---

Det kan næppe komme bag på nogle her på dtw, at der er institutioner i Thailand der har en stor plads i enhver thailænders hjerte, såsom religionen og kongehuset. I langt højere grad end den gennemsnitlige dansker tror jeg det vil være trygt at sige.

Derudover er selvfølgelig forældre, børn, ægtefæller og øvrig familie af ligeså stor betydning.

Men så kunne spørgsmålet melde sig: Hvor befinder vi os som farang ægtefæller i dette hieraki, lidt mere specifikt.
Man kunne så stille sig det spørgsmål, hvorfor er det relevant?
Og det leder mig ind på det man ser så ofte:
Thaidamer der forlader deres børn i årevis i thailand for at flytte til danmark og blive gift jævnfør en nylig artikel der har været bragt her på dtw på forsiden.

Personligt ville jeg blive særdeles foruroliget ved en hvilken som helst dame - nationalitet underordnet - der kunne finde på at forlade sit barn på den anden side af jordkloden for at blive gift. Umiddelbart betragtet skulle man mene at barnet ville være i toppen af hendes prioriteringsorden, og når hun øjensynligvis kan forlade sit barn, hvor meget/lidt skal det så til, for at hun kan forlade sin farang ægtemand som vel alt andet lige ikke er hendes eget kød og blod?

rinpoche

---

tja, det viser sig jo meget tit, at når mor er kommet til danmark og blevet gift og fået et arbejde at barnet kommer til danmark, og får et godt liv, er det ikke vær at vente på et par år, sådanne blev det hos os,idag har jeg en dejlig svirredatter og et barnebarn.
mvh jpo

---

jeg tror at vi ligger højt i herakiet så længe vi indordner os og opføre os ordentligt, men gør vi ikke det så ryger vi ud til højre men sådan er vi faranger jo også selv. nu forlade de jo ikke kun deres børn når de tager til danmark, det gør de også i mange tilfælde når de tager ind til storbyerne og arbejder

prasat

---

Uden at have den store erfaring med thaikvinder, tror jeg da ikke at de er glade for at efterlade barnet. Men det er bare nødvendigt og praktisk. Og det er jo nok meningen, at det er midlertidigt.

---

for mit vedkomme, har min kone hele tiden haft sin datter hos sig, og jeg vil have det meget daarligt hvis vi ikke havde, men der er mange der ikke har, hvad jeg heller ikke kan forstaa, men jeg maa ogsaa sige jeg er dansker og ikke thaier, saa vidt jeg kan se er det meget nomal her i thailand, men jeg tror mange unge har meget stor respekt, for deres foraeldre, som maaske gerne vil passe dem og faa lidt penge den vej, og det er jo ikke alttid den bedst losning, men paa den anden siden er der ogsaa mange unge foraeldre, der ikke magter det, saa er det jo en nem losning, men jeg vil ikke dadle modrene, det vil vare alt for nemt, da vi jo kender deres historie, mange fattige kan ikke magte det, at staa alene, og maaske en thaimand der er voldlige og utro, saa jeg tror de gor det bedste for deres born, under de midler og forudsaetninger de nu har. michael a baby 2 mdr

---

I visse tilfaelde handler det maaske ogsaa om lidt griskhed, det med at rejse fra boernen, andre gange er det maaske eneste mulighed.

Ning's soester har 2 boern der bor hos bedsteforaldrene da soesteren arbejder 12 timer paa fabrik hverdag, men saa afdrager hun soerme ogsaa faderen's nye VIGO hver md.....Lidt usmageligt efter min mening.....Saa griskheden kan ogsaa gaa den anden vej..

Hverken Soesteren eller Ning kan se noget forkert i det, saa i det daglige holder jeg mine tanker for mig selv......Jeg er jo ikke Thai

Med venlig hilsen Suk............

---

Der er forskel på i perioder (i tørketiden) at tage ind til storbyerne og arbejde af nødvendighed og så på permanent at forlade Thailand og børnene for at blive gift... det er vist næppe af nødvendighed?

At det som flere her i tråden siger er meget normalt i Thailand. Jamen, det er da så sandt, men det gør det da efter min mening ingenlunde bedre.
Stening af ægteskabsbrydere, æresdrab etc. i Afganistan er også meget normalt, og disse groteske eksempler bringer jeg kun for at illustrere hvad ordet normalt også kan dække i andre samfund.

Jeg finder simpelt den lemfældige omgang med børn for oprørende.

Og hvis man så betænker, at ens eget kød og blod i form af egne børn kan behandles med en så tilsyneladende skødeløshed, hvor sikkert sidder man så som udefra kommende farang mand i sadlen?

rinpoche

---

Rinpoche Du rammer nogle gange sømmet. Hvilke rettigheder har du entlig som farrang i Thailand hvis du får et barn med en Thai pige – gift / ugift ??
vh S.

---

det er vel egentlig den såkaldte thailandske kultur,vi har svært at vende os til.
Jeg har været gift med en thai i 10 år,hun har 2 piger der efterhånden er blevet voksne,men i starten var de ikke ret gamle,vi kunne kun komme til Thailand 1 måned om året dengang,det første hun gjorde når vi kom,var at give pigerne nogle skideballer,jeg fik altid et knus og kys på kinden,det samme gentog sig når vi tog hjem igen.
Hendes børn blev passet af en gammel faster.

Det er gammel tradition at forældrerne passer deres datters - søns børn så de unge kan arbejde i fred og tjene nogle penge til deres forældre,når børnene så er voksne og kan tjene deres egne penge skifter det hele og nu bliver der passet på bedsteforældrerne 1.generation af 2.generation deres børn.

Jeg tror det praktiseres i det meste af landet,ihvertfald hos dem med de laveste indkomster.

Det har også noget med følelser at gøre,enhver ved at thaier ikke viser deres følelser ret meget og slet ikke offentligt.
Det kan tage nogen tid at vænne sig til det.

mvh.torbusa

---

Kan ikke lade være med at tænke på Dann Sørensens fortolkning af rangordenen i Thailand:

1. Buddha
2. Mor
3. Børn - Egne
4. Søskende
5. Far
6. Bedsteforældre og anden familie
7. Kongen af Thailand
8. Thaivenner
9. Enhver anden Thai i verden
10. Mad
11. Penge
12. Guld, smykker
13. Dig - forudsat hun ikke har kæledyr, for så ryger du ned på en 14. plads.

Det er jo nok få der lever under denne rangorden, men jeg kender da et par stykker

---

Hvorfor placerer mad saa langt nede paa ranglisten???

Mad er da noget af det vigtigste for en thai!

---

nu ved jeg ikke hvad du mener med tørketiden. risbønderne har kun arbejde i deres marker når der sås og når der høstes, i den mellemliggende tid har de intet arbejde i marken. så i regntiden er byerne også tømt for unge mennesker der er i byen og arbejde.

men jeg tror ikke det er af ond vilje de forlader deres børn, men nu skal familierne kunne eksistere dernede og hvis de har muligheden for at være sammen med deres børn tager de den også.

prasat

---

Well, Prasat, for det første skal der jo pløjes og så skal risplanterne plantes ud, det foregår altsammen i begyndelsen af regntiden.
Du taler om byer?? Jeg taler om landsbyer.
Derudover er det de færreste der ikke har andre afgrøder til egen husstand for at være selvforsynende i en vis udstrækning.
Regntiden er endvidere perioden hvor de lokale drager ud for at fange frøer, krabber, rejer, fisk osv.

Men tørketiden, når høsten er kommet i hus, er der nada at foretage sig udover at tage sig af husdyrene.
Derfor søger mange mod byerne for at supplere indtægten.
Og jeg er selvfølgelig helt enig med dig, det er ikke af ond vilje, men som du måske vil huske, så var det heller ikke den situation som jeg var inde på.

Og hvad der til stadighed kan undre mig, er hvorfor nogle vil acceptere et adfærdsmønster blandt thaier som nok de færreste af os ville goutere, såfremt der var tale om en dansker.

Og til Jeppe, ja det er vi jo også herhjemme i en vis udstrækning.
Det er vel ikke så slemt at skulle foretage sig noget for at få til livets opretholdelse?
Og iøvrigt så køber jeg ikke den der med "overlevelse" der er ikke nogle der ligger og dør af sult i thailand modsat afrika.

---

Syntes nu ikke vi er så lannnngt fra Thaierne med hensyn til børnene.

Der er da mange danske familier hvor forældrene ikke har tid til deres børn, og det er da næsten værrer for ingen tager sig af dem.
I Thailand tager familien sig i det mindste af dem, giver dem omsorg og opdrager dem.

Mange børn i dagens Danmark afleveres tidligt om morgenen i vuggestue/børnehave afhentes sidst på eftermiddagen, kommer hjem og placeres foran fjerneren, til de skal spise aftensmad, tilbage foran fjerneren til de skal i seng, stort set ingen menneskelig kontakt.

Ingen af delene er gode, men ved ikke rigtig hvad der er værst

---

Hvad er den af John mener du ikke det er menneskelig kontakt i en børnehave/vuggestue

Og jeg kan slet ikke se, at der overhovedet kan sammenlignes, det er der alt for stor forskel til.

Hvis ikke den model der er i Danmark er godt, så er der jo ikke andet end mor hjem til kødgryderne, hvad ellers ?

---

Jo selvfølgelig er der menneskelig kontakt i en børnehave, men graden af kontakt til voksne er efter min mening meget bedere i min kones familie end den er i de børnehaver/vuggestuer jeg kender i DK.

Nu tales der om at Thai mødrene forlader børnene og overlader dem til familien, min poiente er, at de danske forældre også forlader deres børn.

---

Ja griskheden findes ogsaa i DK, "pas mine unger saa jeg kan arbejde saa meget som muligt, jeg skulle jo gerne ha' en flottere bil end nabo'en."

---

Sig mig engang, hvordan havde i egentlig tænkt jer at have børn ?

for i Danmark er det næsten en umulighed, farmand går hjemme, mens konen tjener kassen, eller måske omvendt ?

Men det er godt nok første gang jeg støder på ordet griskhed i forhold til, at have børn.

I Danmark er det da vist ikke helt gratis endnu at have børn.

---

det kan også siges på denne måde:
Karriere frem for børn, famillie, venner.

---

Til rinpoche ARV MILJO FATTIGDOM, jeg tror ikke den er laengere, Det gaelder alle steder paa vor moder jord.