Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Landstingets formand sammen med præsidenten for senatet i Thailand, 1950

Oprettet af Webmaster d. 02/08-2015 21:16
#1


Landstingets formand Ingeborg Hansen sammen med
præsidenten for senatet i Thailand Chao Phya Sridharmadhibes
[img]http://www.thailand-portalen.dk/temp/1950_ingeborg_hansen_chao_phya_sridharmadhibes.png[/img] is not a valid Image.
Klik på billedet for at se det i større format

Ingeborg Cathrine Hansen (17. februar 1886 i København – 5. august 1954 i Vedbæk Sogn) var en dansk jurist, landsretssagfører og politiker fra Socialdemokratiet.

Hun var medlem af Landstinget fra 1936. Da K.K. Steincke i 1950 blev udnævnt til justitsminister, blev Ingeborg Hansen valgt til formand for Landstinget. Dermed fik hun æren af at blive den første kvindelige parlamentsformand i verden. I 1951 vendte Steincke tilbage til Landstinget og overtog formandsposten, men da han i 1952 igen trådte ud, blev hun atter hans afløser. Hun var den sidste formand for Landstinget, der blev afskaffet ved folkeafstemning og den efterfølgende Grundloven af 1953.

Ingeborg Hansen var fortaler for adgang til abort af sociale årsager både som advokat og som folkevalgt. Hun stemte som den eneste i Folketinget og landstinget imod straffelovstillægget af 1945, som genindførte dødsstraffen for landsforrædere med tilbagevirkende kraft. Hun gik ind for fuld ligestilling i arvefølgen i forbindelse med ændringen af grundloven og tronfølgeloven i 1953. Hun støttede nedlæggelsen af landstinget, som hun selv var formand for.

Chao Phya Sridharmadhibes var Finansminister i Thailand 24. juni 1933 - 22. september 1934 og Udenrigsminister i Thailand 21. december 1938 - 14. juli 1939.

Chao Phya Sridharmadhibes har været præsidenten for senatet i Thailand i to omgange, første gang 22. september 1934 - 31. juli 1936. Anden gang 26. november 1947 - 29. november 1951.

Det var som præsidenten for senatet i Thailand i anden omgang han i 1950 besøgte Landstingets formand Ingeborg Hansen.

Siam skiftede navn til Thailand den 23. juni 1939. Har for nemheds skyld bare nævnt både Siam og Thailand som Thailand i ovenstående.

Redigeret af Webmaster d. 01/01-1970 02:00