---

Det må være meget individuelt tror jeg, men du kan nok få nogle ider her.
Jeg sender ikke noget og har heller aldrig gjordt det. Ikke fordi jeg ikke vil hjælpe, men min kones familie klarer sig fint selv, måske bedre en jeg gør, hehe,

---

hvor mange skal leve af de penge du sender
skal der betales husleje

---

Når hun kommer herop skriver du.
Så er der masser af arbejde hun kan få.Betale halvdelen af udgifterne
og sende penge hjem.

Alt respekt for traditionerne i Thailand, men der er en grænse på
alt.
Da vi tog hjem fra Thailand 1april fik min kones far 10000bath.
så går der et år igen.Havde min kone sagt at vi skulle give 30000bath
ville det også være ok.

Hvad ville din kones familie gøre uden dig, du må være et utroligt godt menneske måske for godt.

---

Da min kæreste stoppede med at arbejde i thailand for at kunne komme til danmark hver 3.månede på turistvisum forpligtede jeg mig samtidig til at hjælpe hendes familie,

Det er klart, "jeg" tager en indkomst ud af familien, de kunne sagtens klare sig da kæreste arbejde og tjente 4300 + drikke penge om måneden men de penge ca. 8000-10000 som de mistede i inkomst hjælper jeg med hver månede og jeg gør det med glæde :-) Men det skal ikke tage overhånd.

---

alt er jo egentlig op til dig, hvor langt vil du gå, for får familien først nys om du er en flink fyr, ja så er grænserne hvor du sætter dem

---

ezal,
Pas paa med de store betalinger hvis det ikke er strengt noedvendigt!
Min kone og jeg (i min konens navn) har et par huse i thailand det ene beboes af min kones broder her betaler vi 2500 bath per maaned, min kones kusine goer rent og betaler for stroem og vand ud af dette budget og hendes broder passer haven samt hjaelper til paa farmen .
Det andet hus har vi "solgt" til vores datter og svigersoen de betaler 3000 Bath om maaneden og om 18 aar har de betalt for huset og det vil blive overfoert til deres navne.
Derudover betaler vi for vores barnebarns (guldklumpen se billede), uddannelse pt 10,000 Bath per semester saa det er ikke de store summer der overfoeres til "familien i thailand" (afgroeder fra min kones farm gaar selvfoelgelig til de familie medlemmer som passe og dyrker samme). (PS vores sidst hus som vi nu bygger naer til Hua Hin er der lavet en 30 aars leje kontragt i mit favoer)

---

Som abekatten siger , en thaifamilie kender ingen grænse.

For 3 år siden stod min kones lillebror uden arbejde og med et lille nyfødt barn , så kunne jeg godt begynde at regne ud , hvor det bar hen.
Min kone blev spurgt om at købe mælk og bleer til barnet.

Så jeg åbnede en butik for scooter reperation til ham , så kunne han selv arbejde for det , hvis man bare begynder at fodre hele familien , så vil du se at de bare ligeså stille begynder at stoppe med at arbejde.

Kones lillesøster har vi ansat i butikken , så hun også selv kan tjene sine penge.

Jeg giver penge til svigermor og svigerfar , men han arbejder skam også.

Det kan hurtigt blive skruen uden enden , hvis man ikke tager hånd om det fra start.

For lige pludselig kan de ikke finde arbejde og min filosofi er at der er altid arbejde , bare et spørgsmål om hvor kræsen man er..

---

Da jeg blev gift, var der jo en masse af familiemedlemmerne der ønskede deres bid af kagen. Svigermor prøvede ligeså stille om det ikke kunne være en positiv ting, at jeg byggede et lille hus til hende og hendes fordrukne ægtemand. Søster stod pludselig uden for vores dør med den ene af sine unger, og forklarede at da godt synes jeg kunne betale for ungens skolegang. Ja sådan blev de sgu ved i en uendelighed.

Jeg forklarede min kone, at hvis dette skulle være fremtiden med alle disse tiggere, ja så var jeg den der vil stå af, min kone tog konsekvensen og smed hele familien ud, oh vi har ikke set dem siden og det er 8 måneder siden.

Som en lille fodnote vil jeg da lige fortælle, at jeg kort efter fandt ud af, at konens mor aldrig havde haft noget at gøre med sin datter, men da der nu var kommet en udlænding i familien synes hun da lige hun ville genoprette familieidylen igen. Hun gjorde regning uden vært.

I dag er jeg en meget lykkelig mand med en fantastisk kone og datter, så jeg kan kun være glad, så mit råd til dig, stik en finger i jorden, og find ud af hvor mange tiggere der er i familien, ja så finder du ud af hvem du vil hjælpe og hvem du ikke vil hjælpe.

---

Vi har to børn der går i skole på landet og så min kone mor det betale jeg hver måneden 3000 - 5000 bath.

Har gjort det snart i 5 år og det bliver der ikke lavet om på så længe de bo hos min kone mor.

Jeg har ikke tænk mig at skulle forsorger rest af familien

---

De skal da ikke have en krone, de dovne og ineffektive familie medlemmer må sku finde sig et arbejde.
Det er de færreste thai mænd, som gir penge til sin kones familie, så hvorfor skal faranger gøre det.
Faranger er generelt for bløde og naive.

---

Kære Thai

Ja vi lære jo allesammen, men det er jo også derfor vi skal give vores erfaringer videre. Jeg giver dig ret i dine synspunkter.

---

Du har ikke fattet en meter om Th - kultur, saa stakkels den kvinde du evt. har eller finder...Haaber at det bliver et kort forhold.........


Tror at du tidligere har moedt en GD, men slap af, og skift dit nick-name, det passer ikke til dig..

---

Er enig med dig SUK.

Tror også han har brændt lillemand på en GD.

Og med hensyn til farang´er er for bløde og naive, så må det vil være op til vedkomne selv hvad han evt. vil give eller ikke give, man slår vel ikke større brød op end man kan bage.

---

Uanset hvor forelskede man måtte være så skal der jo noget brød på bordet, desuden er der jo en tradition for og forventning om at børn forsørger deres forældre i alderdommen. Det bør man jo nok lade indgå i overvejelserne før man gifter sig i Thailand.
Jeg har fundet en interessant artikel i The Nation som bl.a handler om medgift. Da artiklen er ret lang har jeg indsat afsnittet om medgift nedenunder linket.


http://www.nation...d=30038542


"The Thai concept

No matter how Thai women view the value of money, it comes high on the list of priorities when related to marriage. Thai girls from a poor background see getting hitched to an affluent male as a means to lifting them and their family up the social ladder.


But regardless of the girl's social status, all male suitors are eventually faced with a sinsod, or dowry. Contrary to Western culture, it's the man's responsibility to present a lump sum of money, often accompanied by a diamond ring and gold, to the future bride's family. The amount varies - it can be as low as Bt10,000 and as high as Bt10 million.


The final price is generally arrived at by valuing the importance of the girl to her family, for example, a university honours graduate would be more highly valued than a bar girl with two kids.


Some families, who see the payment as merely a symbol of worth and respect, return the money to the newlyweds, while others don't. Whatever, the amount paid is revealed at the wedding ceremony, where it acts as a gauge to whether the bride's family have saved, or lost, their face.


This condition - often seen as buying a bride - is difficult for Western men to accept, but failing to do so would suggest his wife was worthless, and placing her and her family in such a highly embarrassing situation is not a good start to a marriage."

---

Kan ikke lige se hvad Thai ikke har fattet

Hverken jeg eller min kone vil betale, hvis der er nogen famileimedlemmer der tror de bare skal sidde på deres røv og modtage underhold herfra. Vi hjælper gerne med de må selv gøre en indsats.


I de familier jeg kender i Thailand, er det kun kvinderne der betaler/ hjælper familien, sønner og svigersønner bidrager med intet, tværtimod.

Måske men det må vel være op til den enkelte.

---

God post FIDO, det beskriver meget godt hvad man kan forvente.

Farang glemmer tit selv at vi i vores historie selv har skulle betale en slags "sinsod" ingen kulture har haft "gratis" giftemål.

Det er jo klart et en fattig famillie der gifter deres datter væk til en udlænding har et håb om at komme væk fra fattigdom, det er der vel ikke noget mærkeligt i og det er man vel klar over før man gifter sig med den fattige pige, at famillien har hende som sikkerhedsnet, lidt som vi har bistandshjælp, dagpenge, pension, sygesikring osv. havde vi ikke disse goder i DK, så havde vi ikke været spor anderledes end Thaierne hvad dette angår.

Det er vel ingen spøg at fattige mennesker har mange børn, det er der jo en god grund til at have.

Men når det er sagt, vil jeg da lige slå fast at hverken jeg eller min kone er blevet spurgt om penge fra famillien, famillien arbejder, dette gælder også min svoger og svigerinde, ingen af dem feder den af i famillien og havde de gjort det så var kassen også lukket fra min side, jeg gør det sådan at hvis der skal købes/betales noget betaler jeg måske 50% og så må famillien selv diske op med de sidste 50%, jeg vil ikke betale for noget 100%, jo da svigermor røg på sygehuset pga. hun kørte ind i en hund der rendte over gaden og fik en regning på godt 30.000 bath for hospitals opholdet, da betalte jeg 100%, men det er også noget jeg har sagt til min kone at jeg vil tage ansvar for svigermor når hun har brug for det, hvilket jeg gør med glæde, da jeg jo får tifoldigt igen.

Der er vel en mening med galskaben, men jeg ved godt mange har dette problem med en Thai famillie der er grådig og/eller doven og bare sidder og venter på penge bliver sendt til dem, så de kan drikke og få spillet lidt mere.

---

Det må være denne her:

http://weblog.kro...h?q=sinsot


Glimrende blog iøvrigt, tak for oplysningen, lindy

---

Damn Girobank! 750.000 kroner....
Gider du fortaelle historien saa vi kan laere af den. Du behoever ikke inkludere specifikke navne Etc. hvis det er et problem, men blot selve historien hvis muligt.

Evt. i en ny traad. Skaal!

---

Det er ganske rigtigt en glimrende weblog, men selvfølgelig ikke den endgyldige sandhed, da alt er set med forfatterens øje = en mand.
Vi er alle forskellige, hvilket selvfølgelig også gælder for thailændere, derfor er denne weblog logisk nok ikke almengyldig, kun retningsanvisende.

---

Klogt af dig saendaeng at gøre hjælp til selvhjælp, hvem i Herrens navn gider at forsørge luddovne, opportunistiske alkholikere i arbejdsdygtig alder?
Med den bemærkning refererer jeg selvfølgelig ikke til din familie, men har set det adskellige gange.
"Søster/datter har fået jackpot (gift med farang) , nu skal jeg heller ikke lave noget"! Wooi sabaai jang.
Det er der godt nok ingen der er tjent med.

mvh
rinpoche