---

sikke en omgang !!!! men hvorfor i alverden lader i søsteren bo og pisse sådan på jer, mon ik hun i det store hele gør det fordi det lader sig gøre ?

---

thjaa hvad skal man side til din histaare

jeg har hoeret den saa mangen gang

jeg starte fra dag 1 at fortelle folk naar de sporte som en smoej
at det jeg ryger er mit problem og det at de ryger var ders problem og det problem vil jeg ik hjelpe dem med

det samme med ders viski og oel
og sordan hele vejen
det ende med at jeg stati taler godt med dem i byen men ikke en i dag proever at faa penge ud af min lomme da de hved at den er lukket og de vil ikke kunne faa den aabnet

ellers siger gaa til min kone vis hun mender at hun gerne vil af med nogen af hins penge naar de spoere for min kas er lukket

det vil side vis din kone vil have hins soester til at bo i jers hus brute alle de penge som det nu koster komme fra din kone penge alene..

trog mig hun vil hurti ikke bo i jers hus !!

det er bare hvad jeg har oplevet

---

Jeg føler mig nu nok som en del af familien selv om jeg som næsten altid sidder/arbejder i Danmark.
Savner Dem alle. Har ikke mærket antydningen af det du snakker om.

---

Der er mange historier og myter, men jeg tror ikke en dyt på dem.
Hvis du har valgt en kæreste eller har indgået et ægteskab, hvor det hele kun bygger på forsørgelse/penge, så ja, men så dumme er vi danskere vel ikke - eller?

At blive en del af en thaifamilie er noget der rykker, min eks. kærestes familie og venner har været noget af det sødeste, savner dem stadig meget. Selvom de var fattige, har de aldrig bedt mig om noget, men jeg er altid blevet trakteret af dem, når jeg gik rundt og besøgte familiemedlemmerne.

Jeg forventer det samme af min nuværende kærestes familie.

---

hej X
først så tak for historien, dernest et stort tillykke med de 40 års medlemsskab af DTW.
et jubilærum jeg ikke kan finde i arkivet.
god søndag til alle
da der nu er gået så mange år, kan vi da få en opdatering af historien.

---

Mon webmoster har en tvilling bror, er DTW mon bare navnet på et gammelt broderskab?

Ka' vi så få nogle fakta på bordet?

---

Ha ha. hvor kan jeg nikke genkende til meget af det du skriver, money money labben er fremme hele tiden, men nu er vi da kommet så langt at min kone har klappet potte månen i

---

Historien skrev jeg for et par år siden, og den er ganske autentisk, og den fortsætter i det uendelige
Grundet der står 1970, er at jeg på et tidspunkt ikke ville være en del af dansk-thai forum, fordi det nærmest var helt pinligt pga. mærkelige skriverier og opgør ind imellem, men det har de fleste faste her jo været vidne til.
Og derfor bad jeg web om at slette min profil samt oplysninger, hvilket han gjorde..
Men som så mange andre er jeg vendt tilbage, under samme nick da det kun var slettet ikke udelukket, det er forklaringen

lung

---

Jeg har da også gennem tiden oplevet på egen krop at være et skaffedyr, ligesom jeg har set det hos mange andre, men det er ikke altid, at det er sådan.

Jeg var fx ikke skaffedyr ift. min første thai-kones familie, men de regnede mig heller ikke som medlem af familien...

Jeg er heller ikke skaffedyr ift. min nuværende (laotiske) familie, og når jeg besøger svigerforældrene (i Laos), så er det ikke kun mig, der skal købe/betale for fx øl og mad - her skiftes stort set alle til at betale, både svigerfar, andre mandlige familiemedlemmer og naturligvis mig.

Faderen er også i gang med at bygge et relativt stort hus, og her har jeg heller ikke betalt noget. Svigerforældrerne er absolut ikke rige, men er handelsfolk og ved, at penge er penge.

Dog er jeg ikke blind for, at langsigtet set er det godt for svigerforældrerne at have en farang-svigersøn, når de ikke længere selv kan arbejde, men det er også reelt nok.

Parantes bemærket har jeg alligevel haft et par uheldige oplevelser omkring familien, men det var ikke svigerforældrerne...

Min pointe er, at der er forskel på kvinder, herunder på thai-kvinder, og der er forskel på svigerfamilier, herunder thailandske.

Samtidig skal det forstås, at visse familier er MEGET fattige, hvorfor de er vant til at skrabe samme og leve fra hånden til munden, hvor der kan skrabes sammen, og sådan har de levet hele livet, og så kan det være vanskeligt for dem at håndtere, når der pludselig dukker en "rig" farang op. Det gør dem ikke onde eller udspekulerede, men de kan bare ikke håndtere det.

Dog findes der naturligvis udspekulerede familier, samt venindekredse der kan virke som et ødelæggende heppekor - "hvorfor har farangen ikke givet dig en ring" - "hvorfor har farangen givet dig en billig ring" - "jeg får 100.000 baht hver måned fra min farang, men hvad for du" osv...

Hilsen, Robert

---

helt ærlig dango, så tror jeg det er de fleste ægteskaber der er indgået på denne måde ihvertfald for den ene part men det ved den ene halvpart jo ikke, gør han?

næste gang vil jeg finde en med en fortuner så bliver tingene sikkert anderledes

go søndag

lung

---

kronberg:



jeg hører til i denne kattegori, og det er vel også ok.

ja jeg er faktisk begyndt at holde af denne søster da hun både laver mad til mig og vasker min mc og holder huset ren når jeg er dernede alene

lung

---

Hvis man har fundet den kvinde, som man holder af, så må man tage det sure med det søde, og se, om man ikke kan finde en eller anden slags løsning på familiefreden.

Jeg tror faktisk, hvis du holder lidt af denne søster, så vil hun mærke det, og hvis hun samtidig har fundet ud af, at du ikke er en ATM-maskine og heller ikke vil blive det, så vil hun også falde til ro ad tid - det er nok kun, hvis man bliver ved med at give efter og smider om sig med penge, at der aldrig bliver ro.

Det er ofte, men ikke altid, muligt at få et godt forhold til de griske familiemedlemmer, hvis man gider arbejde på det - hvis man ikke gider arbejde på det, så må man fortsætte med at blive snydt, eller ende i en situation, hvor ens kone må isolere sig fra familien, og det er bestemt heller ikke godt...

Jeg taler ud fra personlige erfaringer, gode, såvel som dårlige, men der findes nok ingen universialløsning...

Hilsen, Robert

---

g tror et af problemerne med at blive en del af familien ligger i sproget. Har man ikke et fælles sprog føler man sig ofte sat uden for. Jeg taler dagligt med piger som har været i Danmark og de fortæller næsten alle om oplevelsen af ikke at være rigtigt inde i familien. Historien vender dog når de er begyndt at kunne tale lidt dansk og få en lille sludder med svigermor. Jeg taler thai og laotisk og har aldrig haft problemer i den retning og et tror jeg skyldes at jeg har kunnet blande mig i samtalerne.

---

Hvis noget lyder for godt til at være sandt - ikke mindst i Thailand, og da ikke mindst din forhåndshistorie med søsteren taget i betragtning - så er der stensikkert ugler i mosen, for nu at blive i dit billedsprog

Der er efter min mening stor forskel på at bo i Thailand og have daglig interaktion med familien kontra at komme dertil på besøg med måske års mellemrum.

Vi har selv for år tilbage opholdt os hos svigerfamilien i en længere periode, knap ½ år.
Dette er ikke en velstillet familie, rig på land, men ikke på mammon.
Vores bidrag til husholdningen var, at vi ofte tog ind at handle mad og daglige fornødenheder. Forventningerne var få og små, da familien var vant til at dække deres madbehov fra afgrøder på markerne og ved at fiske og samle i søer og skove.
Resten byttede man sig til i landsbyen ved naturalieøkonomi.
Det var såre sjældent for dem, at det var nødvendigt at have baht op af lommen.
Vi har aldrig været ude at spise på en restaurant sammen, det havde ikke rigtig nogen interesse. Der var udbredt skepsis mht om en restaurant kunne frembringe de samme kulinariske mesterværker som familien kunne.
Samtidig anså svigermor en sådan udskejelse som altfor ekstravagant.
Hun var iøvrigt også en stor modstander af, at vi fra tid til anden tog afsted en uges tid for at bese nærliggende provinser og deres seværdigheder. "Det er spil af penge, i kan bare blive her hos os"

De eneste freeloaders jeg oplevede i landsbyen var de typer man finder i så at sige enhver landsby. Den/de lokale drukkenbolt(e).
Så er det praktisk af foregive total ukendskab til sproget, fremskreden alzheimer og døvhed.
Modsat Danmark, hvor sådanne belastende personager vil få besked på at lade gæsten være i fred, skal man her selv tackle situationen.

Den eneste episode jeg oplevede, hvor familien forsøgte at få penge fra "guldgåsen", var da den ene svoger henvendte sig til min kone i overrislet tilstand og meddelte hende, at han synes det var rimeligt, at hun "lånte" ham penge til en "jernbøffel" en havetraktor.
Det ville hun gerne, såfremt hun fik hans 3 vandbøfler, for dem havde han så ikke brug for længere.
Vi hørte aldrig mere omkring "jernbøflen".

Når vi nu kommer på besøg med års mellemrum og på korte ophold, så har vi spenderbukserne på.
Og det er med den største fornøjelse, at vi trakterer familien med de mest udsøgte råvarer (altsammen seafood), har gaver med til børnene, og tøj/sko indkøbt i BKK til den kvindelige del af familien.
Mest lykke vækker dog billeder fra vores liv i dk og souvenirs medbragt derfra.

Er der nogle umiddelbare behov, så kan de bare sige til. Det er dem vel undt.

Det er der nu sjældent. 2 af niecerne er blevet særdeles godt thai gift og driver succesfulde landbrug/forretninger.
Og som man altid oplever i Thailand: "regner det på præsten, så drypper det på degnen".
Ingen glemmer hvor de kommer fra, pragtfuldt at opleve et sådan familesammenhold.



Godt spørgsmål, jeg er selvfølgelig en del af familien i kraft af mit ægteskab.
Og de har oplevet at jeg har levet i deres husstand som en af dem i lang tid, spist hvad de har spist og udført det samme arbejde efter bedste evne. Det har jeg indhøstet respekt for har jeg fået at vide af konen.
Men vi er langt fra hinanden i såvel tanke som væremåde.
Jeg vil altid føle mig som en gæst, en velkommen gæst, men stadig en gæst.
Det har jeg nu heller ikke nogle problemer med.

De yngste kvindelige medlemmer af familien, børnene undtagen, tør dårligt nok at tiltale mig.
Svogerne har derimod ikke nogle reservationer, de fleste er så også ældre end mig. Det er dem jeg oplever den største samhørighed med. Og så gør det heller ikke noget at vi har sammenfaldende interesser på flere områder.

Summasumarum, uagtet at jeg føler mig som en gæst, så ved jeg at familien vil beskytte mig og mine interesser, såvel som de ved og har oplevet, at jeg gør det samme for dem.
Og det må være godt nok.

mvh