---

Jeg var på rejse i USA for mange år siden og mødte mange danskere der var rejst fra fædrelandet permanent, og det overraskede mig hvor danske de var, altså rigtigt ihærdigt danske, selvom de fleste af dem havde boet mange år i USA, samt andre steder på kloden. Selv har jeg opholdt mig mange år i udlandet i forskellige lande, og må nu erkende at jeg faktisk har det ligesom de danskere jeg mødte i USA for længe siden. Jeg er optaget af hvad det vil sige at være dansk, og i mødet med thaifolk og den thailandske kultur bliver jeg mere og mere bevidst om de ting vi ikke har tilfælles, og det kan give problemer, såsom at man befinder sig i en tilstand af evindeligt brok og frustration over alle de tåbelige ting man oplever. "Gør dog som os danskere" - tænker jeg tit..

Kasper Støvring har en udmærket kronik om emnet:

http://kulturkamp...ere-dansk/

Her er de værdier vi som danskere er præget af:

Personlig skyld og ansvar

Lighed mellem kønnene

Tillid til fremmede og til myndighederne

Deltagelse i foreningsliv (herunder frivilligt arbejde)

Opbakning til ytringsfrihed (herunder religionskritik)

Opbakning til velfærdsstaten

Demokratisk deltagelse

Pålidelighed (”et ord er et ord”)

Sekularisering

Individualisme

Lav korruption

Tilfredshed med livet

Opbakning til folkekirken og kristendommen

Opbakning til kongehuset

Tolerance (over for religiøse og seksuelle minoriteter)

Selvbestemmelse (herunder kritisk bevidsthed og anti-autoritære holdninger)

Punktlighed

Postmaterielle værdier (f.eks. retten til abort og skilsmisse)

Alkoholkultur

Arbejdsglæde (”work/life-balance som defineret af OECD)


Sammenhold så lige de værdier med hvad man møder her i Thailand, hvis man da gider og ikke bare er 14 dages turist på gennemtræk og egentlig er ligeglad..

PS: For lige at afvæbne en evtl. debat om integrering kontra det modsatte, så var samtlige danskere jeg mødte i USA godt integrerede, de talte engelsk, havde job, mange var selvstændige og isolerede sig bestemt ikke i dansker ghetto' er.