Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Børnene i Doi Law
Oprettet af
rinpoche d. 30/03-2011 18:03
#1
Jeg vil kun sige så meget, Huratho, at jeg ikke har den ringeste tvivl omkring jeres troværdighed.
For slet ikke at nævne det engagement i begge så tydeligt udviser.
Jeg synes det var klogt at adressere den konkrete situation, således at der ikke er nogle der sidder og forestiller sig, at der foregår noget "uldent".
Jeg har overhovedet ikke noget problem ved fremover at yde lejlighedsvis støtte til jeres såre beundringsværdige projekt.
Og dette være sagt af en, som ellers udelukkende donerer til wildlife conservation.
Med de bedste ønsker om godt helbred og fortsat held og lykke med projektet.
mvh
rinpoche
Oprettet af
rinpoche d. 30/03-2011 19:28
#2
rinpoche skrev:

Når dette så er sagt, så synes jeg også at man bør udvise forståelse for at Huratho hverken er IT nørd, regnskabschef og ikke mindst at han er gået igennem en hård tid som følge af sit uheld.
Med de bedste ønsker om godt helbred og fortsat held og lykke med projektet.
mvh
rinpoche
Oprettet af
ABS d. 31/03-2011 10:10
#3
Når en her bliver kaldt løgner og egoist andre steder, så stopper legen..
Der var engang en dansker med et godt hjerte der ankom til Chiang Mai.
I August sidste år ankom konen og jeg lidt forsinket grundet sygdom til Hugo og Nang i Chiang Mai. Vi glædede os til at møde dem og se deres projekt på skolen i Doi Law.
Jeg havde lovet at sponsorere en 12 årig pige ved navn Cat som har Aids. Men ville jo lige se Hugo, Nang, Cat og skolen med egne øjne førend jeg gav penge. Efter et vellykket besøg på skolen tog vi hjem til Hugo, hvor vi aftalte mit sponsorat af Cat. Jeg gav Hugo THB 30.000.00 til Cats skolegang og dertil hvad der høre til, samt tandlæge og Aids medicin. Samtidigt gav jeg Hugo THB 20.000.00 i HÅNDEN som jeg sagde var et sponsorat til skolen og at de kunne bruges til hvad som helst angående skolen. Så de burde være ført ind i regnskabet.
Aftalen med Hugo var at Cat skulle starte i skolen Oktober / November 2010, kan ikke lige huske hvilken måned. Godt tænkte jeg og var glad for at jeg kunne hjælpe Cat til en bedre fremtid.
Hugo ringende så til mig mens jeg var i Danmark og sagde at Cat ikke kan komme i skole førend til Maj 2011, fordi de havde været for sent på den med papir arbejde osv. Jeg sagde OK og lagde ikke mere idet.
Konen og jeg tager igen til Chiang Mai i December 2010 for at besøge dem alle. Hugo henter os i lufthavnen og alt ser ud som det skal. Jeg siger til Hugo at konen og jeg vil besøge Cat og hendes familie og tage dem med ind til Chiang Mai for at handle lidt og havde en god og hyggelig dag. Den kunne ikke lade sig gøre, sagde Hugo, med den begrundelse af at det var for besværligt.. Mærkeligt tænkt jeg og var lidt sur. Var jo mit sponsorbarn og man kunne ikke komme på besøg. I alt så vi Cat i 10 min. på skolen under vores besøg i Chiang Mai hvor vi overrakte hende en lille gave. Allerede der blev jeg lidt mistænkelig, men lagde ikke mere i det. Vi tog så tilbage til Hugo og Nangs hjem. Hugo sagde at de ikke havde nogen penge til at holde Jul for og af mit hjerte gav jeg Hugo og hans familie THB 10.000.00 så de havde lidt. Men det er en anden historie.
Her for ca. 14 dage siden sagde Hugo til mig at Cat ikke kommer i skole i år. Grunden skulle være at skolen i Doi Law og bedstemor satte sig på tværs. ARAI!!!!!!!!! Jeg personligt troede ikke på den forklaring og kommer aldrig til det. For skolen og Cats bedstemor og Cats far var glade for mit sponsorat og havde givet accept på at Cat kunne gå på skolen inde i Chiang Mai. Alt andet der bliver fortalt er helt hen i hampen. Min kone har talt med div. implicerede og siger at de er glade på Cats veje. Hvis der er sket noget andet siden, så er det uden min og min kones viden.
Det er så siden kommet frem at Hugo har brugt mine sponsor penge på hans hospitalsophold. Hvorfor sagde han ikke noget om dette da Vi besøgte dem i December.?? Altså ingen penge – ingen skole. Og til dags dato har Cat heller ikke været til tandlæge. Så det er grunden til at jeg trak mit sponsorat og forlangte mine penge tilbage. Synd for Cat.? Ja, meget synd. Men igen så er det ikke min og min kones skyld at Cat ikke kommer i skole. Vi havde glædet os til hendes første skoledag inde i Chiang Mai og skulle derop for at overvære den dag. Min plan for Cat var at jeg ville ikke bare sponsorere hende i de 3 år, men helt til hun fik en uddannelse. Så måtte det have kostet det det ville, for både jeg og konen tabte vores hjerter til Cat. Så hvad skal der ske nu.? Ja, er i tænkeboks. Men en ting er 100% sikkert. Jeg sponsorere ikke flere børn gennem Hugo. Vil jeg sponsorere skolen.? Hmmmm. Er mega skuffet over det der er sket.
Oprettet af Anonym Bruger d. 31/03-2011 12:13
#4
Puha det var da vist noget lidt andet end hugo siger,
Men jeg har mere tiltro til abs.

#5
Hold da helt op.
Tak for din forklaring. Det sætter jo tingene i et andet perspektiv.
Oprettet af
DKPete d. 31/03-2011 12:50
#6
Ja der er jo altid to sider til en historie. Synd for pigen - håber det løser sig på den ene eller den anden måde for pigens bedste !
#7
Ja man skal holde sig væk fra de indsamlinger, jeg husker godt den sidste der var hvor mange blev taget godt ved r...n.
Men dejligt at høre det fra begge sider, også kan man jo selv dreje til den side man vil

#8
Kunne vi ikke få en mening fra Hugo?
Oprettet af olejensen d. 31/03-2011 15:28
#9
ABS, hvodan så regnskabet ud da du lavede dit sponsorat?
Som jeg har forstået skolen og dens hjemmeside er det drevet som en enmandshær af Hugo og konen efter bedste evner.
Måske tager jeg fejl men har det ikke foregået uden bestyrelse m.m.
Oprettet af
ABS d. 31/03-2011 15:33
#10
Aner det ikke Ole.. Første gang jeg var inde og kigge på regnskab var da dette blev bragt op på div. sider. Fejl fra min side.? Hmm Måske, men når man er faldet for noget og tror på folk, så tænkte jeg ikke mere på det. Nu drejer det sig jo hellere ikke om helt store beløb. Igen så var jeg bare glad for kunne give en syg pige et bedre liv..
Oprettet af
goldwing d. 31/03-2011 15:48
#11
Indsamlinger i Thailand og rod i regnskaber er ikke noget nyt når det sker i Thailand.....
Men det er sgu synd at det går ud over de stakkels børn....
Forstår ikke, at det er så svært at holde styr på et lille regnskab...
Jeg forstår godt ABS bliver skuffet når hans bidrag på 20.000 ikke figurerer i regnskabet...
Og hvad så den rette historie er vedr. Cat, får vi nok aldrig at vide.
Oprettet af AL 48 d. 31/03-2011 17:10
#12
olejensen skrev:
ABS, hvodan så regnskabet ud da du lavede dit sponsorat?
Som jeg har forstået skolen og dens hjemmeside er det drevet som en enmandshær af Hugo og konen efter bedste evner.
Måske tager jeg fejl men har det ikke foregået uden bestyrelse m.m.
Det er netop det, som er faren ved det hele.
Når det er en og samme mand, der modtager donationer - laver regnskab - og "offentliggør" regnskab,- samt godkender dette. Uden revision af andre.
Ja så har man i realiteten lavet det store "tag selv bord". - Dog uden at påstå eller insinuere at Hugo har gjort dette.
Selvom man gør det efter bedste mening,- se blot "master Fatman"(dog uden sammenligning), så er det forbudt i DK.
At man nævner diverse indkomne beløb på en hjemmeside eller tilfældigt i en artikel på hjemmesiden, har intet med regnskab at gøre efter vores forhold. Men T.I.T.
Mvh.,-Anton
Oprettet af AL 48 d. 31/03-2011 17:26
#13
Jeg kan bare sige, at Hugo er - og har været en meget modig mand gennem lang tid.
At turde lægge navn og rygte til den slags regnskab, det kræver sin mand.
- For hvem har uretmæssig brugt et bestemt beløb, som evt. mangler?
I vores øjne er det jo kun én mand. Kassereren - regnskabsføreren - revisoren. Og når det er en og samme mand, så er det jo klart hvem fingeren peger på.
Jeg turde ikke bestride de 3 job i samme forening.
Mvh.,-Anton
Oprettet af
ABS d. 31/03-2011 17:28
#14
Må lige tilføje at mine sponsor penge skulle være gået ind på min kones konto.. Resten er en her ligeglad med.
Oprettet af
goldwing d. 31/03-2011 17:47
#15
AL 48 skrev:
Jeg kan bare sige, at Hugo er - og har været en meget modig mand gennem lang tid.
At turde lægge navn og rygte til den slags regnskab, det kræver sin mand.
- For hvem har uretmæssig brugt et bestemt beløb, som evt. mangler?
I vores øjne er det jo kun én mand. Kassereren - regnskabsføreren - revisoren. Og når det er en og samme mand, så er det jo klart hvem fingeren peger på.
Jeg turde ikke bestride de 3 job i samme forening.
Mvh.,-Anton
Jeg er helt enig, heller ikke noget jeg ville turde.
Har i dag givet 100 kr. til denne stakkels mand som sidder i fængsel på Philippinerne
http://www.dinby....ag-tremmer
Læs mere på facebook om ham
http://www.facebo...9550039787
Så håber jeg da han får lidt mad så han kan overleve.
#16
kan det samme ske i thailand..da jeg kender en som skylder en masse penge til en privatperson......
Oprettet af
goldwing d. 31/03-2011 18:45
#17
dutling68 skrev:
kan det samme ske i thailand..da jeg kender en som skylder en masse penge til en privatperson......
Nok ikke den store forskel på Thailand og Phi.
Men hvis det er en Thai han skylder, så burde han nok frygte for hans liv...
Oprettet af
TG950 d. 31/03-2011 19:32
#18
jimmikoldenborg skrev:
Kunne vi ikke få en mening fra Hugo?
en temmelig god ide.
#19
Hugo er kommet med en, for mig at se, sandsynlig forklaring på hændelsesforløbet med Cat og efter det tror jeg på, såfemt ABS/Per stadig er interesseret i et sponsorat, så skal der tales med familien (bedstemoderen) - jeg er klar over at Hugo er en elendig regnskabsfører, men til gengæld et menneske der kæmper for at børnene har det godt...
Hvorfor Hugo ikke har lagt sit indlæg ind på DTW vides ikke, men kan læses på anden Thailand-realiseret website...
Oprettet af
TG950 d. 01/04-2011 20:00
#20
bangkoknielsen skrev:
Hugo er kommet med en, for mig at se, sandsynlig forklaring på hændelsesforløbet med Cat og efter det tror jeg på, såfemt ABS/Per stadig er interesseret i et sponsorat, så skal der tales med familien (bedstemoderen) - jeg er klar over at Hugo er en elendig regnskabsfører, men til gengæld et menneske der kæmper for at børnene har det godt...
Hvorfor Hugo ikke har lagt sit indlæg ind på DTW vides ikke, men kan læses på anden Thailand-realiseret website...
og det er
vil nu nok mene at der skyldes et indlæg eller to