Oprettet af
Sbasiam d. 05/11-2015 17:53
#8
Emnet er interessant og svært at udtale sig med stor sikkerhed om. Fordi der en en del skøn inde i afgørelserne og der er 2 landes love samt en Haager konvention som er i spil. Hvis man så også har et sommerhus i Frankrig og penge i banker i Luxembourg, og England, så bliver det rigtig spændende.
Det er jo først når ens efterladte behandler testamentet, at man finder ud af om man har gjort det rigtigt. Og så er det lige som for sent, hvis man har lavet noget galt.
Jeg kan kun opfordre til at man får lavet et testamente for den fordeling der sker efter Thai lov hvis der ikke er noget testamente er normalt ikke den du ønsker.
Sudsakhon vil udtale sig om emnet, hvilket jeg vil se frem til, men indtil da er der måske nogle der kan bruge det her under.
Jeg kan ikke se om Nero har bopæl i Danmark, har han det kan nedenstående ikke anvendes af ham. Det kan heller ikke anvendes af andre, der har bopæl i Danmark.
Men er man fast bosiddende i Thailand, så mener jeg det her holder vand.
I det følgende går jeg ud fra der kun er aktiver i Thailand og Danmark, for at få det tilstrækkeligt simpelt.
For dem der vil have en hurtig behandling af emnet, så er her et link til Justitsministeriets hjemmeside:
http://www.justit.../doedsboer
Det skal læses langsomt og grundigt og flere gange før man måske fuldt ud forstår hvad der står.
Teksten er skrevet af Justitsministeriet for at oplyse borgere om hvordan mulighederne er for at få et dødsbo ind under en skifteretsbehandling af en dansk skifteret. Hvis man skulle ønske det.
Hvis man er bosiddende i Thailand vil man ofte være interesseret i at undgå at få boet behandlet af en dansk skifteret. Men at få dødsboet behandlet i Thailand. Det giver specielt ved større boer nogle fordele men også bagdele.
Nu bliver det langhåret. Så de personer der ikke vil læse langhårede ting bør skippe resten af indlægget.
Der mangler lovreferencer på en del påstande. Jeg har dem men jeg har ikke indsat dem da de er på engelsk.
I Thailand har man ikke, så vidt jeg har kunnet få oplyst i retten, ikke hvad der svarer til en dansk skifteret. Sagerne behandles af de almindelige retter.
Fordelene ved behandling af boet i Thailand er blandt andet, at hvis man kan undgå skifteretsbehandling i Danmark, så
(1) skal der ikke betales dansk dødsbobeskatning (sidste gang jeg checkede for ca. 1 år siden) i Danmark, da der kun skal betales dødsbobeskatning af boer behandlet af den danske skifteret.
Dødsbobeskatning er beskatning af boets aktiver når de efter boet er gjort op fordeles til arvingerne, og er normalt fra 15 (nært beslægtede) til 32 (fjernt beslægtede) % (som jeg husker tallene) med et pænt stort bundfradrag. Reglerne ændres ofte, så jeg er ikke helt up to date. Specielt da det ikke er relevant for mig personligt.
Denne beskatning kan undgås hvis boet behandles i Thailand. Arv udbetalt af et Thailandsk bo er ikke underkastet beskatning i Danmark selv om arvingen er dansk og fuld skattepligtig i Danmark.
Danske advokater er specialister i at minimere den danske bødsbobeskatning ved behandling af boet i i en dansk skifteret ved at lave et dansk testamente på den rette måde og/eller fordele arven som skattefri gaver før dødsfaldet. Så det vil jeg ikke udtale mig om.
Sålænge boet er under behandling og har indtægter, f. eks. dansk aktieudbytte, som er skattepligtige i Danmark, så beskattes boet med 50% af disse indtægter. Der er et månedligt fradrag, på DKK 5.400 i 2015. Denne beskatning kan man ikke undgå. Jeg mener dog, at er afdøde begrænset skattepligtig til Danmark, så er boet det også, men det har jeg ikke nået at verificere.
(2) I thai lov er der ikke noget begreb om tvangsarvinger, og derfor kan man i princippet testamentere hele arven (100 %) til naboens invalide datter, som man ikke er i familie med. Familien kan forsøge at bestride testamentets gyldighed, men det er også alt de kan gøre. Der er ingen tvangsarv, som de har ret til.
Det er en fordel hvis man lever papirløst med en thai og vil give ham/hende alt hvad man ejer og glemme dansk lovs tvangsarvinger.
(3) I Thai lov er der ikke noget begreb, der hedder en bobestyrer. I dansk ret er en bobestyrer en advokat udpeget af skifteretten, og boet skal betale hans/hendes regning. Specielt for mindre komplekse boer kan det sluge stort set hele boets værdier.
I Thailand møder man op i retten med testamentet. Hvordan man får fat i testamentet springer jeg over her. I retten udnævnes skriftligt en eller flere administratorer af boet, og de skal så fordele arven efter testamentets bestemmelser. Administrator kan godt være en eller flere af de begunstigede og har man testamenteret hele arven til ægtefællen/samleveren så kan han eller hun blive ene administrator.
Man kan i testamentet angive hvem man ønsker skal være administrator for boet og retten vil som oftest lytte til dette ønske. F. eks. ens ægtefælle/samlever. Men sæt en alternativ person ind i testamentet, hvis samlever/ægtefælle er død samtidig med dig i den trafikulykke, der slog dig ihjel.
Jeg har ikke set eller hørt noget om et forbud mod at man frabeder sig at bestemte personer bliver administrator, sålænge man ikke nedgør disse personer og dermed gør testamentet ugyldigt.
Når administrator er udnævnt behøver den thailandske ret ikke mere at blive indblandet (som jeg har fået fortalt det af retten). Den thailandske ret kommer kun ind i sagen igen hvis en eller flere mulige arvinger klager til retten over den måde administratoren udfører bobehandlingen.
Bobehandlingen kan i princippet vare mange år, min kone købte et stykke land fra et stort bo, hvor den afdøde havde været død i ca. 6 år og retten havde skiftet administrator til en anden fordi den første havde lavet ?????. Den nuværende administrator var ved at dø af kræft, så når han døde måtte retten udnævne en ny administrator.
Hvis der kun er en arving og arvingen er administrator er det så i princippet bare at gå rundt og hente aktiverne. Bemærk i princippet, for Thai banker har ry for at være svære at få til at slippe slanterne i visse tilfælde.
De danske banker skal så lige accepterer at boet er behandlet i Thailand og skal frigive boets midler til administratoren. Dokumenterne fra Thai retten er på Thai så administratoren skal lige have lavet en oversættelse til engelsk.
(4) Dødsbobeskatningen i Thailand er begrænset til 10%( ?) og træder kun i kraft ved boer over 100 (?) milioner baht (så vidt jeg husker tallene fra den engelsksprogede presse)
Nogle af skavankerne er at
(a) Sagsbehandlingen i retten foregår på Thai. Hvis du er dansk og dør og arvingeren er udelukkende thai, så er det ikke noget problem. Men hvis der også er danske arvinger inde i billedet har de normalt svært ved at læse thai. Men det er vel ikke værre end en Thai arving som skal læse hvad en dansk skifteret skriver?
Men når du laver testamente, så laver din samlever/ægtefælle vel også samtidig testamente og er det din ægtefælle/samlever der dør først, så er det dig der eventuelt har problemet med sproget.
( b ) efter hvad jeg har fået oplyst vil den thailandske ret i visse tilfælde kræve at danske arvinger møder op i retten og for eksempel godkender udnævnelsen af administratoren. Det kan forsinke sagens behandling gevaldigt. Så hvis du vil lade en dansk arving arve DKK 10.000 så giv arvingen dem i forvejen og udelad den arving fra testamentet.
Fuldmagter vil som regel ikke accepteres medmindre der for eksempel er meget alvorlig sygsom. Men det er så vidt jeg har forstået helt op til retten. Men holdningerne udtrykt af retterne er personligt fremmøde. Selv om man er syg.
(c) der er tvivl om et Thailandsk testamente skal udfærdiges på Thai. Derfor må det nok anbefales at få lavet en Thai oversættelse, som de fleste danske ikke kan læse. Og underskrive oversættelsen, som så er det officielle testamente. Chancen for at få godkendt et engelsksproget testamente er størst i Bangkok. Men hvis dommeren ikke kan læse engelsk, så xxxx.
Der er så vidt jeg ved mulighed for at lave 2 udgaver af testamente, f. eks. en engelsk og en Thai og skrive i testamentet, at hvis der er tvivl om fortolkningen af teksten, så er det den engelske udgave der skal anvendes. Se commercical and Civil code section 14.
(d) Begrebet uskiftet bo eksisterer tilsyneladende ikke i Thailandsk ret.
Jeg kan give lidt om hvad jeg har fundet ud af efter at have gravet i emnet over en periode på ca. 1 år. Jeg opholder mig så stor en del af året i Thailand, at jeg kan lave et Thailandsk testamente og har ingen fast ejendom, lejemål eller andet som giver mig hjemting i Danmark efter den danske retsplejelovs bestemmelser. Hvad retsplejeloven har at gøre med sagen forklares senere.
Nu bliver det endnu mere langhåret og delvist på engelsk da mine noter om emnet er på engelsk.
Thailand har ikke ratificeret Haager konvenstionen of 5. October 1961 on the Conflicts of Laws Relating to the Form of Testamentary Dispositions. Så en thai ret kan IKKE behandle et dansk testamente og kan ikke juridisk hjælpe dig med behandlingen af problemer med danske banker. Det vil de fortælle dig mange gange, hvis du spørger til emnet.
Danmark har ratificeret Haager konventionen. Artikel 6, andet afsnit, af konventione siger at: "The Convention shall be applied even if the nationality of the persons involved or the law to be applied by virtue of the foregoing Articles is not that of a Contracting State."
Det betyder at Danmark, selv om Thailand ikke har ratificeret Haager konventionen, skal (1) anderkende et testamente selv om det er lavet af en Thai statsborger og (2) Danmark skal anderkende det Thailandske testamente som et gyldigt testamente, selv om det skal fortolkes efter Thailandsk lov. Bare testamentet er gyldigt efter Thai lov. Testamentet er gyldigt når den thailandske ret har udnævnt en administrator.
Danske banker skal derfor også frigive aktiverne til en Thai udnævnt administrator på grund af Haager konventionen er ratificeret af Danmark.
The text of the convention in English is at
http://www.hcch.n...ext&cid=40 and the status page of the convention in English is at
http://www.hcch.n...tus&cid=40
Hvis man vil sikre sig, at man få dødsboets danske aktiver behandlet i retten i Thailand skal man antagelig kunne dokumenterer over for den thailandske ret, at den danske skifteret ikke har ret til at behandle boet.
For den Danske lov nummer 383 of 22 May 1996, Dødsboskifteloven, § 1-2, which will be looked on in this paper, er der 2 love, som laver ændringer til disse paragraffer.
Law no 221 of 21/02/2011 §1 makes a global change of one word to another in the whole law.
Lov no 737 of 25/06/2014, §7, ændrer § 2, stk 2, tilføjer til § 2 de nye stykker 3 and 4 plus omnummererer i § 2 den gamle stk 3, til stk 5.
§2 i dødsboskifteloven siger at "
§ 2. Et dødsbo behandles i den retskreds, hvor afdøde havde hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235 og 236. Skifte af uskiftet bo, mens en længstlevende ægtefælle er i live, sker ved den længstlevendes hjemting."
Retsplejelovens § 235 siger at "
§ 235. Retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, medmindre andet er bestemt ved lov.
Stk. 2. Hjemtinget er i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Har sagsøgte bopæl i flere retskredse, er hjemtinget i enhver af dem.
Stk. 3. Har sagsøgte ingen bopæl, er hjemtinget i den retskreds, hvor han opholder sig.
Stk. 4. Har sagsøgte hverken bopæl eller kendt opholdssted, er hjemtinget i den retskreds, hvor han sidst har haft bopæl eller opholdssted."
Retsplejelovens §236 siger at "
§ 236. Danske statsborgere, der er bosat i udlandet uden tillige at have bopæl i Danmark, og som ikke er undergivet bopælslandets domsmyndighed, har hjemting i København."
Hvis man har fast bopæl i Thailand, er man underkastet Thailandsk domsmyndighed, og man har ikke bopæl i Danmark. Hjemting kan ikke bestemes af §235, stk 2 eller stk. 3. Hjemting kunne bestemmes af §235, stk 4, men her træder så §236 ind med et specialtilfælde og hjemtinget er ikke bestemt efter §236. Så man har ikke hjemting i Danmark.
Dernæst ser man på dødsboskiftelovens §2 stk 2, der siger at "
Stk. 2. Havde afdøde ikke hjemting her i landet, kan boet eller en del af dette behandles ved en dansk skifteret, hvis
1) afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet, eller
2) afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet."
Hvis man har lavet et gyldigt thailandsk testamente i Thailand, som omfatter alle sine aktiver, både i Danmark og i Thailand, så kan den thailandske ret godt behandle testamentet, så der sker en bobehandling i udlandet (uden for Danmark). Derfor kan den danske skifteret ikke anvende den danske dødsboskiftelov §2 stk 2 til at sikre sig ret til at behandle boet.
Dermed kan hele bobehandlingen ske i Thailand under Thailandsk lov.
Ifølge dødsbobeskatningsloven §2 stk 3 og 4 skal der være aktiver i Danmark for at skifteretten kan tage dødsboet op til behandling. Og det er meget vigtigt at alle arvinger skal tilsutte sig at boet tages op til behandling i den danske skifteret. Så hvis sagen kommer op siger de Thailandske arvinger nej til at lade den danske skifteret behandle sagen. Så kan den danske skifteret ikke gå ind i sagen.
Som tidligere nævnt betyder Haagerkonventionen at dansk ret skal anerkende et thailandsk gyldigt testamente.
Thai lovkyndige har meget travlt med at fortælle, at Thailand ikke har underskrevet Haagerkonventionen. Antagelig fordi I visse lande kan det være et meget kritisk forhold, men tilsyneladende ikke i Danmark. Hvis man læser justitsministeriets hjemmeside som der er linket til ovenfor, så er Justitsministeriet i overensstemmelse med mine konklusioner ovenfor.
De thailandske lovbestemmelser om testamenter er givet i Commercial & civil code section 1646 til 1671.