#1
DANSKERE ER opflasket med Hal Kochs smukke dogme om, at demokrati forudsætter samtale. Hvad sker der så i samfund, der nok har flere politiske partier, hvor forfatningen sikrer ytrings-og organisationsfrihed og politik er en boldbane, hvor spillereglerne er klart definerede, men hvor den demokratiske samtale er fraværende? Hvis Hal Koch levede i dag og tog på en ferierejse til Thailand, ville han sandsynligvis bruge prædikatet ‘ demokratur’.
Kun faghistorikere har fuldstændig styr på, hvilket nummer i rækken man kan sætte på det ublodige kup forleden. Det bedste ved den nyhed var, at det var ublodigt. Vi er uendelig langt fra mellemøstlige tilstande, men der er ingen garanti for, at tingene forbliver på denne måde.
Thailandsk politik er som en defekt trykkoger, der kan eksplodere hvert øjeblik.
Læs nærmere på:
http://flemmingyt...-tilstand/