Der burde være mindst én anden løsning end militærkup. Den mest oplagte er selvfølgelig at Suthep og demokraterne begynder at argumenter og arbejde for deres politik på en demokratisk måde - også selvom de ikke har flertal pt.
Een anden løsning kunne være at få Suthep anholdt, helst af militæret og udleveret til politiet. Han kunne så af forfatningsdomstolen få en dom som udelukker ham fra alt politisk aktivitet i f.eks 20 år. Eller at militæret én gang for alle gør det klart at de hverken støtter op om den ene eller anden part og at de såfremt de griber ind for at skabe ro og orden ikke vil fjerne en lovlig valgt regering.
En løsning kunne også være at stoppe med at betragte og behandle Suthep som en politisk modstander, men i stedet som en oprører som er ude på at skade land og kongehus med handlinger som kan splitte landet op og måske endda bringe landet og folket ud i borgerkrig.
En løsning kunne også være én i stil med den Thailand oplevede 20. september 1992:
Royal intervention
Early on the morning of 20 May, the very popular Princess Sirindhorn addressed the country on television, calling for a stop to the violence. Her appeal was rebroadcast throughout the day. That evening, her brother, Crown Prince Vajiralongkorn, broadcast a similar appeal.
Finally, at 9:30 pm, a television broadcast of King Bhumibol Adulyadej, Suchinda, and Chamlong was shown, in which the King demanded that the two men put an end to their confrontation and work together through parliamentary procedures. During the broadcast, the King addressed the two generals:
"The Nation belongs to everyone, not one or two specific people. The problems exist because we don't talk to each other and resolve them together. The problems arise from 'bloodthirstiness'. People can lose their minds when they resort to violence. Eventually, they don't know why they fight each other and what the problems they need to resolve are. They merely know that they must overcome each other and they must be the only winner. This no way leads to victory, but only danger. There will only be losers, only the losers. Those who confront each other will all be the losers. And the loser of the losers will be the Nation. ... For what purpose are you telling yourself that you're the winner when you're standing upon the ruins and debris?".
Suchinda then released Chamlong and announced an amnesty for protesters. He also agreed to support an amendment requiring the prime minister to be elected. Chamlong asked the demonstrators to disperse, which they did. On 24 May 1992, Suchinda resigned as Prime Minister of Thailand.
En løsning kunne også være at stoppe med at betragte og behandle Suthep som en politisk modstander, men i stedet som en oprører som er ude på at skade land og kongehus med handlinger som kan splitte landet op og måske endda bringe landet og folket ud i borgerkrig.
En løsning kunne også være én i stil med den Thailand oplevede 20. september 1992
Jeg spørger nu som Djævelens Advokat:
Er der en reel forskel på det som sker nu og det som skete i 2010, bare med modsat fortegn?
Jeg spørger nu som Djævelens Advokat:
Er der en reel forskel på det som sker nu og det som skete i 2010, bare med modsat fortegn?
Jeg synes der er en vigtig forskel. 2010 oprøreret var et opgør med den regering som var kommet til magten i 2008 ved at forbyde regeringspartierne "PPP", Thai Nation Party og Neutral Democratic Party. Flere af de ledende parti medlemmer blev forbudt at deltage i politik og det lå i luften at andre der ville forsøge at gendanne et rødt parti ville lide samme skæbne. Altså et kup begået af domstolene.
Så jeg ser 2010 oprørene som et forsøg på at få demokrati tilbage i Thailand, hvor de nuværende går ud på at afskaffe det.
Jeg spørger nu som Djævelens Advokat:
Er der en reel forskel på det som sker nu og det som skete i 2010, bare med modsat fortegn?
Jeg ser ikke den store forskel: begge var for at få en gal mand til magten, og begge burde være stoppet i opløbet i stedet for at få lov at udvikle sig.
En løsning kunne også være at stoppe med at betragte og behandle Suthep som en politisk modstander, men i stedet som en oprører som er ude på at skade land og kongehus med handlinger som kan splitte landet op og måske endda bringe landet og folket ud i borgerkrig.
En løsning kunne også være én i stil med den Thailand oplevede 20. september 1992
Jeg spørger nu som Djævelens Advokat:
Er der en reel forskel på det som sker nu og det som skete i 2010, bare med modsat fortegn?
Ja der er stor forskel. Selvfølgelig et fortolkningsspørgsmål, men groft sagt så var regeringen dengang ikke folkevalgt men placeret på posten i 2008 idet man havde fået udelukket dem som fik flertallet af stemmerne i 2007. Der var ikke engang valg i Thailand det år hvor demokraterne blev "valgt" ind.
Desuden så tror jeg også de røde i 2010 var inspireret af de gules optøjer i 2008 som de havde set bære frugt.
Demonstrationerne i Bangkok er nu gået ind sit fjerde døgn. Selvom der er færre demonstranter på gaden, så er mange af de store gader i centrum af millionbyen stadig spærret.
Men man kan sagtens bevæge sig rundt i Bangkoks gader alligevel, og stort set alle de populære turistattraktioner er åbne. Nogle vil endda sige, at demonstrationerne i byen er blevet en ny attraktion.
Indtil videre er det nemlig forløbet i fred og ro, og mest af alt minder det om en stor folkefest med koncerter og glade mennesker.
kørte forbi den ene af de 2 kaserner vi har i khon kaen igår, og der hvor panser divisionen holder til er der normalt ikke en kæft at se derude, men igår var der livlig aktivitet og en masse flytten rundt på udstyr, så mon der er noget igang nu?
En gerningsmand filmet på fersk gerning fra dagens angreb:
[img]http://i1365.photobucket.com/albums/r752/AsiaPortalerne/Thailand%20Portalen/20140119-bombemand_zpsc2392eca.jpg[/img] is not a valid Image.