Oprettet af Suk Rak Ning d. 10/07-2008 21:11
#1
Modtog denne mail fra min soester, det er en mail som man saa sender videre, nogen har maaske laest den, men til de der ikke har, ja saa kig her.
> >
> > LÆS DETTE. LAD DET SYNKE IND.
> > > FORETAG SÅ ET VALG.
> > >
> > > Michael var den type, som man
> > > elsker at hade.
> > > Han var altid i godt humør og
> > > havde altid noget positivt at sige.
> > >
> > > Når nogen spurgte ham, hvordan han havde det,
> > > svarede han:
> > > 'Hvis jeg havde det bedre, ville jeg ha' været
> > > tvillinger.'
> > >
> > > Han var en naturlig inspirator.
> > >
> > > Hvis en af de ansatte havde en dårlig dag, var
> > > Michael der og fortalte den ansatte, hvordan man kunne se
> > > det positive i
> > > situationen.
> > > Jeg blev nysgerrig og en dag spurgte jeg ham:
> > > 'Hvordan gør du det?'
> > > Michael svarede: 'Hver morgen
> > > vågner jeg og siger til mig selv: Du har to valgmuligheder
> > > i dag. Du kan
> > > vælge
> > > at være i godt humør eller du kan vælge at være i
> > > dårligt humør. Jeg vælger
> > > at
> > > være i godt humør.
> > > Hver gang, der sker noget slemt,
> > > kan jeg vælge at være et offer eller jeg kan vælge at
> > > lære af det. Jeg
> > > vælger at
> > > lære.
> > > Hver gang nogen kommer til mig og klager, kan jeg
> > > vælge at acceptere deres klager eller jeg kan vælge at
> > > pege på de positive
> > > sider
> > > i livet.
> > > Jeg vælger de positive sider i livet.'
> > >
> > >
> > > 'Det er alt sammen meget godt, men det er jo ikke
> > > helt så enkelt', protesterede jeg.
> > >
> > > 'Det er det,' sagde Michael. 'Livet handler om
> > > valg. Når man skærer alt det overflødige væk, så er
> > > enhver situation et
> > > valg.
> > >
> > > Du vælger, hvordan du skal reagere på
> > > situationerne. Du vælger, hvordan folk skal påvirke dit
> > > humør.
> > >
> > > Det er dig, som vælger, om du vil være i godt eller
> > > dårligt humør.
> > > Til syvende og sidst er det dit
> > > valg, hvordan du lever dit liv.'
> > >
> > >
> > > Jeg tænkte over, hvad Michael havde sagt.
> > >
> > > Et stykke tid efter forlod jeg firmaet for at
> > > begynde for mig selv. Vi mistede kontakten, men jeg tænkte
> > > ofte på ham, når
> > > jeg
> > > foretog et valg i forhold til livet - i stedet for bare at
> > > reagere på det.
> > >
> > >
> > > Mange år senere hørte jeg, at Michael var
> > > indblandet i en alvorlig ulykke
> > > med et fald på < ?xml :namespace prefix='st1'
> > > ns='urn:schemas-microsoft-com

ffice:smarttags'
> > > />20
> > > meter fra en radiomast. Efter 18 timers operation og
> > > ugevis på intensiv afdeling, blev Michael udskrevet fra
> > > sygehuset med
> > > skinner
> > > langs ryggen.
> > > Jeg mødte Michael omtrent seks uger efter ulykken.
> > > Da jeg spurgte ham,
> > > hvordan han havde det, svarede
> > > han:
> > > 'Hvis jeg havde det bedre, måtte jeg være
> > > tvillinger. Vil du se arene?'
> > >
> > >
> > > Jeg spurgte ham, hvad han tænkte under ulykken.
> > >
> > > 'Det første, jeg tænkte på, var, hvordan det skulle
> > > gå min endnu ufødte datter,
> > > svarede Michael. 'Og mens jeg lå
> > > på båren, huskede jeg, at jeg havde to valg.
> > >
> > > Jeg kunne vælge at leve eller jeg kunne vælge at
> > > dø. Jeg valgte at leve.'
> > >
> > > 'Var du ikke bange? Mistede du
> > > bevidstheden?', spurgte jeg.
> > > Michael fortsatte:
> > > 'Ambulancefolkene var fantastiske. De sagde hele
> > >
> > > tiden, at alt nok skulle gå godt. Men da de rullede
> > > mig ind på skadestuen og jeg så
> > > lægernes og sygeplejerskernes
> > > ansigtsudtryk, blev jeg meget bange.
> > >
> > > I deres øjne stod skrevet: 'Han er dødsens!' Jeg
> > > vidste, at jeg måtte gøre noget.'
> > >
> > >
> > > 'Hvad gjorde du så?' spurgte jeg.
> > >
> > > 'Der var en stor brovtende sygeplejer, som råbte
> > > spørgsmål til mig,' sagde Michael.
> > >
> > > 'Hun spurgte mig, om jeg var allergisk over for
> > > noget. 'Ja', svarede jeg. Lægerne og sygeplejerne
> > > stoppede op, mens de
> > > ventede
> > > på mit svar og jeg trak vejret dybt ind og råbte:
> > > 'Tyngdekraften!' Og mens
> > > de
> > > lo, sagde jeg til dem:
> > >
> > > 'Jeg vælger at leve. Operer mig,
> > > som om jeg er levende, ikke død.'
> > >
> > >
> > > Michael overlevede takket være lægernes dygtighed,
> > > men også på grund af sin fantastiske holdning.
> > >
> > >
> > > Af ham lærte jeg, at jeg hver dag kan vælge at leve
> > > helt.
> > > Holdning er - trods alt - alt.
> > >
> > >
> > > Derfor skal du ikke bekymre dig om morgendagen, for
> > > morgendagen vil bekymre sig om sig selv. Hver dag har nok i
> > > sin egen
> > > udfordring
> > > og egentlig er dagen i dag den samme morgendag, som du var
> > > bekymret for i
> > > går.
> > >
> > >
> > > Nu har du to valg:
> > >
> > > 1. Slette dette?
> > >
> > > 2. Videresende det til
> > > folk, som du holder af?
> > >
> > > Jeg håber, du vælger alternativ
> > > 2. Det gjorde jeg!