#1
Hej med jer alle.
Jeg har lige oprettet mig som bruger herinde, og håber at læse en masse gode råd, på sitet.
Min kæreste og jeg vil gerne bosætte os i Thailand, men mangler informationer om hvilke muligheder vi har med hensyn til job og arbejdstilladelse.
Jeg har lige færdiggjort min kandidatgrad på CBS (Handelshøjskolen i København) hvor jeg har studeret engelsk erhvervssprog og international virksomhedskommunikation. Jeg arbejder nu som koordinator i et datterselskab af en større koncern.
Min partner er pt. ved at færdiggøre sit speciale på cand.merc-studiet og har studeret finance and strategic management, og har et studiejob i Saxo Bank (investeringsbank) som financial associate.
Vi leder efter nye udfordringer, og har et ønske om at beskæftige os i Thailand. Vi er begge kulturelt bevidste og har rejst meget i Asien.
Jeg håber at nogle kan give lidt information om vores muligheder for job, arbejdstilladelse mv. Hvis i kender nogle steder vi kan søge job, så vil det være meget værdsat.
Jeg ser frem til at høre fra jer alle.
Med venlig hilsen
Kandidaten
Oprettet af JackH d. 19/03-2009 11:42
#2
Uden at være ekspert på området, så vil jeg råde dig til følgende:
Bliv udstationeret for et dansk (eller andet udenlandsk) firma i Thailand.
Du får en rigtig god løn, firmaet ordner alt besværet med arbejdstilladelse, visa m.m.
Kontakt de store danske virksomheder såsom Grundfos, Danfoss m.fl.
Fandt denne her:
http://www.flsmid...Smidth.htm
Fl. Smith må garanteret ha' noget i Thailand, med alt det cement og beton de bruger her!
A.P. Møller/Mærsk er vel også en mulighed, f.ex. off-shore i farvandene omkring Thailand, Malaysia m.m.
Jeg tror der er masser af muligheder, det kræver måske at man tænker lidt kreativt, nu da der også er økonomisk krise og afmatning i Asien.
Tænk endelig IKKE på et job som engelskunderviser, de bliver dårligt behandlet, underbetalt, og nogle gange IKKE betalt...
Der er tusindvis af billige Phillipinere i Thailand nu, både med Bachelor og Phd. grader, der knokler for usle lønninger.
Tjek disse to links, for mere info om mulighederne i Thailand:
http://www.dancha...
http://www.scanda...
JackH
Oprettet af
Fido d. 19/03-2009 12:00
#3
Med den baggrund du har tror jeg ikke du skal satse på en udstationering for en dansk virksomhed - ihvert fald ikke lige efter endt uddannelse. Der vil nok være bedre muligheder for en lokal ansættelse. Desuden er mulighederne nok bedre et sted som Singapore, men der er de også blevet hårdt ramt af nedturen og ledigheden stiger blandt udlændingene.
Held og lykke med det !