Sneen vælter ned over kunderne i indkøbscentret Gateway Ekamai i Bangkok. På femtesalen af det nyrenoverede center, har man indrettet hvad der menes at være Sydøstasiens største af sin slags.
På 3000 kvadratmeter kan centrets kunder boltre sig i 30-40 centimeter kunstigt sne og snowboarde, bygge snemænd og selvfølgelig slås med snebolde.
2014 var det hidtil varmest registrerede år på kloden og mens vi på vores breddegrader næppe ville lade os lokke af den slags tricks, appellerer kulde og sne i højere og højere grad til folk i Asien.