Oprettet af
Joe d. 16/10-2009 10:05
#1
Hej
Jeg håber jeg har styr på det, men jeg vil gerne gøres opmærksom på eventuelle "faremuligheder" i min situation..
Sagen er den, at jeg mødte en utrolig sød pige i Thailand. Hun er ikke en "barpige" eller noget lignende, men mødt hende dog i det miljø. Hendes søster arbejder i Pattaya, og jeg mødte hende mens hun var på besøg der.
I januar/februar måned, umiddelbart efter jeg havde mødt hende, tilbragte vi hver eneste dag sammen.. Jeg var sikker på at jeg havde lyst til at være sammen med denne pige resten af livet, men var også realist nok til, ikke at fri til hende med det samme. Vi var begge enige om, at vi havde lyst til at se hinanden igen, og at der ikke måtte gå for lang tid inden det skete..
Da min ferie var ovre, vendte jeg nedtrykt tilbage til Danmark, og kunne ikke tænke på andet end hende. Hver dag siden jeg tog hjem har jeg hørt fra hende, og mine følelser for hende er stadig lige stærke, på trods af den store afstand imellem os.
I sidste måned (september) tog jeg så endelig afsted til Thailand igen. Vi tilbragte hele måneden sammen, og jeg fik taget mig sammen til at fri til hende. Til min store overraskelse, svarede hun promte ja.
Ifølge min familie, traf jeg ikke nogen klog beslutning, da jeg friede til hende. De begrundede det blandt andet med, at vi ikke havde kendt hinanden særlig længe, og at hun kom fra en meget anderledes kultur.
Men nu har jeg truffet beslutningen, og den står jeg fast ved. Vi fik søgt om besøgsvisum til hende i Bangkok, og efter jeg stillede en bankgaranti, bevilligede udlændingestyrelsen os visum.
Hun kommer altså til Danmark i november måned, og bliver her ca. 6 uger. Vi har planlagt at få vores ægteskab registreret her i DK, og så efterfølgende holde en fest i Thailand. Når hun tager hjem har jeg tænkt mig at indlevere en ansøging om familiesammenføring, så hun kan komme herop op og bo permanent.
Hun kommer oprindeligt fra Buriram, men bor nu i Bangkok, hvor hun modtager danskundervisning.
-Vi er begge 23 år gamle, men fylder 24 til april næste år.
-Jeg har fast arbejde, som jeg kan forsørge os begge med.
-Min andelslejlighed er på ca. 70kvm.
-Bankgaranti kan jeg også stille.
Jeg beder virkelig til at det kan lade sig gøre mht familiesammenføring, men det kan selfølgelig også ende med at der gives afslag.
På baggrund af min korte beskrivelse af forløbet, er der da nogen der kan se en begrundelse til, at det måske ikke kan lade sig gøre?
Mvh
Oprettet af
TG950 d. 16/10-2009 11:09
#6
hfb skrev:
Øøøøhhh, er den lov ikke lavet om? Jeg synes jeg har læst det et eller andet sted på disse sider....
Er der nogen der kan hjælpe?
jo,jo, loven blev ganske vist lavet om pr. 01 - 03 - 2009
men det er meget vigtigt at i venter til hun bliver 24, men loven siger også at der kan indgives ansøgning 3 mdr. før det fyldte 24 år.
http://www.nyidan...aranti.htm
Listen over ansøgningstyper der må indgives i Danmark, uden at det medfører en karensperiode eller inddrivelse af garanti
Indehaveren af visummet vil ikke blive omfattet af en karensperiode, og garantien vil ikke blive inddrevet i følgende tilfælde, jf. udlændingelovens § 4c, stk. 4 (karens) og § 4, stk. 5 (inddrivelse):
•Hvis ansøgningen om opholdstilladelse vedrører familiesammenføring, og indehaveren af visummet enten er ægtefælle til eller barn under 15 år af den person, der bor i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2;
•Hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet under henvisning til særlige omstændigheder, og indehaveren af visummet er ægtefælle til eller barn under 15 år af den person, der bor i Danmark, jf. udlændingelovens § 9c, stk.1;
•Hvis ansøgningen om opholdstilladelse vedrører en studietilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1;
•Hvis ansøgningen om opholdstilladelse er omfattet af den såkaldte fribyordning (dvs. hvis indehaveren af visummet udøver litterær virksomhed og er blevet tilbudt ophold i en kommune som led i kommunens medlemskab af en international organisation), jf. udlændingelovens § 9c, stk. 4;
•Hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet med henblik på beskæftigelse, og ansøgningen resulterer i en tilladelse (dvs. hvis indehaveren af visummet opfylder kravene til at få opholdstilladelse på grundlag af Green Card-ordningen, Positivlisten, Beløbsordningen eller Koncernordningen, eller hvis visumindehaveren kan meddeles opholdstilladelse under henvisning til væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn), jf. udlændingelovens § 9a, stk. 1, nr. 1-4 og 6, jf. stk. 2;
•Hvis hensyn af humanitær karakter taler afgørende imod inddrivelse af garantien.
Selv om ansøgningen om opholdstilladelse er omfattet af ovennævnte undtagelsesbestemmelser, skal der dog pålægges en karensperiode, og garantien skal inddrives, hvis det kan lægges til grund, at formålet med ansøgningen om opholdstilladelse er at undgå, at garantien forfalder til betaling.
Det samme gælder hvis formålet med ansøgningen om opholdstilladelse er at forlænge opholdet her i landet, selv om det er åbenbart, at ansøgningen om opholdstilladelse ikke vil kunne imødekommes, jf. udlændingelovens § 4c, stk. 5 (karens) og § 4, stk. 6 (inddrivelse).
p.s. husk på at hvis har særbørn ( børn som du har samkvem med ), kan du slippe for bankgarantien.
Redigeret af
TG950 d. 16/10-2009 11:14