Denne gang lå vi i ca. 16 dage. Den her gang blev der mere tid til at beskue byen med alle dens templer og pagoder samt det flydende marked.

Livet om aftenen på Moskito blev heller ikke forsømt. Den før omtalte ”kusselejder” fandt jeg ud af hvordan fungerede. Det var en lejder, som blev smidt ud over siden (modsat kajen). Alt imens der var travlhed med at fortøje skibet, kravlede damerne op og fordelte sig på kamrene. Mange gange boede de om bord i den tid, skibet lå langs kaj. Nogle hjalp med bakstørnen i messer og kabys. Og ellers gik de til ”hånde”, som man siger. Det var et rørigt liv, man skuede.

Jeg husker en morgen, hvor jeg kom ud på baderummet for at vaske mig samt børste tænder. Oppe i håndvasken sad en af skønhederne fra Moskito med ryggen op ad spejlet og vaskede de nedre dele med hånden. Det var lidt svært at børste tænder under de omstændigheder. Jeg har aldrig oplevet den situation siden. Om det så er godt eller dårligt, ved jeg ikke.

Som tidligere nævnt var vi 10 mand om toilet- og baderumsfaciliteterne. Der kunne tit opstå kø. Om det skyldtes, at der kun var 2 toiletter, eller den stak ”tidsskrifter”, som altid lå på hvert toilet, ved jeg ikke. Men læsestof var der i hvert fald rå mængder af. Jeg sad en eftermiddag og ”studerede i en af læsesalene”, da jeg hørte en fnisen i baderummet. I det hele taget var der ikke megen lydisolering nogen steder i det skib. Den grinen og fnisen kom fra en af ”skønhederne” fra Moskito eller Venus. Hun havde anbragt sig i den ene bruseniche med benene spændt op mod skillevæggene mellem nicherne, og bukket kroppen bagud, så hele herligheden stod ligeud. Bageren hang i bruserrøret og svingede frem og tilbage med vandet løbende, de så faktisk ud til at de havde det rigtigt godt. ”Hej kringle, hygger du dig?” sagde jeg, mens jeg skred ud af baderummet. Han gik næsten i stå. Episoden blev aldrig nævnt for nogen.

Den norske motormand, vi havde, boede eller havde boet i New York. Det skulle vise sig at blive en fordel for os. Amerikanerne havde på det tidspunkt travlt med at sende soldater ind i Vietnam via Thailand og Laos. Derfor var der masser af soldater i Bangkok. De hang på værtshusene uden for gaten, samt til tider på Mariners Club. En af soldaterne kendte nordmanden og besøgte ham om bord med jævne mellemrum. Derfor stod der ret tit en militærjeep ved vores gangway. Og dermed havde vi gratis kørsel fra pakhus 16 til gaten. Det var en nem og behagelig måde at komme rundt på.

Under opholdet blev motormand Phil gift med en af de lokale skønheder, hvilket udartede sig til en ordentlig fest. De var først på konsulatet, hvor Phils kollega Tommy var forlover, og i dagens anledning ikke særlig ædru. Konsulen var ikke helt tilfreds med tingene. Derefter skulle brudeparret efter thailandsk skik ind i et tempel for yderligere ceremoni. Hovmesteren rullede sig ud og fremtryllede en fin frokost for de indbudte gæster fra andre skibe. Festen blev holdt i restaurationsmessen, da motormandsmessen ikke var særlig stor. Det vil være for besværligt at komme ind på alle detaljer i den fest. Men den var fugtig og absolut ikke kedelig. Nogen glæde af bryllupsnatten fik brudgommen ikke. Om andre gjorde, vides ikke. Men det var en køn samling, vi sorterede næste morgen. Jeg tror nok, det var et bryllup, som gik over i historien.

Under vores ophold anden gang i Bangkok skiftede vi kaj en gang fra pakhus No.16 helt ind til No. 1 eller 2, som lå næsten lå over for, eller på højde med Mosquito bar. Derved havde man nemt ved at gå over og pejle stemningen.

Motormændene gik lysvagt under land. Derved tjente de en ekstra skilling. En aften skridtede chiefen/Dwinge og 1. mester Folmer Fedtekoger fronten af ud for Moskito. Der sad en del mennesker udendørs på fortorvsafsnittet af etablissementet. Deriblandt også hr. Tommy, som egentlig skulle have været om bord for at passe lysvagten. Da chiefen og 1. mesteren havde passeret Tommy, stoppede de op så pludseligt, at asfalten rullede under fødderne på dem. ”Hvad laver De her?” Jo, Tommy havde da lysvagt. ”Så skal de jo være om bord!”, sagde chiefen. Tommy mente ikke, at det var et problem, han kunne jo sidde her på værtshuset og se, om lyset gik ud i skibet. Efter den episode røg motormændenes tjans med lysvagt. Og dermed reduktion af indtjeningen. Der blev en del mere til assistenterne efter den tid.

En aften var kokken og tjeneren gået i land iført sarong. Tjeneren Leif havde, for at sige det mildt, en meget stor mave. Dagen efter stoppede 1. styrmand Sørensen op ved kabyssen og spurgte kokken: ”Hvem var den gravide kvinde, du var sammen med i går?” ”Ja, det var altså tjeneren,” sagde Skånstrøm. Kokken var ikke altid lige kedelig. Der blev fundet på noget nyt konstant.

En aften havde han og et par andre fået fat i jukeboxen, som stod ved fortovsafdelingen for Moskito Bar. Den trillede de hen ad gaden, men de blev stoppet af et par politibetjente. Situationen var absolut ikke munter. Men på en eller anden måde fik Skånstrøm lirket låget op og snoet en plade. Det var et af de største hits eller landeplager i østen på det tidspunkt. Den hed “The second spring/The Ding Dong” og i den lokale version Yao Ming. Den var på både engelsk og kinesisk og blev sunget af Suzie Wong. Henrik Skånstrøm har stadig pladen i sine gemmer.

I Bangkok lå der konstant 5-6 danske skibe fra ØK, Mærsk og engang imellem et fra Jepsen. Man manglede aldrig selskab, hvis man ønskede at se andre end dem, man sejlede med. Man mødte andre drenge oppe på Moskito, Venus bar eller på Mariners Club. Mange gange blev man inviteret om bord for at se, hvordan de boede. Husker specielt en knægt fra ”Falstria”, som ville vise mig sin arbejdsplads på skibet. Han var skyller. Det vil sige, at han vaskede op. Der var en del at se til, da skibet kunne tage 60 passagerer, og besætningen var vel også på omkring de 60. Man kunne blive helt træt ved tanken om alle de tallerkner og fade. Da vi kom ned i skylleriet, viste han rundt. Der var tremmer for koøjerne af den simple grund, at der var forsvundet for mange tallerkner. I stedet for at blive vasket op røg de ud af koøjet.

En aften havde han og et par andre fået fat i jukeboxen, som stod ved fortovsafdelingen for Moskito Bar. Den trillede de hen ad gaden, men de blev stoppet af et par politibetjente. Situationen var absolut ikke munter. Men på en eller anden måde fik Skånstrøm lirket låget op og snoet en plade. Det var et af de største hits eller landeplager i østen på det tidspunkt. Den hed “The second spring/The Ding Dong” og i den lokale version Yao Ming. Den var på både engelsk og kinesisk og blev sunget af Suzie Wong. Henrik Skånstrøm har stadig pladen i sine gemmer.

birkedhoj skrev:

Ja det var tider, da vi var mere i havn end i søen