Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Thailand svigtes af kinesere til nytåret

Oprettet af Webmaster d. 28/01-2014 17:02
#1

På fredag starter det kinesiske nytår, og så er der fest. Både hjemme og ude. Men i følge Bloomberg Businessnews er der hejst et advarselstegn mod at rejse til Thailand på grund af politiske uroligheder. Myndighederne i Beijing advarer mod at være for tæt på demonstrationerne, men værre er en yderligere opfordring til at overveje overhovedet at rejse til Thailand.

Normalt kommer omkring 300.000 kinesere til Thailand for at fejre nytåret sammen med familier og venner, men det tal når man ikke i år. ”Vi frygter aflysninger af fly fra Hong Kong, Singapore (mange kinesiske indbyggere) og Beijing,” siger en talsmand til bladet.

Turistminister Somsak Phurisisak afdramatiserer, men oplyser også til bladet, at antallet af turister i januar ser ud til at falde med et sted mellem en halv og en hel million i januar. Flere hoteller i Bangkok, Pattaya og Hua Hin har kun haft 30 procent belagt.

Fra Skandinavien er der ingen problemer, flyene er fyldt op. Ruteflyene, primært Thai Airways med daglige ruter fra København, Stockholm og Oslo til Bangkok, er chokfyldte for tiden.

Læs nærmere på: Thailand svigtes af kinesere til nytåret (Stand By)