---

Jeg er vokset op med hunde i min familie i Danmark, schäfer, puddel.
Dejlige hunde, velopdragne hunde... well, sådan da.

Men der er godt nok en allerhulens forskel til hvorledes jeg ihvertfald oplever thailænderes kontrol over deres firbenede kæledyr.

Hvor vi plejer at bo i forbindelse med vores ankomst og afrejse fra bkk er i Bangpli, Samut Prakarn.
Det er kun de dødsforagtende der vover liv og lemmer ved at gå ned af hovedgaden efter kl. 20. Husvovserne forvandler sig til varulve efter solen er gået ned, og selv motorcyklister skal trække benene godt op og køre over 70 km for at undgå varige "trofæer".
Jeg har selv mere end en gang oplevet i - det var så byer i Isan - efter mørkets frembud, på offentlig vej af blive omringet af bidske køtere, der kun bakkede væk efter jeg samlede sten op. Den kender de!
Det er ikke de såkaldte soidogs, altså herreløse hunde, der laver al den ballade.

Andre steder andre skikke kan man sige, men det er godt nok belastende man skal have øje på hver en finger når man kommer gående med sine børn.

På landet er det anderledes, de hunde der lærer nyankomne lynhurtigt at kende og akcepterer dem.

mvh
rinpoche