Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Turkish Airlines dagligt til Jylland

Oprettet af Webmaster d. 22/12-2014 07:02
#1

Turkish Airlines ekspanderer kraftigt over hele verden. Ruter til nye destinationer åbnes i hastigt tempo samtidig med at eksisterende ruter får tilført ekstra kapacitet. Denne vækstiver kommer endnu engang lufthavnene i Billund og Aalborg til gavn. Fra slutningen af april næste år vil Turkish Airlines øge sin betjening af de to lufthavne fra fem til seks ugentlige flyvninger til Istanbul. Og fra slutningen af juni næste år går selskabet op på daglig forbindelse mellem Jylland og Tyrkiet.

Lige siden opstarten i 2012 har der været tale om en trekantsrute, hvor der på nogle dage er blevet fløjet Istanbul - Billund - Aalborg - Istanbul og nogle dage den anden vej rundt. I den kommende sommer vil Turkish Airlines videreføre dette koncept. Fra april vil hver af de to jyske lufthavne have tre direkte ankomster fra Istanbul og tre direkte afgange til Istanbul. De tre øvrige dage flyves via den anden lufthavn. Der flyves fra Tyrkiet alle dage undtagen mandag og fra Danmark alle dage undtagen søndag.

Læs nærmere på:
- Turkish Airlines dagligt til Jylland (Check-in.dk)
- Flere afgange med Turkish Airlines (Aalborg Lufthavn)
- Turkish Airlines fortsætter jysk ekspansion (Thailand Portalen, marts 2014)