Oprettet af Django d. 08/02-2009 11:34
#1
Caroline Wozniacki er draget til østen for at spille en WTA-turnering i Pattaya i Thailand. Den danske tennisspiller er seedet som nummer to i turneringen, og hun møder Yung-Jan Chan fra Taiwan i første runde af turneringen, der begynder mandag.
Wozniacki har mødt Chan en enkelt gang, hvor det blev til dansk sejr i tre sæt i en turnering i Qatar.
Chan er lige nu nummer 59 på verdensranglisten, men den 19 årige tennisspiller har aldrig vundet en WTA-turnering i single. Til gengæld er Chan en stærk doublespiller og har vundet syv turneringssejre i double.
Wozniacki kan først møde den topseedede russer Vera Zvonareva i eneventuel finale i Pattaya. Zvonareva, der nåede semifinalen i Australian Open, er lige nummer fem på verdensranglisten, hvor Wozniacki befinder sig på en placering som nummer 13.
Oprettet af Django d. 10/02-2009 17:53
#2
Ja pigebarnet vandt første kamp. Så nåede du ikke den første kamp, er hun altså med endnu.