beach Road, Nongprue,
Banglamung, 20260 Cholburi.

Åbningstider: mandag og tirsdag 9.00-11.30 og 14.00-17.00 (også på helligdage med mindre andet er angivet på deres hjemmeside). Lukket onsdag og torsdag.


Phuket
Konsulat
Laung Por Cham Road., Moo 4
35/176 Land & House Park
Bann Parichat Road 6 , Muang Chalong
Phuket 83100

Åbningstider:
Personlige henvendelser: tirsdag- torsdag, kl. 10:00- 13:00

For nærmere information, klik her

Redigeret af Webmaster d. 01/01-1970 02:00

Oprettet af kanut d. 02/11-2013 08:42
#2

Jeg har været ude og kikke på alle de opsatte skilte på lygtepælene, og har nu besluttede mig for hvem jeg vil stemme på.

Det skal være CIRKUS ARLY !
De har et godt program, som de gennemfører.
De holder hvad de lover.
Og de kalder en klovn , en klovn.
Og så rydder de op efter sig. Cheers

Oprettet af vandango d. 02/11-2013 09:21
#3

Her er kandidatlisten for København.


http://www.kk.dk/...r-vaelgere


Stemmer naturligvis på liste J. Hampepartiet, giver sgu mest mening i dansk lokalpolitik og ligetil, ned i halsen og op igen.
Desuden er Klaus Trier Tuxen nok den mest karismatiske lokalpolitiker.