Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Gråt boligmarked i Sverige

Oprettet af Rasmus d. 13/10-2009 12:51
#1

I takt med boligsituationen her i Sverige/Malmø bliver mere og mere håbløs, er der inden for det sidste års tid opstået et gråsort privat udlejningsmakket. Som udgangspunkt mangler der egentlig ikke boliger her i Malmø - boliger er der nok af. Problemet er bare, at de boliger som er ledige er andelsboliger (bostadsretter) eller huse. Så har man et sted mellem en ½ til 2 millioner svenske kr. er der masser af lækrere boliger på markedet netop nu.

Ligesom i Danmark er priserne på boliger i Malmø faldet dramatisk det sidste års tid. Så rigtig mange svenske boligejer, står i dag i den situation at de ikke kan få solgt deres andelsboliger (bostadsret) til en fornuftig og reel pris uden at miste penge på handlen. Og hvad gør man så?
Ja! – mange af disse andelsboligejer forsøger sig så - på kreative vis - at leje deres boliger ud i håbet om bedre tider. Men her er det så tingene kan bliver ret problematiske for en eventuel lejer, af en sådan andelsbolig (bostadsret) i Malmø.

Alle andelsboligforeninger her i Sverige har div. skrappe klausuler i forbindelse med fremmedudlejning af bostadsretter til anden person. Det er godt nok lovligt at fremmedudleje sin lejlighed (bostadsret) ud, men det kræver en godkendelse fra andelsboligforeningen. Der skal foreligge en kontrakt som er godkendt af andelsboligforeningen, samt at foreningen godkender lejeren og ikke mindst at huslejen ikke må overstige den leje som ejeren ellers betaler til andelsboligforeningen. Samtidigt skal ejeren kundgøre en fornuftig forklaring hvorfor hans andelsbolig skal udlejes. På den måde er andelsboligejeren mere eller mindre stavnsbundet til sin andelsbolig – enten bor han der, eller også sælger han den.

Her er der så at mange andelsboligejere forsøger at leje lejligheden ud, uden andelsboligforeningen godkendelse og kendskab. Lejer man så en sådan lejlighed i ren uvidenhed uden godkendelse, kan man ret hurtigt få ganske alvorlige problemer. Får først andelsboligforeningen kendskab til et sådant lyssky udlejnings arrangement, bliver ejeren pålagt at opsige den intetanende lejer med 14 dages varsel. Gør han ikke det, og lejeren forsat bebor lejligheden, kan lejeren hurtigt blive sat på gaden med Kronofogden (fogedretten) hjælp.

Har man som dansker flyttet til Sverige sammen med sin Thailandske kone, for at omgå de restriktive danske familiesammenføringsregler, og har lejet en sådan andelsbolig uden godkendelse, risikerer man hurtigt at stå på gaden uden bolig. Og problemerne stopper ikke her. Sverige er et meget gennemreguleret land, hvor div. myndigheders oplysninger samkøres på et og samme sted –Skatteverket. Flytter man adresse - eller pludselig ingen har - får alle andre myndigheder besked herom. Det er lige fra banker, forsikringsselskaber, forsikringskassan, (sygekassen) folkebogføringen, (folkeregisteret) Kronefogden, (fogedretten) Motorkontoret, (Vegverket) og ikke mindst af alle Migrationsverket.

Har man som dansker så fået opholdstilladelse til sin Thailandske kone i Sverige if. EU-reglerne, og nu pludselig reelt ingen adresse har i Sverige – har man et voldsomt forklaringsproblem overfor Migrationsverket. Opholdstilladelsen til sin Thailandske kone er nu pludseligt kommet i farezonen, hvis ikke man meget hurtigt kan fremskaffe en anden gyldig adresse i Sverige.

Sådanne 2 tilfælde har jeg den sidste måned fulgt på nærmeste hold. Det ene tilfælde var så heldige at de af andelsboligforeningen fik hele 4 uger at flytte i. De har i dag nu købet deres egen bolig. Det andet tilfælde fik 2 uger til at forsvinde i, så der var rimeligt panik i den lille familie. De fik så en midlertidig co/ adresse hos mig, hvilket resulteret i at jeg fik et brev fra Folkebogføringen som spurgte om det havde sin rigtighed at familien boede her. For if. Deres oplysninger boede der nu 4 voksne og 2 børn i lejligheden.

Vi tog personligt kontakt til Folkebogføringen og fik forklaret dem situationen. De var meget forstående da de fik oplyst at det højst drejede sig om få dage før min bekendt købte sig sin egen bolig. Det gjorde han så i fredags, men han måtte også til lommerne efter 800.000 sv.kr.

På Folkebogføringen nikkede de genkendende til historien, det var ikke første gang de hørt om den slags. Grunden til brevet til mig, var at de var meget på vagt overfor den slags forhold omkring co/ adresser, da de har erfaret at mange ”dansker” med arabiske efternavne misbruger de lempelige regler i Sverige for familiesammenføring. Og mange af dem netop fremmedlejer andelsboliger uden tilladelser, for så pludseligt at stå på gaden igen. Her bruger de så nødløsningen med en co/ adresse hos en ”artsfælle”

Går man ind på [url]www.blokket.se[/url] og søger efter en udlejningslejlighed i Malmø, kommer der ca. 250 lejligheder til leje op – se bare her!

http://www.blocke...3_11&md=th


Men pas nu på! Jeg vil vove den påstand at 80-90 % af de lejligheder som er til leje, er andelsboliger som jeg netop her har beskrevet.

Med hilsen Rasmus

Oprettet af bagerbager d. 13/10-2009 17:38
#2

ja det er jo ikke helt hen i vejret det du skriver,det med at leje i førstehånd er udbredt her i malmø. men der er også meget fusk med adresserne som mange danskere har her i malmø men som de ikke bor på, kun for at få en billig bil og et godt skattefradrag.

Oprettet af Djengis d. 14/10-2009 04:21
#3

Problemet ligger i at tidligere var de fleste "AndreHand" lejligheder udlejningslejligheder som man helt lovligt må leje ud.
Bostadsätter (ejerboliger lignende funktion) skal man have godkendelse at bostads foreningen (ejerforeningen) og det er ofte ikke nemt.
At leje i Andrahand er meget meget udbredt i Sverige i det hele taget. Ikke kun i Malmö. Men det har tidligere været mest leje lejligheder.

Mvh