#1
ja det kender jeg godt da jeg for 14 dage siden var nede for at aflevere konen & nic. da så jeg at alle langtids p pladserne var optaget, godt at jeg ikke skulle med dem og havde satset på langtidsparkering så havde jeg da godt nok haft et problem.
jeg har godt nok set at på lufthavnens website at man kan bestille en holliday p-ticket, ved så ikke om det giver ret til at reservere en p-plads, for man skal da opgive mange oplyninger for at få den såsom navn, adresse, hvorl lang tid, fly afgang, fly nr, o.s.v.
men det vil jeg undersøge til næste gang for vi flyver helt sikker derfra næste gang vi rejser sammen, der dælme mange penge at spare ( ík´ sandt bamsen

)
Oprettet af
roald d. 20/07-2008 11:23
#2
Stor prisforskel på lufthavnsparkering
Af HENRIK GRØNVALD
Offentliggjort 29.06.08 kl. 06:55
Bilens ophold i lufthavnen, mens du og familien er på ferie, er efterhånden i sig selv en større post på feriebudgettet. Men der kan være store forskelle i den enkelte lufthavn og fra lufthavn til lufthavn.
Den største forskel findes i Københavns Lufthavn. Her er det billigst at stille bilen på fjernparkeringspladserne P 15 og P 17 på Kystvejen et par kilometer fra lufthavnen. Her kan folk, som har reserveret i god tid, parkere bilen en uge for 285 kr. eller i 14 dage for 575 kr.
Priserne for parkering stiger, jo nærmere afgangsterminalen, man kommer, og dyrest er det at parkere i det underjordiske parkeringsanlæg Business Executive med direkte adgang til Terminal 3. Her er prisen 2.055 kr. for otte døgn eller 2.650 kr. for 15 døgn. Det er 2.075 kr. ekstra i forhold til fjernparkeringen.
P-hus på tilbud i Billund
Rejser man ud fra Billund Lufthavn falder udgiften til parkering betragteligt. Her er det muligt at parkere sin bil i et overvåget P-hus lige over for afgangsterminalen for 750 kr. i en uge eller 1.220 kr. i 14 dage. Da P-huset i det daglige først og fremmest benyttes af forretningsfolk, er interessen for dette dyre parkeringstilbud mindre i ferieperioden.
Lufthavnen har derfor et særligt sommertilbud i perioden fra den 11. juli til den 31. august, hvor parkering under tag koster 550/1.100 kr. i henholdsvis en og to uger.
Men også i Billund kan der være penge at spare på at parkere i det fri. I langtidsparkeringszonerne P1, P4, P5 og P6 koster en uges parkering 290 kr. og to uger 450 kr. En besparelse i forhold til sommertilbuddet i P-hus på 260-650 kr.
Samme pris overalt i Århus
I Århus Lufthavn er afstanden til afgangsterminalen mindre, og derfor er der ikke differentierede priser. Her koster parkeringen i de to P-områder 275 kr. for otte dage. og 495 kr. for 14 dage.
Samme forhold gør sig gældende i Aalborg Lufthavn. Her er der højst fem minutters fodtur fra de gratis parkeringspladser til det indhegnede betalingsområde SafePark, hvor parkering koster 250 kr. per uge. Her parkerer man - i hvert fald på de nærmeste pladser - direkte ved afgangshallen, men begge parkeringspladser er tv-overvåget.
Gratis parkering
I Odense Lufthavn er det også muligt at parkere gratis, mens betalingen for en beskyttet parkeringsplads er 275 kr. for en uge og 475 kr. for 14 dage. Begynder ferien i Esbjerg Lufthavn koster det 250 kr. at parkere i otte døgn og 300 kr. for 15 døgn.
Hamburg med rabat
Et stigende antal danskere er begyndt at rejse ud af Hamburg Lufthavn. Her kan man parkere på fjernparkeringen P 8 i det fri for 390 kr. i en uge eller 450 kr. i 14 dage, hvis man forinden har sikret sig en Holiday Park-billet. Den kan rekvireres på lufthavnens hjemmeside. Uden den billet er parkeringens 75 kr. dyrere.
Parkering i P-hus P 1 koster med Holiday Park-billet 600 kr. for en uge og 750 kr. i 14 dage.
http://fpn.dk/pen...379953.ece
Oprettet af
jens d. 20/07-2008 14:49
#4
Også er de ligefrem så servicemindede dernede, så da vi skulle afsted den 27 Juli og jeg skulle parkere i P9(holiday parkeringshuset) hvor alt var optaget, ja så stod der en mand og udleverede parkeringsbilletter til P1 så jeg kunne parkere der til samme pris.
Det var kun godt da P1 kun ligger 300m fra afgangshallen, hvis det havde været i DK havde man jo bare fået lov til at betale for en dyrere parkering.
Fløj iøvrigt med emirates, det var der ikke noget at udsætte på.
Fløj til tiden på alle 6 strækninger (vi var en tur i Hongkong fra Bangkok).
God sædeafstand, OK flymad, super underholdninssystem, servicemindede stewardesser(noget helt andet end de ignorante snobbede gimber vi oplevede sidste år ved Thai).
Den eneste lille anke er at nogle af deres 777 har de mest tåbelige sæder jeg endnu har oplevet, når man vipper sædet tilbage og sædebunden frem og op, så ens ben på trods af mine 187 cm ikke kan nå gulvet det er ikke specielt behageligt da de tilsyneladende har fjernet fodhvilerne.
Men jeg kan godt se ideen, da man så ikke mindsker benpladsen når sædet vippes tilbage.
Men de går åbenbart også væk fra de sæder da det fly vi fløj ud i (777) var åbenbart lidt nyere de andre da skærmen var 16/9 format og der var elstik(230V) i alle sæder, dette fly havde nogle bedre sæder.
Til prisen vil jeg helt klart flyve med dem igen, også når den nye emirates terminal åbner i Dubai bliver det formentlig nemmere at komme rundt da jeg der godnok er mange mennesker overalt i Dubai lufthavn.
Det er til gengæld billigt i Dubai lufthavn, en ½pint carlsberg kostede 24kr og mad var også billigt.
Taxfree er også meget billigt vi købte f.eks. en flaske Tullamore Dew 1L for 11.5 USdollar.
Mvh
Jens