Rissåningsrobotten er fuldautomatisk, og arbejder helt autonomt i rismarkerne. Den navigerer via GPS, og holder kursen ved hjælp af fiberoptiske gyrosensorer (ja, den er god nok). Landbrugsrobotten, der er udviklet ved Japans nationale landbrugs- og fødevare forskningsorganisations landbrugsforskningscenter, har netop modtaget den japanske Robot Award 2008 – Storprisen for Udmærket Ydelse.
Udsigterne til et fuldt automatiseret jordbrug er ret lyse. Risrobotten er endnu ikke færdigudviklet. Der er stadig emner, som sikkerhed og produktionsomkostninger, der skal tages hånd om. Man regner med at der går i omegnen af ti år, før den er i produktion. Til den tid vil den kunne kommunikere med andre dele af driftsmaskineriet på gården, som høst- og transportmaskiner.
Der er selvfølgelig langt fra en våd rismark i asien til en gylden hvedemark i Jylland, men koncepterne er stort set ens. Så i takt med at ungdomsårgangene bliver mindre(sammen med lysten til manuelt arbejde), vil fuldautomatisering helt sikkert blive stort i dansk landbrug. Så kan vi andre gøre det vi er bedst til.
tvivler nu på at den alm. thai`er / asiat får råd til denne maskine, der skal nok et velspækket falang muldvarpeskind til at finaniser dette stykke legetøj.
men ellers er ide´n ikke så ringe enda, jeg troede faktiskt at den allerede var opfundet.