Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Ansøgning om opholdstilladelse - fra DK eller Thailand???

Oprettet af MichaelS d. 14/09-2007 09:37
#1

Så er det vist på tide at jeg tager bladet fra munden. Jeg har et spørgsmål vedrørende ægtefællesammenføring i Danmark, men først vil jeg lige rose DTW og de personer der benytter hjemmesiden.

Jeg har i længere tid kigget jer over skulderen og fulgt debatterne og de gode råd I har givet folk der har bevæget sig ud i den uoverskuelige lovjungle der gælder, når man har valgt at komplicere sit liv ved at forelske sig i en thaipige. Det skete for mig i Hua Hin sidste vinter og kom fuldstændigt bag på mig. Jeg havde aldrig skænket Thailand mange tanker som rejsemål eller for den sags skyld som mål for kærligheden, og jeg var nok også, må jeg med skam melde, fyldt med fordomme som så mange andre danskere om piger derfra og de mænd der tager derned for at få noget på den dumme. Men da min far inviterede mig og resten af familien derned, skulle jeg da have været et skarn, hvis jeg sagde nej. Det korte af de lange er at jeg mødte en smuk og uimodståelig pige fra Buriram og der gik ikke længe før jeg solgt til stanglakrids og mit glade og ubekymrede ungkarlelivliv lå nu uigenkaldeligt i ruiner. Men så blev det jo for alvor kompliceret, for hvordan i alverden ville det være muligt for os at være sammen i fremtiden. Efter jeg kom hjem, var jeg parat til at sælge lejligheden og alt mit lort, sige jobbet op og flytte til Bangkok og blive gadefejer for at kunne være sammen med hende. Men jeg slog koldt vand i blodet og faldt så tilfældigt over DTW, som jeg granskede intensivt i et par måneder for at få styr på paragrafferne. Det har været mig en kæmpe hjælp mht. visum, reglerne vedr. ægteskab og alt muligt andet der vedrører mit nye favoritland Thailand. Jeg tog derned igen på et 2 måneders visum og giftede mig med hende 4 dage før jeg skulle hjem til Danmark igen på et amphur i Samut Prakan uden for Bangkok. Vi søgte derefter et 90 dages turistvisum på den danske ambassade i Bangkok og præcis 5 uger efter ansøgningen blev afleveret, kunne jeg hente min elskede i Kastrup lufthavn. Den forholdsvist hurtige sagsbehandling i udlændinge”service” overraskede mig, efter at have læst alle de skrækhistorier på DTW, men en stor del af æren for at det gik så smertefrit, tilfalder de folk der har givet gode råd her på DTW, og som har hjulpet mig med at styre uden om de faldgruber der måtte være i vores komplicerede og fucked up udlændingelovgivning. Uden den hjælp havde det da været helt uoverskueligt. Så nok engang tak til jer derude.

Nu er hun så i det kolde nord og vi har det dejligt sammen, selvom hun stirrer med vantro på mig når jeg prøver at forklare at det faktisk efter årstiden er forholdsvist varmt lige nu og at det de næste 4-5 måneder kun bliver koldere.

Hun vil trods kulden dog gerne blive heroppe sammen med mig, og vi skal derfor søge opholdstilladelse/ægtefælle/familiesammenføring (hvad er egentlig forskellen?). Så vidt jeg kan overskue det hele opfylder jeg de krav der stilles: Jeg har fast arbejde, har ikke været på bistand, har en rimelig stor lejlighed, hun er 32 og jeg 39 år, jeg kan stille bankgaranti, har ingen dom for vold osv. osv. (har jeg glemt noget?) Så går mit spørgsmål på:
Som udgangspunkt skal ansøgeren ansøge om opholdstilladelse fra hjemlandet – men der er visse undtagelser, såsom at hvis man med rimelighed kan forvente at ansøgningen bliver imødekommet kan den indgives i Danmark. Kan det blive et problem for os og er der nogle der har erfaring med disse ting? Det eneste jeg kan ane som en forhindring er, at vi havde kendt hinanden i forholdsvis kort tid før vi blev gift, og derfor kunne skrankepaverne få den tanke at vi er gift proforma, og at jeg er en syg stodder der vil sælge hende til det nærmeste bordel på Vesterbro (jeg bor selv på Nørrebro i København).
Skulle min kone få afslag på opholdstilladelse risikerer vi angiveligt, at hun ikke kan få visum i 5 år. I de papirer jeg underskrev fra udlændingeservice stor der: ” Hvis ansøgeren efter indrejsen på visum indgiver ansøgning om asyl eller opholdstilladelse på et andet grundlag i DK, vil ansøgeren ikke i en periode på 5 år kunne få visum. Dog ikke personer omfattet af positivlisten.” Det ville være noget nær en katastrofe og i givet fald betyde, at jeg enten må flytte eller pendle til og fra Thailand, hvordan det så end skulle være praktisk og økonomisk muligt.
Hvordan skal jeg tackle sagen – skal vi give den gas og indgive ansøgningen her i landet, og samtidig risikere at hun ikke kan få visum i 5 år, eller skal hun vente med at ansøge til hun kommer tilbage til Thailand, hvilket vil betyde at vi ikke kan se hinanden i x antal måneder alt efter udlændingeservice´ forgodtbefindende?

På forhånd og især baghånd - tak for hjælpen
Michael

(ØØØhhh. Har vist fået smidt min nye tråd ind i den forkerte kategori - ved ikke hvordan jeg retter det)

Redigeret af MichaelS d. 14/09-2007 09:47

Oprettet af Hep d. 14/09-2007 10:15
#2

Hej Michael,

Stort tillykke med kærligheden ;o) Din historie minder meget om min. Da jeg mødte min kone i Thailand var jeg også parat til at gøre hvad som helst for at være sammen med hende. Heldigvis bor vi nu i Danmark sammen så det er skønt.

M.h.t dine spørgsmål:

Familiesammenføring/ægtefællesammenføring og opholdstilladelse er egentligt det samme bare med forskellige ordlyd. Ægtefællesammenføring betyder reelt bare at du bliver sammenført med din ægtefælle som så får en opholdstilladelse baseret på det.

Umiddelbart vil det absolut smarteste for jer være at aflevere ansøgningen her i Danmark mens hun er her på visum. Jeg kan forstå at i søgte om visum efter i var blevet gift og derfor bør du ikke have stillet en anfordringsgaranti for hendes visum. Derfor kan i aflevere ansøgningen her i DK uden at det kommer til at have nogle økonomiske konsekvenser for jer.

Fordelen ved at aflevere ansøgningen her er at din kone vil få tildelt "processuelt ophold" mens de behandler sagen, hvilket reelt betyder at hun kan blive her til de er færdige.

Du er nervøs over om i kan få afslag på grund af at i ikke har kendt hinanden så længe. Umiddelbart kan jeg ikke se at der skulle være nogen forskel på om i indleverer ansøgningen her eller i Thailand på ambassaden når det kommer til det her spørgsmål. Behandling må formodes at være den samme, men forskellen er bare at hvis i indleverer ansøgningen i Thailand kan der gå lang tid før i kan være sammen igen.

Jeg vil ikke tro at det at i ikke har kendt hinanden så længe vil være et stort problem for udlændingeservice. Hvis i ellers overholder alle de andre krav for FS skal det nok gå fint. Det som US og regeringen er mest oppe og køre over er bankgarantien, så hvis du kan stille den tror jeg nok at de er glade og tilfredse.

Hvis jeg var jer ville jeg skynde mig at indlevere ansøgningen her i DK så hurtigt som muligt. Vedlæg kopier af f.eks billeder, telefonregninger, kopier af dit pas og indrejse stempler i Thailand o.s.v. Så har du i hvert fald dokumenteret at i kender hinanden ;o)

Held og lykke med det!

Mvh
Hep

Oprettet af yeya d. 14/09-2007 10:42
#3

Hej Michael.

Tillyke med pigen og kaerligheden.

Hvis du skulle vaere saa heldig at have barn/boern fra tidligere aegteskab vil samtlige krav for familiesammenfoering blive frafaldet (faldt selv under den kategori for 2 aar siden).

Derudover vil jeg ogsaa sige at I skal soege fra Danmark. HELT KLART!

Jeg har en bekendt som for nylig blev gift i Thailand med sin kaereste, soegte turistvisum til hende, hvorefter hun kom til Danmark. Her soegte de straks opholdstilladelse og den kom i postkassen 5 uger senere.
Din situation er meget lig denne, hvorfor jeg helt klart vil opfordre Jer til at soege her fra Danmark med det samme.

Held og lykke.

MVH
HenrikSmile

Oprettet af ghj d. 14/09-2007 16:05
#4

Hej Michael og tillykke med dit fund!! jeg mener at du skal søge familesammenføring har fra danmark, men du SKAL have orden i ALLE papiren og huske at besvar ALLE spørsmål som de stiller (også de dumme) ellers får du papiren igen,

jeg vil lige fortælle min historie, jeg mødt min kone den 29 juli 2006 her i danmark(løgten,ved Århus),(hun var på familie besøg i sverige) vi blev gift på rådhus her i DK den 19 august 2006 og søget sammenføring her fra DK, og hun fik opholdstillades den 6 december 2006, og er lige nu i Thailand for at hente hendes søn(er 12 år) og kommer tilbage på fredag(21 sep) hun er 31 år og fra Korat, jeg er 39 år,

men hvis du søger for at papiren er iorden skulle du ikke få problemmer.

MVH

Haue

Oprettet af MichaelS d. 16/09-2007 10:01
#5

Ok. Tak for rådene. Jeg vil straks på mandag tage i udlændingeservice og aflevere papirene, og så ellers krydse fingre.

Oprettet af taleofdk d. 17/09-2007 01:11
#6

MichaelS skrev:
Ok. Tak for rådene. Jeg vil straks på mandag tage i udlændingeservice og aflevere papirene, og så ellers krydse fingre.

Jeg krydser fingre for dig Smile håber du smider en post om hvordan det gik med udlændingeservice osv. held og lykke Wink