Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Dejlig Dansk mad .
Oprettet af sabai sabai d. 13/01-2010 15:32
#1
Her er et par opskrifter til en romantisk middag med tirak'en ..
Finker........................................
Ingredienser: 750 g. svinelever
2 svinehjerter
4 svinenyrer
vand
salt
1 spsk. eddike
1 løg
timiankviste
1 laurbærblad
5-6 hele peberkorn
1 fedtflomme på ca. 1 kg
1 løg
50 g fedt
3-4 spsk. hvedemel
3/4 l. kogevand
salt
peber
Rens og skyl lever, hjerter og nyrer og sæt dem over i så meget letsaltet vand, så det lige akkurat dækker.
Bring det i kog og skum det grundigt af.
Tilsæt halverede løg, timian, laurbærblad og hele peberkorn ved og lad alt koge under låg og for svag varme, til det er helt mørt.
Det tager op imod 3 times tid. Kan stilles til afkøling i køleskab til næste dag, så er det nemmere at arbejde med.
Fedtflommen hakkes og smeltes langsomt i en tykbundet gryde.
Når fedtet er helt smeltet, fiskes fedtegreverne op og det meste af fedtet hældes fra og gemmes.
Det færdigkogte kød tages op af kogevandet og køres en gang gennem kødhakkemaskinen.
Kogevandet sies. Lidt af fedtet varmes i en anden gryde og mel tilsættes og røres godt sammen. Kogevand tilsættes til en rimelig tyk suppe.
Løgene pilles og hakkes og svitses i fedtet.
Kom det hakkede kød i gryden, rør godt rundt og lad det hele stå og småsnurre i ca. 10 minutter, hvorefter suppen tilsættes og til sidst tilsættes fedtegreverne. Det hele smages til med salt og peber og farves med kulør.
Finkerne kan spises varme eller lune, og de bliver faktisk bedre og bedre, for hver gang de bliver varmes op. Og allerbedst bliver de, hvis man varmer dem på en tør pande og lader dem brænde ganske lidt på.
Og Deserten ..............................
Øllebrød
Ingredienser: 375 g. rugbrød
1 l. vand
1 l. hvidtøl
skal af ½ citron
50 g. krystalsukker
mælk eller fløde
......
Brødet skæres i små firkanter og udblødes i vandet 1 døgn, sættes over ilden med øl og citronskal og koges indtil brødet kan passeres gennem en sigte eller et fint dørslag. Sukkeret tilsættes og gives et opkog med øllebrøden. Brødet kan inden kogningen males gennem en kødhakkemaskine.
Øllebrød kan lires med æg, men der tages da kun 300 g. brød Mælk eller fløde serveres til. Maltøl giver øllebrøden en udmærket smag.
Velbekomme !

Redigeret af sabai sabai d. 13/01-2010 15:34
Oprettet af
alkenbo d. 13/01-2010 17:39
#2
Finker kan jeg gå med til, men fandme ikke
øllebrød.
Det skulle forbydes ved lov
Oprettet af xxxx d. 13/01-2010 19:14
#3
hmmm heldigvis er vi ikke ens.
jeg snupper så øllebrød frem for finkerne.
den som fornægter Dansk mad, bare fordi man er i thailand, snyder sig selv...
#4
FØØØØJ

Oprettet af
b_j3ns3n d. 13/01-2010 19:41
#5
nam nam øllebrød..
det har jeg ikke tænkt på i 20år, får pludselig en kæmpe trang til øllebrød, kan man ikke købe det i en færdig version.

#6
b_j3ns3n skrev:
nam nam øllebrød..
det har jeg ikke tænkt på i 20år, får pludselig en kæmpe trang til øllebrød, kan man ikke købe det i en færdig version.

Tidligere kunne man købe øllebrødspulver, har ikke set det længe,
Min far lavede den dejligste hjemmelavede øllebrød, det var guf. Nemt, sundt og samtidig smed man ikke mad ud.
Til gengæld er finker da noget af det værste hundeæde. Først og fremmest synes jeg det smager direkte grimt..og så..fedtflomme, føj for den lede, det kunne måske spises den gang vi var aktive, men idag hvor de fleste sidder på deres flade, både på arbejde og hjemme, er det vist ikke lige sagen.
Affaldsmad, men hver sin smag.
Oprettet af
sank d. 14/01-2010 09:32
#7

Øllebrød med klumper og røræg og en klat fløde

#8
sank skrev:

Øllebrød med klumper og røræg og en klat fløde

Den er jeg også med på.
Men de finker kan de godt beholde, tror næsten det eneste der mangler i den ret er en håndfuld urenset mågegumper.
Oprettet af sabai sabai d. 14/01-2010 13:37
#9
Dagens ret :
Sylte
Ingredienser:
½ svinehoved
½ kalvehjerte
2 svinetunger
vand
salt
1 spsk. meget finthakket løg
1 spsk. salt
1 tsk. stødt allerhånde
1 tsk. peber
1/4 tsk. stødt nellike
Få slagteren til at skolde, skrabe og rense svinehovedet. Skyl både svinehovd, hjertet og tunger grundigt, når de får det hjem, og sæt derefter det hele over i en stor gryde i så meget koldt, saltet vand, at det lige akkurat dækker. Bring vandet langsomt i kog og lad kødet koge for svag varme og under låg, til det er så mørt, at det falder fra benene. Det tager fra 2½ til 3 timer. Tag så kødet op af kogesuppen, flå tungerne, pil kødet af svinehovdet og skær begge slags kød plus kalvehjertet i småbidder. Alt det fede fra hovdet plus det pæneste af sværen skæres i tilvarende bidder. Bland alle krydderier grundigt. Læg et lag kød- og fedtbidder i en passende blanding i bunden af en skål eller et dybt fad. Herover smøres et ganske tyndt lag hakket løg, derover et drys af krydderiblandingen, så et nyt lag kød og fedt, et tyndt lag løg osv., indtil skålen er omtrent fyldt op og alle ingredienser brugt op. Den suppe, kødet har kogt i, sies, koges lidt ind og hældes over kødet så det lige akkurat dækker. Læg så håndfladen oven i det hele og svup forsigtigt op og ned et par gange med hånden, så krydderierne rigtig kan komme til at blande sig med kødet. Læg et let pres over og stil sylten koldt, til den skal spises, og i hvert fald mindst til næste dag. Inden serveringen skæres den i passende skiver og serveres med syltede rødbeder til plus en rivskarp.
Bon appetit !
Oprettet af
Thai72 d. 14/01-2010 18:32
#10
Grisesylte...det minder mig altid om Henning Christophersen...
Oprettet af
sony d. 14/01-2010 18:43
#11
Thai72 skrev:
Grisesylte...det minder mig altid om Henning Christophersen...
Ja du har ret eller også noget hunden har kastet op
Oprettet af
Thai72 d. 14/01-2010 18:46
#12
Ja nemlig ja...

Oprettet af sabai sabai d. 15/01-2010 18:59
#13
Dagens ret
Grisetæer.
Syltede Grisetæer
Egnsret fra Sjælland
4 grisetæer
1 ltr. vand
5 nelliker
2 laurbærblade
12 hele peberkorn 4 tsk. salt
3 dl eddike
Tilbehør:
Rugbrød med fedt
Øl eller snaps
Tilberedning:
Grisetæerne koges møre i vand, tages op og lægges i en skål. Der koges en lage af vand og krydderier, som overhældes grisetæerne.
De syltede grisetæer skal stå i lagen i 1 døgn og serveres derefter med fedtebrød samt øl eller snaps.
Dessert.
Sago suppe (glosuppe)
Sagosuppen er en af de store klassikere på mellemkrigstidens borde. Sagogrynene har en helt særlig konsistens, som mange børn var meget lidt glade for. Men ned skulle suppen alligevel !
1 liter vand, 65 gr. tapioca (sago), lidt revet citronskal, lidt kanel, 1 dl. frugtsaft (det skal være rigtig frugtsaft, gerne hjemmelavet), 2 spsk. sukker.
Bring vandet i kog, og drys grynene i under omrøring. Tilsæt citron og kanel, og kog suppen færdig under låg på meget lavt blus til grynene er møre. Når suppen er kogt færdig tilsættes saften og suppen smages til med sukker. Den skal være lidt rødlig. Serveres straks, mens den er varm. Der bliver en liter suppe ud af dette – gang op, hvis det er nødvendigt.
Velbekomme..
Oprettet af
buller d. 16/01-2010 07:09
#14
Suveraent laekker mad,elsker det ,nu mangler vi bare lige en gang gammeldavs guleaerter med grisehaler mums
Oprettet af
buffalo d. 16/01-2010 08:51
#15
WAAAAW der er andre end mig der elsker rigtig gammeldags dansk mad,ja man sidder sgu og bliver helt lækker sulten og så er det noget man kan drikke godtøl og brændevin til

Buffalo
Oprettet af
blume d. 16/01-2010 12:52
#16
Mandefest igår.
42 stk mænd. Servering gule ærter, medister og sylte,sennep og rugbrød, forskellige øl, snaps. Underholding med live musik

Pragtfuld aften

Ingen kvinder til at forstyrre

Venlig hilsen fra Fyn
blume
Oprettet af
thamarai d. 16/01-2010 13:30
#17
sabai sabai skrev:
Dagens ret :
Sylte
Ingredienser:
½ svinehoved
½ kalvehjerte
2 svinetunger
vand
salt
1 spsk. meget finthakket løg
1 spsk. salt
1 tsk. stødt allerhånde
1 tsk. peber
1/4 tsk. stødt nellike
Få slagteren til at skolde, skrabe og rense svinehovedet. Skyl både svinehovd, hjertet og tunger grundigt, når de får det hjem, og sæt derefter det hele over i en stor gryde i så meget koldt, saltet vand, at det lige akkurat dækker. Bring vandet langsomt i kog og lad kødet koge for svag varme og under låg, til det er så mørt, at det falder fra benene. Det tager fra 2½ til 3 timer. Tag så kødet op af kogesuppen, flå tungerne, pil kødet af svinehovdet og skær begge slags kød plus kalvehjertet i småbidder. Alt det fede fra hovdet plus det pæneste af sværen skæres i tilvarende bidder. Bland alle krydderier grundigt. Læg et lag kød- og fedtbidder i en passende blanding i bunden af en skål eller et dybt fad. Herover smøres et ganske tyndt lag hakket løg, derover et drys af krydderiblandingen, så et nyt lag kød og fedt, et tyndt lag løg osv., indtil skålen er omtrent fyldt op og alle ingredienser brugt op. Den suppe, kødet har kogt i, sies, koges lidt ind og hældes over kødet så det lige akkurat dækker. Læg så håndfladen oven i det hele og svup forsigtigt op og ned et par gange med hånden, så krydderierne rigtig kan komme til at blande sig med kødet. Læg et let pres over og stil sylten koldt, til den skal spises, og i hvert fald mindst til næste dag. Inden serveringen skæres den i passende skiver og serveres med syltede rødbeder til plus en rivskarp.
Bon appetit !
Jeg har ikke spist sylte siden jeg var barn og fandt ud af, hvordan man lavede det...