Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Handicappede får ret til at hyre personale med på ferie

Oprettet af Webmaster d. 25/06-2017 09:46
#1

Handicappede på botilbud må fra 2018 få personale til at ledsage dem på ture og ferier mod betaling.

Det har Folketinget netop vedtaget.

Ordningen er et af 17 frikommuneforsøg, som regeringen udbreder til resten af landet. Forsøget begyndte i Gentofte Kommune i 2014 og ender 1. juli.

- Vi har haft gode erfaringer med ordningen. Der er omkring 32 personer, der har benyttet sig af muligheden og været glade for det.

- Idéen kommer fra en ansat på et botilbud, hvor nogle af beboerne har en del penge og gerne ville kunne bruge de penge på ekstra ferie, siger Bente Frimodt-Møller, socialudvalgsformand (K) i Gentofte Kommune.

Udviklingshæmmede har ofte behov for personale, der kender dem, da de kan have nedsat syn og intet sprog.

Personalet skal derfor kunne aflæse beboerne, lyder det fra formanden.

Kilde: BT

Om det så kun gælder en eftermiddag i Lalandia eller om det også gælder rigtige rejser f.eks. til Thailand kan jeg ikke lige finde ud af.

Oprettet af vandango d. 25/06-2017 11:46
#2

Det skal lige nævnes at mange botilbud og fritidstilbud tager af sted årligt på ferier i ind og udlandet.
Har også oplevet at enkelte udviklingshæmmede borgere har fået socialpædagogisk ledsagelse til udlandet.
Mange borgere har fået nej fra deres institutioner og kommuner, så denne ordning vil hel sikkert blive mødt med begejstring.