Thailand Portalen (version 2004)

Oprettet af sabai sabai d. 04/02-2010 23:21

Faldt lige over denne "historie" .

Bedrag med åbne øjne

Går den, så går den: Sexturismen i Thailand har et indviklet sæt af uskrevne regler, der til tider narrer kunderne, til tider bedrager de prostituerede

Af Katrine Øgaard Jensen

”Those were the best days of my life”. Tonerne fra Bryan Adams’ nostalgiske klassiker drøner ud af højtalerne.
En ældre, hvidhåret og velpolstret mand med et rødmosset ansigt nikker i takt til musikken, mens han klapper en ung thailandsk kvindes hånd. Med et stift blik ser hun væk, men lader fortsat sin hånd ligge under hans.
Det er midnat på syndens gade Bangla Road i Patong, og hver eneste af gadens barer er proppet med vesterlændinge i selskab med thailandske kvinder. Men ikke alle har endnu fundet en ledsager for natten, og på Aussie Bar står 67-årige engelske Steve og diskuterer med en af de kvindelige bartendere. Hans stemme er dyb, håret er hvidt og tyndt, og han er iført en rød polotrøje, der som mange af de andre turisters påklædning er en kopi af det dyre mærke Lacoste.
”Nu er der gået tre dage siden vi var sammen, og din veninde tager stadig ikke sin telefon. Hvor er hun?” Steve ser insisterende på bartenderen, som han har trukket til side.
Den unge kvinde trækker på skuldrene.
”Don’t know. I not hear from her,” prøver hun, ”maybe sick”.
Svaret lyder ikke overbevisende i Steves ører, men han opgiver at presse bartenderen for yderligere information om hendes 22-årige veninde. Slukøret sætter han sig tilbage på barstolen, mens han mumler:
”Hun er sikkert sammen med en thaikæreste… Eller en, der betaler mere end mig.”

Det seksuelle forhold til bartenderens unge veninde er langt fra det første, som Steve har været involveret i. Han har gennem 20 år rejst til Asien med jævne mellemrum, men efter han i 2001 blev pensioneret, begyndte Steve fast at tage til Thailand tre gange om året. Hver gang med samme formål: At få sol og sex.
”Det er et paradis hernede. Hver eneste gang jeg tager hjem, føler jeg mig som en fisk, der bliver revet op af vandet.”
Det paradisiske består for Steve i kombinationen af den smukke natur og en enestående mulighed for at ’date’ unge kvinder.
”Kulturen hjemme i England spænder ben for, at en gammel mand som jeg kan være sammen med en ung kvinde. I Thailand er kulturen anderledes, og her er det mere normalt,” forklarer han.
Steve er dog klar over, at sin betagelse af de unge kvinder ikke er gensidig, og at de thailandske prostituerede ser sex med ham som intet andet end en god forretning. Det skulle han mærke på egen pengepung umiddelbart efter sin pension, hvor han gennem fire år var involveret med en 40 år yngre thailandsk kvinde.

Kvinden hed Nok, og Steve mødte hende på en bar i Kamala for syv år siden. Dengang var hun blot 20 år gammel. De to indledte et forhold i den periode, Steve var på ferie, og de rejste begge rundt sammen.
”Men vi havde desværre aldrig sex – eller i hvert fald ikke decideret samleje,” skynder han sig at rette, ”hun sagde, at hun havde ’lady problems’.”
Hvad disse ’lady problems’ indebar, fandt Steve imidlertid aldrig ud af på de fire år, han var involveret med Nok. Til gengæld var Nok ikke bleg for at kortlægge sin økonomiske situation for Steve, og hver gang han var taget hjem til England, sendte hun ham mails om morens hospitalsregning, der skulle betales eller om den kriminelle brors kaution, hun ikke havde råd til. Og Steve betalte hver gang.
Desuden havde Nok en forretning, hvor hun solgte billigt tøj på gaden. Tøjlageret blev senere også sponseret af Steve, og han endte sågar med at købe hende en motorcykel.
”Men så på et tidspunkt fortæller hun mig, at hendes bror er blevet fængslet for narkotikamisbrug, og at kautionen er på 100.000 baht (17.000 kroner, red.). Hun beder mig ikke direkte om at betale den, og jeg afviser også idéen over for hende med det samme,” fortæller Steve.
Kort tid efter går Nok fra ham. Hun har mødt en anden.

Historien om Steves pengeoverførsler er langt fra et særtilfælde. Det fortæller den danske antropolog Mikkel Bang Fossum, der har interviewet en række mænd, som på Koh Samui havde købt sex af lokale kvinder.
Mikkel Bang Fossum erfarede, at det for sexturisterne i Thailand kan være svært at skelne mellem kæresteforhold og prostitution, da mændene ofte er sammen med den prostituerede gennem hele deres ferie og måske forærer hende smykker i stedet for penge som betaling for selskabet.
Derfor finder mændene det naturligt at udveksle telefonnumre og mailadresser med den prostituerede, når ferien slutter. Og så begynder historierne at rulle ind.
”Det er tankevækkende, hvor meget disse mænd vælger at tro på. Kvindernes behov for penge er jo helt regulært, men deres begrundelser er ikke særlig opfindsomme. Det handler næsten altid om, at taget er faldet sammen på forældrenes hus, eller at et familiemedlem er sygt,” fortæller han.

”Hellooo, where you come from?”
Maews stemme bliver pludselig en oktav lysere, hendes smil viser hele tandrækken, og hun spiler øjnene så voldsomt op, at selv Bambi ville have været misundelig.
Det fremkalder en hysterisk latter hos veninden Lamai, der straks gør kunsten efter:
”Haii, how are yooou?” siger hun om end mere overdrevet, mens hun bruger sine tommel- og pegefingre til at stramme huden omkring øjnene, så det hvide ses.
De to kvinder knækker sammen af grin. Maew og Lamai har efterhånden fået et par øl indenbords i deres søgen efter aftenens kunder. Nu er de to thailandske prostituerede i stedet begyndt at udveksle strategier for, hvordan de normalt indleder samtaler med vestlige mænd for at få dem på krogen.
Kvindernes morskab bliver imidlertid afbrudt af en bartender, der kommer med regningen for aftenens øl.
”Jeg arbejder lige på ham dér,” siger Lamai til den kvindelige bartender og peger på en midaldrende amerikansk mand med overskæg, der står og spiller pool et par meter væk.
”Hvis du venter med at komme, så betaler han senere,” forsikrer Lamai, mens hun griner smørret og slikker sig om munden.
Bartenderen griner, ryster opgivende på hovedet og går med regningen igen.
Hun skal nok få ham til at betale.

Lamai er 36 år og har prostitueret sig i de sidste 8. Hun har to teenagebørn, der begge tror, at hun arbejder i en butik. Og de er grunden til, at hun underholder vestlige sexturister fra kl. 13 til 03 hver dag.
”Skulle jeg for eksempel arbejde her som bartender, ville jeg kun tjene 5000 baht (850 kroner, red.) om måneden. Det jeg laver nu giver 2-3000 baht om dagen. Det er nok til at forsørge både mine børn og forældre,” forklarer hun.
Lamai lægger ikke skjul på, at hun, ligesom mange af sine kolleger, sender adskillige e-mails til tidligere kunder for at bede om penge.
”Uuuh ja, det gør vi meget,” siger hun, mens veninden Maew stemmer i og nikker ivrigt.
”Men vi beder mest de gamle mænd om penge, for de er rigest. De unge mænd er flotte, men fattige,” indskyder Maew, og begge kvinder rynker kraftigt på næsen, da snakken falder på de ældre kunder. Lamai stryger sin krop hårdt med håndfladerne som for at fjerne usynligt utøj.
”Gamle mænd er klamme. Men de har flest penge,” konkluderer hun ligesom Maew.

De ældre kunder er dog ikke de værste ifølge Lamai og Maew. De værste er dem, der ikke betaler. Begge kvinder har oplevet mænd, der stak af fra ’regningen’ – enten efter et par nætter eller efter flere uger sammen.
Den type mænd findes også denne aften på Aussie Bar, og kun et par borde væk fra Lamai og Maew sidder de og skåler højrøstet. De er unge irere, og de er taget til Bangla Road ’for the ladies’, som de enstemmigt råber gennem klirren af glas. Men de betaler aldrig.
”Det er ikke prostitution, hvis ikke man betaler bagefter,” siger en mand med piercing i læben, mens hans blege sidekammerat nikker bifaldende.
”Det er ikke vores skyld, hvis de thailandske piger efterfølgende føler sig snydt. Vi har jo aldrig sagt, at vi ville betale,” siger den anden alvorligt.
”Desuden får vi dem jo aldrig at se igen,” siger en tredje råt og højt, og det skåler de på.
Også antropolog Mikkel Bang Fossum har gennem sine interviews i Thailand stødt på historier om vestlige mænd, der ikke betalte for de prostitueredes ydelser. I mange tilfælde handlede det om misforståelser grundet den nævnte hårfine balance mellem kæresteforhold og prostitution i Thailand. Her vidste mændene ganske enkelt ikke, at kvinderne tilbragte tid med dem for at få penge.
Men Mikkel Bang Fossum har også i nogle tilfælde oplevet, at mænd bevidst snød de prostituerede for penge for morskabens skyld.
”Jeg interviewede en kvinde, der havde tilbragt 14 dage med en mand, hvor det klart lå i luften, at hun skulle have penge for sine ydelser. Da han tog af sted, gav han hende nogle blanke rejsechecks og fortalte hende, at hun kunne indløse dem i enhver bank. Men eftersom han ikke havde underskrevet checkene, var de jo intet værd.”
Mikkel Bang Fossum har sjældent hørt om mænd med samme indstilling som de unge irere på Bangla Road. Men han har ofte mødt mænd med en bedragerisk holdning som vesterlændingen med de blanke rejsecheks – en holdning, som de thailandske prostituerede på mange måder selv praktiserer. Som antropologen selv siger:
”Jamen går den – så går den!”

På Aussie Bar er natten så småt ved at aftage, og de unge irske mænd klirrer med glas som aldrig før – nu akkompagneret af tre thailandske piger, der ler skingert af deres brovtende jokes.
Et par borde væk fra den larmende gruppe står en barstol og gaber ved siden af Lamai. Maew er forsvundet - sandsynligvis med en af barens mange enlige mænd – og Lamais udvalgte amerikaner er i færd med at betale hendes barregning. Dog uden at invitere hende hjem til hotellet.
Steve forlod baren allerede tidligere på aftenen for at se fodbold.
”Normalt ville jeg blive og finde en thailady her i byen, med jeg er blevet for gammel og træt,” udmeldte han.
”Men heldigvis har jeg masser af telefonnumre, jeg kan ringe til, når jeg kommer tilbage til Kamala i aften. Jeg har jo en pige i hver by,” sagde Steve og blinkede kækt med det ene øje som en anden pubertetsdreng, før han forsvandt ud i skæret fra de mange neonlys på Bangla Road.