#1
Henved 60 børn er netop nu bortført til udlandet af deres far eller mor. Cirka halvdelen af bortførelser er løst inden for et års tid. Men enkelte bortførelser trækker ud i årevis, en sag går helt tilbage til 2001, oplyser Udenrigsministeriet.
Mødre og fædre til nuværende eller tidligere bortførte børn stifter i eftermiddag en ny forening for at hjælpe hinanden og for at skabe opmærksomhed om problemet.
Selv fik hun sin søn Adam hjem efter to uger med hjælp fra blandt andet Udenrigsministeriet og politikeren Naser Khader, der er født og opvokset i Syrien, Adams fars hjemland. På baggrund af de erfaringer håber Helle Jensen og Naser Khader at den nye forening kan etablere et slags rejsehold bestående af folk med gode forbindelser til de lande, hvor der er bortførte børn.
- Jeg fik for eksempel en henvendelse fra en far, hvis barn er bortført til Thailand. Men der rækker mine kompetender jo ikke. Jeg kan ikke sproget, kender ikke kulturen eller de uskrevne regler. Derfor vil vi gerne have folk med eksempelvis thailandske rødder med i netværket, siger Naser Khader.
Læs nærmere på:
DR Nyheder