Oprettet af
Sasi d. 22/02-2008 11:19
#1
Skoler, institutioner, biler og containere har den seneste uge stået i brand. Men det er ikke en måde at ytre sig på i et samfund med fri ytringsfrihed
Det holdt kun et døgn at fortrænge, at det var bladtegneren, der var det reelle offer. Det tog kun et døgn at glemme, at en dansk bladtegner er truet på livet og stadig er tvunget til at leve under beskyttelse. Hans forbrydelse er angiveligt, at han har lavet en tegning, som nogen ikke bryder sig om. Herefter igangsatte politikere og forskellige meningsdannere en debat om, at vi bør gøre mere for de utilpassede unge, som den seneste uge har sat biler og huse i brand. Men det er den omvendte verden.
Vi skal huske på, at de unge – hvoraf flere må betegnes som store børn – selv har ansvaret. De skal derfor selv løse problemet. Og løsningen er, at de unge straks indstiller optøjerne. Og hvis de ikke selv kan, så må forældrene træde i karakter. Man skal huske på, at Danmark er blandt de lande i verden, som tilbyder flest muligheder til unge: Gratis uddannelse, et væld af fritidsaktiviteter og gode muligheder for jobs. Hvis man er utilfreds med tingenes tilstand, så gælder ytringsfriheden ikke bare for bladtegnere - men også de unge selv. Med fredelige midler og konstruktive forslag kan de selv bidrage til forandringer.
Og midt i vreden må vi huske hinanden på, at det kun er et mindretal af danskere med indvandrerbaggrund, som laver optøjerne. Det skal ikke gå ud over det massive flertal, som bidrager konstruktivt til det danske samfund. Ellers vil det også være den omvendte verden.
Med venlig hilsen
Sasi : mellem af integrationudv. i venstre
Oprettet af
helge d. 22/02-2008 11:40
#2
Og midt i vreden må vi huske hinanden på, at det kun er et mindretal af danskere med indvandrerbaggrund, som laver optøjerne. Det skal ikke gå ud over det massive flertal, som bidrager konstruktivt til det danske samfund. Ellers vil det også være den omvendte verden.
Med venlig hilsen
Sasi : mellem af integrationudv. i venstre[/quote]
Enig sasi.
Mvh Helge