Tag de to thailandske arbejdere med store stråhatte, som vi møder i plantagen og et øjeblik tror er et fatamorgana. Ikke just et syn, man ville have mødt i de gode 1970ere. Hvor thailænderne heller ikke ville være ledsaget af guidens lidet solidariske forklaring: »Thailænderne er disciplinerede, gode og billige. De er ikke som palæstinenserne, der står i ledtog med al-Qaeda. Og det ideelle er, at thailænderne rejser hjem efter seks måneder, så man ikke behøver inkludere dem i kibbutzens fællesskab.«