#1
Tre måneders politisk uro i Thailand er begyndt at ramme de udenlandske investeringer i porteføljeforvalternes tidligere sydøstasiatiske markeds-kæledække. I stedet søger investeringerne mod de omkringliggende økonomier mens risiko-aktiver afvikles og langsigtede investeringer revurderes på børsen i Bangkok.
De udenlandske investorer har afviklet omkring 3 mia. dollar af thailandske aktieinvesteringer siden protesterne begyndte i slutningen af oktober, viser data fra den thailandske børs.
Thailand har relativt klaret sig dårligere end de øvrige sydøstasiatiske økonomier i takt med at de globale investorer flygter fra emerging markets for i stedet at sætte likviderne i mere sikre amerikanske papirer.
Baggrunden er den politiske uro og massive protester mod den siddende regering som tidligere i januar fik Thailands premierminister Yingluck Shinawatra til at erklære undtagelsestilstand i Bangkok. Trækket kom efter at regeringen allerede to gange på en måned har måtte nedjustere vækstprognosen for indeværende år.
Det har fået langsigtede investorer til i stedet at overveje alternative lande som Indonesien og Vietnam.
Læs nærmere på:
Investorerne flygter fra politisk uro (Euro Investor)