---

Et spørgsmål til eksperterne

Min bror mødte en thai kvinde i Danmark i 1998. De blev gift i Danmark september 1998. Desværre holdt det kun meget kort og de blev skilt i starten af 1999.

Det korte forhold havde dog båret frugt og kvinden fødte en pige i april 1999.

Min bror anerkendte selvfølgelig at han var far til barnet, men thai kvinden afslog at modtage børnepenge, da hendes familie i Thailand er yderst velhavende. Kvinden flyttede tilbage til Bangkok, hvor hun fødte barnet. Heldigvis var hun en fair thai kvinde og min bror har haft kontakt med hans datter de sidste 6-7 år. Hun har været på besøg i Danmark flere gange på turist visa, da hendes moster er dansk gift og boet her i over 20 år. Ved de lejligheder har hun også besøgt min bror og de er i kontakt flere gange om måneden.

Lige for tiden er hun også i Danmark og skal holde jul, igen på visa.

Spørgsmålet er nu om hun kan få et dansk pas...? Hvad med statsborskab, dansk og thai?

Min bror har vielsesattest, fødselsattest og skilsmissepapirer, de hele på både thai og engelsk.

På forhånd tak og god jul til alle

---

Sjovt, nu har over 100 klikket ind og ikke en kan svare på spørgsmålet..... Troede ellers der var fyldt med eksperter herinde.....

---

Det er da bedre ikke at svare end at svare noget forkert? Hvis man ikke er sikker.

---

Måske er det fordi eksperterne er på arbejde, hvor det sidste skal suges ud af staklerne inden jul. ;-)

Men som svar på dit spørgsmål kan nævnes, at Lov om indfødsret er ændret mange gange.

Jeg linker derfor en oversigt:


http://justitsmin...0dansk.pdf


Da frugten af forholdet, som du beskrev, er født i april 1999, vil du kunne se efter hvilken lov barnets forhold skal reguleres efter

(Lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret)

§ 1. Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget.
Stk. 2. Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret.

Som du kan se, er det er uheldigt at barnet ikke blev født i Danmark, set ud fra et evt. ønske om dansk indfødsret

Jeg forudsætter også, at forældrene var skilt i starten af 1999, som du beskrev og dette spørgsmål er relevant i næste paragraf

§ 2. Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.

Udfordringen er, at det kræver (fornyet) ægteskab med barnets moder, for at opnå dansk indfødsret.
Det formoder jeg ikke er planen

Den 30. juni 2014 blev loven helt ændret og er gjort meget lempelig.
Bl.a. det famøse dobbelte statsborgerskab

En teoretisk mulighed (urealistisk, men jeg nævner den da den findes) er at faderen får tillagt forældremyndigheden over barnet
Men det løb er praktisk talt kørt

---

Takker for svaret 'sudsakhon'.....

Kan se det nok ikke er muligt. Måske det skal undersøges vedr. dobbelt statsborskab... tror næppe de vil giftes igen...

---

Peter, prøv at kig her:
- Ændring af lov om dansk indfødsret

---

Jeg tænker heller ikke, at de ville giftes igen.
Jeg nævner det kun fordi det teoretisk set ville kunne lade sig gøre (vi vender enhver sten)

Du får ikke meget ud af at søge hjemmel i ændringsloven (som webbie henviste til) altså den lov, hvor dobbelt statsborgerskab blev vedtaget

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2. § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for børn, der er født før lovens ikrafttræden. For disse børn finder de hidtil gældende regler anvendelse.


Det var derfor, at jeg saksede de tidligere regler...

---

moerk5002

Uden at være ekspert kan jeg oplyse, at jeg er selv ved at finde oplysning om spørgsmålet.
Da min datter (thai statsborger) lige er fyldt 20 år er jeg påbegyndt at undersøge muligheden for at hun kan bibeholde hendes danske pas, ud over hendes 21 år.
Den Danske Ambassade i Bangkok, har foreslået at jeg henvendte mig til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Nu ”rider” man åbenbart ikke den dag man sadler i offentlige institutioner, så jeg har ikke modtaget noget svar endnu (efter mere end en måned), så noget konkret kan jeg ikke hjælpe med endnu.
Du skriver, at datteren er i Danmark på visa. Her vil jeg foreslå at hun får et dansk pas det er billigere og nemmere end visa. Hun rejser ud af Thailand på hendes Thai pas og ind i Danmark på hendes Danske pas, omvendt når hun skal den anden vej. Dette har vi gjort mange gange.

---

Det er jo netop det det hele går ud på.......... At hun skal have et dansk pas..... men hvordan..??

---

Tag på den danske ambassade i Bangkok, hvis i ringer i forvejen om jeres forehavende får du alle oplysninger om hvad du skal medbringe. Det tog os 9 dage, så var vores datters pas klar.

---

Tror ikke du helt har forstået spørgsmålet......

Pigen er 16 år, 'lavet' i et ægteskab men født efter skilsmissen, faderen og moderen bor ikke sammen, men henholdsvis i Bangkok og Danmark. Pigen har ikke dansk indfødsret. I følge flere svar herinde er det ikke bare så ligetil, men takker for dit indput.

Iøvrigt hurtigt at få et dansk pas på 9 dage i Thailand. Undertegnede fik lavet et pas på konsulatet i Pattaya ( udsteder myndighed) i 2010.... det tog 5 uger, da det bliver lavet i Danmark.

---

Suksawad
Prøv at læse mine indlæg. ;-)

Selve problemstillingen behandles her med henvisninger til relevant lovgivning..

Men det er selvfølgeligt super ærgerligt at være "låst" til tidligere tiders retsanvendelse, når nu den nye lov rummer så store forandringer til det bedre på området.

---

Det er som du skriver super ærgerligt, at være ”låst” til tidligere rets anvendelse. Vores datter er født 1995, så det er de ”gamle” regler vi skal arbejde ud fra. Derfor har jeg rettet (efter den danske ambassades anbefaling) rettet henvendelse til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og håber på det bedste.
Tak for din opfølgning og glædelig jul.

---

Suksawad
Jeg vil gerne hjælpe dig med at svare på de spørgsmål, som du venter svar på fra Ministeriet.

Men hvis du har formuleret spørgsmålet som her, vil de måske vende tilbage med en generel oplysning om loven, hvor du ikke bliver meget klogere.

Er datteren i Thailand?
Hvad er problemet egentligt? (det er helt normalt, at ansøge om at bibeholde dansk statsborgerskab ved bopæl i udlandet)

---

Jeg forventer nu ikke nogen ”åbenbaring” fra et ministerium i Danmark, men man kan jo kun blive overrasket. Så hvis du sidder inde med nogle ”guldkorn” vil disse blive modtaget med glæde.
Jeg er dansk statsborger, min kone thai. Vi er gift i Viborg (Danmark) – 1987. Vores datter er født i Thailand. PT under uddannelse i Thailand.
”Problemet”, hvis man kan kalde det, det, er at man skal ansøge om bibeholdelse af et dansk pas inden udløbet af ens 22 år. Ambassaden i Bangkok kan ikke udstede et pas ud over denne tidsfrist.
For at få dansk pas skal man have indfødsret (hvad jeg mener min datter har, da jeg er dansk), men ifølge de nye regler skal hun kunne klare en dansk prøve svarende til 9 klasse (dette kan hun ikke), da hun kun har været i Danmark 1x1måned + 2x3 måneder for a besøge bedsteforældre og venner (danske).

---

Jeg kender ikke din datters forhold i detaljer, men ud fra det oplyste er der her nogle generelle retningslinjer

Reglen om bevarelse af dansk statsborgerskab fremgår af Indfødsretslovens § 8.

der er tale om "særregler" for børn under 22, som er danske statsborgere, men født i udlandet

Det følger af bestemmelsen, at den, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, taber sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år

Men det regner jeg med, at du er ganske godt orienteret om.

”Ophold under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark” anses efter Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet praksis at foreligge, hvor ansøgeren forud for det fyldte 22. år samlet har opholdt sig i Danmark i mindst 1 år. Hvor ansøgeren ikke har opholdt sig i Danmark i et fuldt år, vil det pågældende opholdskrav tillige blive anset for opfyldt, hvor udstrækningen af de samlede ophold er tæt på et år, og øvrige omstændigheder omkring opholdene peger i retning af, at opholdene er udtryk for, at ansøgeren, da den pågældende fyldte 22 år, havde en aktuel og personlig samhørighed med Danmark. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne lægges vægt på, om opholdene ligger relativt tæt på, at den pågældende fyldte 22 år, eller om de ligger mange år tidligere, om de må antages at være udtryk for ansøgerens eget ønske om at besøge Danmark eller er et udslag af eksempelvis forældres eller arbejdsgiveres dispositioner.

Det er en forudsætning for bevarelse, at der foreligger dokumentation for eller i øvrigt bekræftede oplysninger om opholdene og den eventuelle bopæl i Danmark.

Sidste kan dokumenteres med ind/udrejsestempler

Hvis en person ikke har bevaret sit danske statsborgerskab gennem bopæl eller ophold, kan udlændinge-, integrations- og boligministeren efter ansøgning – indgivet inden det fyldte 22. år – tillade, at den pågældende bevarer sit danske statsborgerskab

Nu er vi fremme ved din egentlige bekymring og spørgsmål

Ved bedømmelsen af, om der kan gives tilladelse til bevarelse af dansk statsborgerskab, foretages der en samlet konkret vurdering, hvor der lægges vægt på en række faktorer som eksempelvis den samlede længde af ansøgerens ophold i Danmark, antallet af ophold i Danmark, om opholdene ligger relativt tæt på, at den pågældende fylder 22 år, eller om de ligger mange år tidligere, hvorvidt ansøgeren behersker det danske sprog, og om ansøgeren i øvrigt har en tilknytning til Danmark eksempelvis gennem kontakt til danske slægtninge eller gennem danske foreninger mv.

Det er jo forhold, I kan diskutere om hvilke man kan fremhæve.
Lav en brainstorm og skriv ned.
Det kan bruges i ansøgningen, og når man efterfølgende sidder med et skema med telefonbogstykkelse er der risiko for at glemme vigtige forhold

Indgivelse og behandling af ansøgning
Sagsbehandlingstiden i sager om bevis for og bevarelse af dansk statsborgerskab er på nuværende tidspunkt ca. 10-12 måneder regnet fra ansøgningens modtagelse i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Henset til den aktuelle sagsbehandlingstid bør ansøgninger om bevarelse af dansk statsborgerskab som udgangspunkt indgives mellem det fyldte 20. og 21. år.


Ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab kan indgives til en dansk repræsentation i udlandet eller sendes direkte til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Ved ansøgning om bevis for eller bevarelse af dansk statsborgerskab betales et gebyr på 1.200 kr. Gebyret skal ligeledes betales, når ansøgningen indgives til en dansk repræsentation i udlandet. Gebyret betales ikke tilbage, hvis ansøgningen ikke imødekommes.

Gebyret betales til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ved indgivelse af ansøgningsskemaet på følgende konto: Registreringsnummer 0216, kontonummer 4069073948. Ansøgers CPR.nr. eller navn skal oplyses ved betaling af gebyret

Her er selve ansøgningsskemaet


http://uibm.dk/fi...edsret.pdf



Der er dog et "problem". Og det er, omstændighederne omkring det thailandske statsborgerskab. Men da jeg formoder, at du bibeholdte delt forældremyndighed, da din datter var under 18 er dette ikke et selvstændigt problem

Det er i øvrigt ikke underligt, at du er forvirret.
Retningslinjerne er mildest talt kritisable.
Det er i øvrigt behandlet af Ombudsmanden
[url]
http://www.ombuds...015-29/pdf [/url]

---

Tak for din tilbagemelding, jeg påskynder meget dine anstrengelser med alle oplysningerne – det er dejligt at erfare, at andre er villige til at give en ”hjælpende hånd”.
Jeg har tilskrevet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, med vores personlige data og så afventer jeg en tilbagemelding derfra.
Endnu engang tak og ønsker dig en fortsat god jul.