Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Spillet Tropico 5 bandlyst i Thailand

Oprettet af Webmaster d. 05/08-2014 06:44
#1

Det thailandske militærregime, som tilbage i maj kom til magten i landet, har bandlyst diktaturssimulatoren, Tropico 5, hvori man som spiller tager styringen som politisk overhoved i en fiktiv bananrepublik. Det skriver Polygon.

Temaet for spillet har åbenbart været for meget for den nye regering, som har valgt at se det politiske aspekt af spillet, som noget, der måske kunne give den thailandske befolkning nogle dårlige ideer. Sådan lyder forklaringen i hvert fald fra Nonglak Sahavattanapong, der er marketing manager i New Era Thailand, der distribuerer spillet i landet.

“Det er et godt spil med positive anmeldelser” lød det fra Nonglak. “Vi har før haft licens til at distribuere både Tropico 3 og Tropico 4, men i det femte spil har historien udviklet sig yderligere og der er derfor nogle dele af spillet, som ikke er passende i den nuværende situation.”

Kalypso Media, der står for for udgivelsen af spillet er naturligvis skuffede over beslutningen, men har dog overskud til at se den humoristiske side af sagen. Fra Stefan Marcinek, der er global managing director hos Kalypso Media lød det, at beslutningen lød som “en af El Presidentes egne befalinger i spillet.”

Kilde: Pixel.tv

Oprettet af Bade-Dyr d. 05/08-2014 06:59
#2

Ja, Kanon sjov spil. Med tonsvis at "godbider" at griner over.

Men må ikke man kan købe den online, og derved Download spiller fra en af de mange side, Sådan købte jeg Tropico 4 fra steam i sin tid.