---

Andre værdier er egentlig ligegyldigt, men at tømme et hjem der er under skifte.... Det er i mine øjne en kriminel handling....

Alt guld, alt tretornet sølv, værdifulde antikviteter, malerier, krystal som selv vil gøre Brun Rasmussen rød i hovedet, ja mange mange ting...

Ved det.... skulle have været smart da mor kom på Hospice... Taget flyveren hjem taget billeder af alt af værdi...

Hvad pokker er det dog for en verden man lever i... Min søstre er igennem de sidste år blevet tilgodeset i h....og r..., men har åbenbart ment, at det ikke er nok..

Jeg skal nok overleve, men med de årgange der nu bliver kaldt op til himlen i fremtiden, så er det faktisk store summer vi snakker om...

Mit råd til alle der gider have et råd... Hvis i har mistanke om at den sidste... mor eller far skal dø... og hvis i bor i Thailand eller andre steder fra i østen, og der er store værdier i hjemmet, så vil en flybillet være den bedste og billigste løsning... hvis i vil påkræve jeres ret...

---

@Mukke
Jeg kan godt forstå din harme.

Men den skal rettes mod dine søskende, som du måske skal have en lang snak med.

Jeg kan ikke se, hvad advokaten har i klemme der.

I kunne jo bare have aftalt privat skifte, hvis prisen for dennes ydelse ikke kunne accepteres. Og du kunne have været mere aktiv omkring processen. Du kunne jo have været tilstede.

At du så måske har nogle specielle forhindringer, er vel dit eget ansvar.

Med det sagt, så forekommer der jo snyd og bedrag blandt søskende i arvesager. Om det er foregået i de 15 år du ikke har været tilstede, eller umiddelbart i forbindelse med din mors bortgang, må stå hen i det uvisse.

Men det er vel ikke urimeligt, at du skal bevise din påstand, i en evt. anlagt civilretlig sag?

Du mener, at du er forfordelt i forhold til dine søskende. Det kunne sagtens være, men så er de værdier du omtaler måske fordelt i levende live (fra arvelader), og så hænger det måske sammen med at du ikke har været tilstede i 15 år.

Om dette er "fair" tager jeg ikke stilling til, det er noget du må tale med familien om. Men kriminelt efter straffeloven er det i så fald ikke.

Hele boet kunne også være rippet for værdier inden boopgørelsen. Det er naturligvis ikke lovligt, men så er vi tilbage til, at bevisbyrden er din for din påstand om urent trav.

Det er ikke kun, når søskende bor i udlandet, specielt Thailand, at der kan opstå arvestridigheder. Det forekommer skam også hvor arvingerne alle befinder sig i Danmark.

Idet bevisbyrden som sagt er din, vil det være både svært og dyrt at indlede en civilretlig sag. Men det er jo dit eget valg.

En "lang snak" med familien vil jo så nok være løsningen. Og med det ligger jo, at der efter dine indlæg tilsyneladende ikke har været den store kontakt i mange år. Og slet ikke omkring din moders bortgang.

---

subsakhon...nu skal det lige siges, at jeg forlangte privat skifte, og bad mine søstre få fat i en gammel studie kammerat... Det har ikke hjulpet, og som han siger....De to gjorde det inden jeg kom ind i sagen...

Nå skidt, alt okay jeg overlever nok dette, men bragte faktisk dette op, fordi jeg mener, at folk herude skal have kendskab til de faldgrupper der findes i arvesager..

---

Som naevnt det haenger ikke sammen efter min mening, en foreloebig advokat regning paa DKK 100,000.- og vaerdier opgjort til DKK 7,500.- saa der er naeppe nogen ejerbolig inkluderet her. Nu naevnes der mig bekendt kun om indbo som Mukke mener er DKK 750,000.- vaerd men som i mellemtiden er blevet nedvurderet med 90%.

---

Tak for dit forslag, hvilket jeg tog til mig med det samme, og startede en dialog med søstrene, som jo har tømt samtlige skuffer og skabe for værdier... Jeg prøvede virkelig at fortælle dem, at jeg jo ikke kunne gøre noget ved det de har gjort. Det eneste jeg opponerede over var, at jeg helt klart mente, at jeg skulle have været involveret, så jeg kunne have sagt mine ønsker... Mine søstre mener ikke de har gjort noget forkert, og de mener ikke da jeg ikke var hjemme, at jeg skulle have del i værdierne..

Søstrene havde fastsat værdierne til 7.500.- dkr af skatte hensyn, og det ragede forøvrigt ikke mig...


Jeg fik flere mails fra søstre og alle startede med følgende..

Vi gider ikke modtage flere ubehøvlede mails.

Hvis jeg skal til Danmark skal det være med skib, og det har jeg ikke rigtig lyst til....

Jeg vil sige alle tak for positive svar omhandlende emne start...

---

Mukke, de danske kællinger styrer hele det show derhjemme, det ved du vel nu?

Har samme erfaring med mine to søstre, et par rigtige bitches der styrer mand, børn, svigermekanik, hund, kat, fugl m.v. med jernnæver!

Men det er jo alligevel en overraskelse når man får det tæt på, ikke?

Oplevede det selv fornylig, "jeg sku´ ikke bare komme og lave konflikt, nu jeg havde været væk i mange år" - men det vil jeg da betragte som en kompliment, dvs. at jeg IKKE er hjernevasket til at klappe i og rette ind, som de fleste danske blegfisemænd jo gør når madammerne kæfter op!

---

Det burde du nok have gjort, ikke for at tage billeder af dette og hint, men for at vise din omsorg og kærlighed over for din mor i hendes sidste stund.



Det kan der meget vel have været en grund til. At de har været til stede og været en støtte og hjælp til deres aldrende mor.

Forstå mig ret, jeg klandrer dig på ingen måde for at du har valgt at forlægge residensen til Asien.
Men fravær medfører nogle konsekvenser.

At så dine søstre så øjensynligvis forsøger at "tørre" dig i forbindelse med arven er meget usympatisk. Naiv som jeg er, troede jeg at blod er tykkere end vand.

---

Jo mere jeg læser jo mere kan jeg egentligt forstå søstrene. Mukke har ikke være hjemme og besøge sin mor siden 1999 selv ikke da hun blev syg og kom på hospice så han det for nødvendigt at tage hjem og sige farvel til hende. Jeg ved godt han skriver han ikke kan flyve, men fra familiens synspunkt kan det måske virke som en undskyldning for at ikke have med dem at gøre. Nu har han så hyret en advokat for at få sine penge og det vil formentligt kun bestyrke deres formodning om at han er ligeglad med familien og kun tænker på pengene.

Så kan jeg faktisk godt forstå hvis søskende ikke synes mukke skal arve, han har jo ikke vist interesse mens hun levede og nu vil hun bare have hendes penge.

Og så lige til mukke jeg kender naturligvis ikke din familie forhold og det er ikke for at dømme men, vender vi situationen så kan jeg faktisk godt forstå dem.

Vi har faktisk et lidt tilsvarende ting med min svigerfar (stedfar til min kone), han har ikke set den ene af sine døtre de sidste 10 år og jeg tør væde på at den dag han er død så står hun der (han har så skrevet testamente så der er ikke noget at komme efter).

---

Jeg blev anklaget for at angribe i starten af tråden, selvom jeg kun skrev om noget faktuelt, så jeg holdt mig tilbage her senere i tråden. Men nu katten er lukket ud:

Helt enig! For mig er der ikke noget værre i en arvesituation end arvinger, som ikke har haft [tæt] kontakt med afdøde, men som så tropper op og med vold og magt vil have sin "fortjente" del af arven.

Jeg ved ikke, om Mukke har haft kontakt med moderen via net eller telefon, så jeg kan derfor ikke udtale mig om, hvor tæt kontakten har været. Men havde han kontakt, havde det nok været naturligt at tage et smut til Danmark, da moderen kom på hospice. I det tilfælde ved man jo, hvad klokken er slået.

---

Hør nu her folkens, enten er man familie, eller også er man ikke.

Efter min mening skal man da ikke "gøre sig fortjent" til at deltage i afgørelser om arv, begravelse m.v. - hvor man sidder og regner ud hvem der har boet klods op ad de gamle hele livet, som så skal bestemme det hele, modsat ham der flyttede væk (heldigvis da) i en ung alder som dermed åbenbart ikke er fuldgyldigt familiemedlem, hvad er det for noget "regnedrenge" snak?

En adfærd jeg absolut ikke forstår.

---

Juridisk har familie noget at gøre med en dåbsattest, men moralsk - i hvert fald i mine øjne - er det mere et spørgsmål om at være der for hinanden.

---

Kære Mukke
Den frustration jeg har kunne læse ud fra dine indlæg, kan du med svaret fra dine søskende, så måske få lagt et låg på.

Du har jo nu et svar på hvor værdierne er, og måske også baggrunden for din udelukkelse fra bodelingen.
Om det er ”fair” forholder jeg mig ikke til.

Men jeg tænker på, at det alt andet lige må være rart at få sat navn på alle de opståede problemstillinger. Så man ikke går i et tankespin.

Følelser og jura kan i mange sammenhænge være modsatrettede begreber. Jeg kan alene forholde mig til det juridiske. Og juridisk set er du formodentligt forfordelt. Især hvis værdierne er tømt uden din moders accept. F.eks. da hun var på hospice.
Er værdierne givet i levende live, er det som jeg tidligere skrev, hendes helt personlige valg. Der blander juraen sig kun perifert (Grænser for gaver uden skattebetaling)

Men som svarene på din henvendelse antyder, har dine søskende en anden dagsorden. Igen, om det er fair kender jo kun din families inderkreds. Men givet er, at dine søskende har handlet ud fra deres opfattelse af begivenhederne.

Det har du naturligvis også selv. Du har valgt at bosætte dig i et fjernt land, og uden at skulle blande mig i dine familieforhold, kan jag ikke undlade at fornemme en vis divergerende opfattelse af den beslutning blandt din families medlemmer.

Det latente ”drama” udløses så nu, hvor din moder er gået bort. Fordi det er nu, hvor en masse uløste konflikter og dagsordner skal løses. Om man vil det eller ej.

Mest pga. arvelovens regulativer. Så der er en masse skeletter, der af den grund, lukkes ud af skabene.
Dine søstre har jo meldt klart ud. Og selvom det måske er en ringe trøst, kan det måske være den sidste linje som kappes. (med din moders bortgang og den måde forløbet har vist sig )
I et familieforhold, der måske ikke er værd at beholde. (Set ud fra hele familiens synspunkt).

Måske har du bare fået bekræftet, hvad du allerede vidste, men du er nu fri for at tænke på årsagerne til hele denne ballade. Og om der er snydt.
Og du er nu fri til at tænke fremad.

Selvfølgelig kan man sagtens blande en masse jura ind i sagen. Men hvis du gik til en advokat, ville jeg næsten skrive under på at han var forpligtet til at råde dig til at lade det ligge (som du også selv antyder)

Men du bliver vel ikke mange år i Thailand, hvis du ikke var tilpas der. Så nyd det..

Husk, at det er federe at være pensionist i Thailand , end tilsvarende i DK i november når det er mørkt og slud.

---

Her har jeg det lidt omvendt. Jeg ved ikke noget værre end søskende, som selv vurderer hvilke af de øvrige tvangsarvinger, der har fortjent en andel i arven. Jeg har oplevet netop det med en armslængde afstand to gange, og det var ikke kønt. Det splitter om noget familier. Der findes mig bekendt ingen "retfærdig metode" til en moralsk fordeling.

Og hvem skal beslutte, at det kun er de sidste års nærvær som tæller? Hvad med de første 60 år?

I sidste ende er det vel afdøde, som om nogen skulle have indflydelse på arvefordelingen. Og hvis det ikke er testamenteret noget til nogen specielt, så er det vel også et tegn på, at afdøde ikke har haft noget dybtfølt ønske om af betænke nogen i særlig grad.

---

Ja, materielle ting fylder ret meget i et land befolket af hedninge, der gerne vader over lig for at få deres del af rovet!

Lad dem, det rager mig - intet af det kan tages med på ens videre færd, kun de oplevelser og venskaber man har haft undervejs bringes med, resten er dødvægt og totalt ligegyldigt.

---

Nu kender ingen af os jo Mukkes familie eller Mukke for den sags skyld. Så når feks jeg skriver at jeg kan forstå søstrene så er det fordi jeg prøver at sætte mig i deres sted ud fra de få forudsætninger jeg har. Der kan det fra deres synsvinkel se en mand der ikke har været hjemme i 15 år og ikke "ville" tage hjem da hans mor var døende. Samme mand svarer igen på bodelingen med advokater og har først prøvet dialog med søstrene efter anbefalinger fra forumet her.

Da de færreste mennesker ser sig selv som værende de "onde" er jeg næsten sikker på at søstrene ser Mukke sen en kold skid der kun interesserer sig for sin mors penge. Derfor har de set det som mest retfærdigt at ham der har været fraværende og ikke støttet sin mor de sidste år ikke får noget.

Jeg siger ikke at det er sådan tingene forholder sig. Mukke kunne jo have talt med sin mor i telefon hver dag. Han kan have tilbud at komme hjem med skib og besøge sin mor og søstrene kan være de største røvhuller i verdenen. Men jeg kan godt forstå deres synsvinkel.

Jeg kan personligt heller ikke forstå at søskende kommer sådan op og toppes når forældrene dør. Jeg har personligt et godt og tæt forhold til min Bror, ja faktisk er han min bedste ven. Så konceptet her er mig totalt fremmed. Men som sagt min kones stedfar har ikke set sin datter i 10 år og da han er i midt 80'erne så tror jeg først vi ser hende når han dør. Havde han nu ikke lavet et testamente der reducerer børnenes arv (båden hende han ser og den anden) til det absolutte minimum loven tillader ville min svigermor med garanti ende i et bittert arveopgør.

---

Som jeg tidligere skrev, er spørgsmål om fordeling af arv et juridisk anliggende, med mange og personlige følelser iblandet.

Man må skelne mellem følelser og jura.

I nærværende sag er der sket konkrete fejl, idet bobestyreren har en udvidet forpligtelse til at tage kontakt til og konkret inddrage alle arvinger.

Denne forpligtelse er så intensiv, at har man bare en vag ide om hvilket land en arving befinder sig i, skal den stedlige danske repræsentation ved hjælp af lokale myndigheder opsøge denne. (Ved henvendelse, hvor det ikke ad anden vej er lykkedes at tage kontakt)

Jeg har netop arbejdet i Thailand, med baggrund som tolk og jurist, med at opsøge parter i forskellige familieretlige problemstillinger.
Ikke noget stort område, det foregår et par gange om året.

Men for engelske jurister, er det et stort område.

Det her er der tilsyneladende ikke foretaget dette opsøgende arbejde, og der er derfor grundlag for at få genoptaget bodeligen ved skifteretten i Danmark.

At dette så er en dårlig ide, er på grund af boets ringe værdi og bevisets stilling.

Arveloven (den nye) er tilrettet efter et hensyn til efterlevende ægtefælle. Og ideen er, at ønsker en arvelader ikke at denne skal begunstiges, vil man søge separation.

Gør man ikke det, er det nok fordi, at man er tilfreds med forholdene.

Alt afhængig af evt. særejeforhold, kan arvelader ved testamente råde over en større eller mindre del af boet, som er friarv.

Juridisk set betyder det således intet om der kommer en arving "ud af det blå". Denne har juridisk ret efter arveloven.

Andet ville også være fuldstændigt uoverskueligt.

Arvelader har jo al ret, i levende live, til at begunstige de senere arvinger som denne selv ønsker. Dog er der skatteregler. Og regler for det man kalder dødslejegaver.

Begrebet dødslejegaver har jurister skrevet mange lange og kloge artikler om. Det er nemt at se problemet.

Hvornår er der tale om dødslejegaver og hvornår almindelige gaver?

Loven angiver en række retningslinjer, men virkeligheden er jo altid dynamisk.

Det er ikke sikkert, at man som i film, kan få kongemagten og hele kongeriget for næsen af arvingerne fordi den døende konge lige får det hvisket i ørene inden han går bort. Derfor er de nuværende arveregler udsprunget af regler helt tilbage i oldtiden.

Modsat her står "følelser". At et eller andet sort får i familien kommer svansende ind på scenen, når der er pengearv i udsigt.

Det kan man have en masse holdninger til, men så falder man tilbage på arveladers mulighed for begunstigelser i levende live og ved testamente.

Og så er der ballade alligevel. For, som jeg skrev. Virkeligheden er dynamisk.

---

Bevisets stilling, ja. Men helt ringe kan værdien vel ikke være, når advokatregningen er på over 100.000 kroner, jf indlæg 17. Men du tænker måske på indboet?

---

Jeg gik ud fra værdien på den endelige boopgørelse. Her er advokatens betaling umiddelbart uinteressant.

Det er ikke i fordelingen, at problemstillingen ligger. juridisk, men personligt og følelsesmæssigt er det naturligvis. Men man kan ikke støtte ret på følelser i denne sag

---

Paa et tidspunkt naevnte jeg at en moster var afgaaet ved doeden og jeg fik en henvendelse fra en advokat i Danmark.

Fandt papirerne frem i dag ifm generel oprydning.

Lad mig sige det med det samme. Bobestyrer gjorde et stort stykke arbejde, men salaeret var ogsaa derefter.

Boet var opgjort til ca. DKK 90,000.- og det var hovedsagelig bankindestaaende eftersom indboet var stort set vurderet til 0.

Men saa kommer der diverse omkostninger paa som alt i alt er paa ca. DKK 50,000.- hvoraf advokaten nuppede ca. DKK 30,000.-.

Naar alt var trukket fra var der ca. DKK 40,000.- at fordele blandt arvingerne og dem var der 16 af. Jeg kender kun 4 af dem og var ikke klar over at jeg lige pludselig havde en "stor" familie. Eftersom jeg var i "lige linie" fik jeg en check paa DKK 5,000.-.