#1
En Jamboree er en stor spejderlejr med deltagere fra et helt eller flere lande. Ordet Jamboree er fundet af spejderbevægelsens skaber, lord Robert Baden-Powell, og kommer efter sigende fra indiansk, hvor det frit oversat betyder "Fredelig kappestrid mellem mange stammer". Den første jamboree var tiltænkt at markere 10-årsdagen for spejderlejren på Brownsea Island, men første verdenskrig, hvor mange spejdere blev dræbt, kom lidt i vejen, så man udskød afholdelsen til 1920. World Scout Jamborees har siden været afholdt hvert 4. år, kun afbrudt af anden verdenskrig. Grunden til at lejren blev afholdt i 1929 og ikke 1928 skyldtes en henvendelse fra Den Olympiske Komite, der mente, at lejrene PR-mæssigt var en for stor konkurrent til De Olympiske lege. Lejrene har været placeret i alle dele af verden, og spejdere fra alle medlemslandene er inviteret.
Danmark var vært for den 2. verdensjamboree i 1924. Den afholdtes på Ermelundsletten ved København. Det var den anden jamboree, men den første hvor deltagerne sov i telt under åben himmel.
En gruppe spejdere fra Siam (som Thailand hed dengang) deltog i 2. Verdensjamboree i Ermelunden ved København.
Her er et par billeder af dem:
[img]http://www.thailand-portalen.dk/temp/1924_spejdere_fra_siam.png[/img] is not a valid Image.
Klik på billedet for at se det i større format
[img]http://www.thailand-portalen.dk/temp/1924_spejdere_fra_siam_med_telte.png[/img] is not a valid Image.
Klik på billedet for at se det i større format
Den 20. Verdensjamboree blev i øvrigt afholdt den 20. december 2002 - 8. januar 2003 i Sattahip i Thailand.