#1
En mand kommer ind på et cafeteria med en fuldvoksen
struds lige i hælene.
Ekspedienten studser lidt, men spørger så, hvad de ku' tænke sig,
hvortil manden svarer "En hamburger, en lille bakke fritter og en
cola".
Ekspedienten vender sig derefter mod strudsen og spø'r: "Og hvad ku'
du tænke dig..?" "Det samme, tak", svarer strudsen.
Kort efter vender ekspedienten
tilbage med maden. -"Det bli'r 154 kr og 50 øre, betaler I hver for sig eller
sammen?" Manden svarer ikke, men
roder i sin ene lomme og trækker derpå en nævefuld mønter op, der
viser sig at svare præcis til regningen.
Den næste dag kommer manden og strudsen
igen, manden beder igen om "En
hamburger, en lille bakke fritter og en cola" og
strudsen siger
"Det samme til mig, tak".
Maden kommer og igen har manden det nødvendige beløb i lommen.
Sådan gentager deres
besøg sig en tid, indtil en dag, hvor ekspedienten spø'r "Det sædvanlige?" og
manden svarer, "Næh, i dag tror jeg faktisk
jeg vil prøve en T-bone steak, med bagt kartoffel, salat og en
lille fadøl". Ekspedienten ser på strudsen, der blot nikker og si'r "Det
samme her".
Da ekspedienten vender tilbage med maden, lyder regningen denne
gang på 198,50. Da manden også denne gang kan trække præcis det ønskede
beløb op af lommen, kan ekspedienten
ikke dy sig: -"Hvordan i alverden bærer du dig ad med det? -Altså; altid at
hale præcis det rigtige beløb op af
lommen - uden at kigge?"
"Joh," siger manden "for nogle år siden
skulle jeg rydde op på loftet og
fandt en gammel lampe, som jeg lige ville pudse
støvet af. Og så viste der
sig
en lampeånd, der gav mig to ønsker og mit første ønske var så, at
jeg altid ville have penge nok i lommen, hvis jeg skulle betale for
noget."
"Genialt," udbrød ekspedienten "-de fleste ville ønske sig et
kæmpebeløb, men du vil altid være lige så rig, som du har behov for!"
"Lige akkurat - lige
meget om jeg skal ned efter en liter mælk eller vil købe en Rolls, så har
pengene passet hver gang.", siger manden.
"Øhm..," siger ekspedienten så, "..men
hvad med strudsen??"
Manden rødmer lidt, sukker, men svarer så alligevel:
"Mit
andet ønske var en livsledsager med lange ben, store mørke øjne og en god stor
røv, som altid var enig med mig, og ikke var klogere end mig selv.........