#1
Gå i Nørregade og få løsnet de ømme muskler.
I den østlige ende af Nørregade i Nyborg, nærmere bestemt i nummer 36, hvor der tidligere gennem mange år var frisørsalon, senere 50'er-butik, åbner Rathhumwan Dakhom Ring lørdag massageklinikken Baan Bua Wellness.dk.
Indehaveren, der til daglige blot kalder sig Bua, har siden 2008 været massør i Thailand, hvor hun kommer fra.
Her drev hun en klinik med flere ansatte, hvor det især handlede om at tilbyde massage til gæsterne på strandene i Khao Lak-området.
Så det er med en god portion erfaring, hun nu åbner massageklinikken i Nyborg.
Det var bekendtskab og siden ægteskab med Jens Ring, der har bragt hende til Nyborg. Hun kom derfor til Danmark for tre år siden. Og da hun sidste år afsluttede sprogskolen, er hun nu parat til at benytte sig af sit fag.
Klinikken er indrettet i lokaler, der fremtræder åbne og lyse, men alligevel med mulighed for den diskretion, massage kræver.
På lidt længere sigt vil klinikken også tilbyde fod- og lægmassage i særlige massagestole. Det samme gælder massage af nakke og skuldre.
Klinikken holder åbent hverdage fra klokken 10 til 18, lørdage efter aftale, mens der er lukke søndage.
Læs og se nærmere på:
http://www.fyens....el/3010714