Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Stedbarnsadoption af barn under 12 år og statsborgerskab
Oprettet af
L d. 22/02-2016 09:47
#1
Jeg har netop her i februar fået godkendt stedbarnsadoption i Statsforvaltningen af min kones søn på 10 år og fået papir på dette....jubii.
Vi søgte samtidigt om statsborgerskab og må indrømme at jeg troede at han når var under 12 år at det fik han samtidigt og automatisk og ret hurtigt.
Men har så lige fået brev fra Udlændinge, Integrations og Boligministeriet og her står:
"Det må forventes at der vil gå 10-12 mdr fra modtagelsen af deres søns ansøgning før hans sag er færdig behandlet af Udlændinge, Integrations og Boligministeriet. De vil når deres søns sag er færdigbehandlet få at vide om han bliver optaget på et lovforslag om dansk indfødsret. Det bemærkes at lovforslaget herefter vil skulle behandles af Folketinget. Det tager 2-3 måneder for Folketinget at behandle et forslag".
Så det er ihvertfald en lang proces også når man har adopteret og også selvom han er under de 12 år. Jeg håber dog at statsborgerskabet trods alt stadig kun er papirarbejde og at der ikke kan ske noget så han får nej. Sådan har jeg ihvertfald fortstået loven.
Nogen der kan bidrage med erfaring om dette, så vil jeg være meget taknemmelig ??
#2
Ud fra din beskrivelse KAN det være, at I har fået sat apparatet i gang, grundet et par datoer, der har krydset hinanden.
Det er så måske forklaringen på ventetiden (der er lang, men det er normalt) men udfaldet, dvs. din søns danske statsborgerskab, behøver du ikke at være bange for.
Der er korrekt, som du læser, at det følger af indfødsretsloven, at et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger allerede ved adoptionen, når barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger.
Loven siger, at dansk statsborgerskab automatisk opnås når retsvirkningerne af adoptionen indtræder
De krydsende datoer kunne være, at der er indgivet ansøgning inden dette tidspunkt.
Hovedsagen er, at du intet har at frygte på din families vegne ;-)
Oprettet af
L d. 23/02-2016 08:25
#3
Tak for meget beroligende svar.
Det er faktisk Statsforvaltningen som har sendt statsborgskabs-ansøgningen videre da de havde godkendt min adoption, så det er åbenbart processen der er sådan.... og den er altså meget lang uanset alder på barnet.
Oprettet af
L d. 23/02-2016 10:49
#4
Statsforvaltningen har lige pr tlf henvist mig til dette og primært tredje afsnit:
13.4. Statsborgerskab
Det fremgår af indfødsretslovens § 2 a, stk. 1, at et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar eller et samlevende par, hvor mindst én af ægtefællerne eller én af de samlevende er dansk statsborger, eller af en enlig dansk statsborger. Tilsvarende gælder, hvis barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der anerkendes efter adoptionslovens § 28, stk. 2, jf. indfødsretslovens § 2 a, stk. 3.
Det fremgår af indfødsretslovens § 2 a, stk. 2, at barnet får dansk statsborgerskab fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder. Barnet bliver således typisk dansk statsborger med virkning fra ankomsten her til landet, jf. adoptionslovens § 1, stk. 2, eller fra tidspunktet for gennemførelsen af den udenlandske adoption, der anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2.
Et udenlandsk barn, der er stedbarnsadopteret ved en dansk adoptionsbevilling, er dermed ikke omfattet af indfødsretslovens § 2 a uanset barnets alder.
Hvis barnet ikke er omfattet af indfødsretslovens § 2 a, stk. 1 eller 3, men barnet af adoptanterne ønskes meddelt dansk indfødsret, sender Statsforvaltningen kopi af den danske adoptionsbevilling eller af den udenlandske adoptionsafgørelse med bekræftelse på, at den anerkendes her i landet, til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet sammen med følgende erklæringer1) og dokumenter:
1) Adoptanternes skriftlige bekræftelse af ansøgningen om dansk indfødsret.
2) Hvis barnet er fyldt 15 år, en af barnet underskrevet tro og love-erklæring. Er barnet under 15 år, skal denne erklæring underskrives af adoptanterne.
3) Adoptanternes samtykke til indhentelse af de oplysninger, som er nødvendige for at behandle barnets ansøgning om dansk indfødsret, herunder oplysninger om strafbare forhold, gæld til det offentlige og hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
4) En erklæring om troskab og loyalitet underskrevet af barnet.
5) Hvis barnet er fyldt 15 år, en af barnet underskrevet erklæring vedrørende strafbare forhold, herunder eventuelle begåede forhold omfattet af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv. samt eventuelle kriminelle forhold her i landet eller i udlandet.
6) Kopi af barnets pas eller rejselegitimation.
7) Dokumentation for adoptanternes statsborgerskab (kopi af pas).
8) Kopi af vielsesattest i tilfælde, hvor adoptanten og den oprindelige forælder eller adoptanterne har indgået ægteskab i udlandet.
Den 1. september 2015 trådte nye regler om dobbelt statsborgerskab i kraft. Reglerne fremgår af lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret. Loven betyder bl.a., at udenlandske statsborgere, der ønsker at erhverve dansk statsborgerskab, ikke længere vil blive stillet over for et dansk krav om løsning fra det tidligere statsborgerskab. Det vil dog afhænge af lovgivningen i det land, hvor vedkommende i forvejen har statsborgerskab, om dobbelt statsborgerskab accepteres, eller om vedkommende vil fortabe sit statsborgerskab i det pågældende land ved erhvervelsen af dansk statsborgerskab.
Hvis ingen af adoptanterne er danske statsborgere, kan dansk statsborgerskab alene opnås, hvis forældrene samtidig selv søger om dansk statsborgerskab og opnår dette.
#5
Den lov, jeg omtalte er netop indfødsretslovens § 2 a.stk. 1..
Det du har fået oplyst vidste du således allerede ;-)
Oprettet af
L d. 23/02-2016 12:21
#6
Bliver alligevel bare lidt bekymret over dette afsnit i §2 a. stk1
"Et udenlandsk barn, der er stedbarnsadopteret ved en dansk adoptionsbevilling, er dermed ikke omfattet af indfødsretslovens § 2 a uanset barnets alder."
Og det er åbenbart derfor det er sendt til Udlændinge, Integrations og Boligministeriet.
#7
Det er lidt teknisk, altså loven.
Den korte forklaring er i forhold til de krav, der kan stilles for statsborgerskab.
Da han er så ung, stilles der stort set ingen krav, udover de, der automatisk opfyldes ved adoptionen.
Som skrevet, kan er hovedsagen, at du intet har at frygte på din families vegne.
Men det er lang tid at vente.
Oprettet af
L d. 23/02-2016 13:36
#8
Tusind tak for dine altid kvalificerede svar.
Skønt at du er så aktiv her og bidrager med stor hjælp.
Jeg har bestemt meget mere ro i maven nu.
Kan iøvrigt fortælle dig Sudsakhon, at der ikke er noget nyt i vores anden sag nemlig familiesammenføringssagen af min kones datter.
Vi var lovet endeligt svar d.1 februar nemlig efter max 7 mdrs behandling som var deres servicemål på komplicerede sager.
Men det trækker altså ud, og de har jo netop ændret deres servicemål i Udlændingestyrelsen til 10 mdr.
Der stod også i vores brev, at blev de forsinket med mere end 1 måned fik vi et nyt brev.
Vi håber der er noget lige på trapperne til os, så vi kan få hentet vores pige.
#9
Jeg tror det er lige på trapperne.
Du kan selvfølgelig klage til Ombudsmanden, men det fremskynder næppe din konkrete sag.
Så jeg kan kun medgive dig, at sindssygt irriterende
Fat mod ;-)