Oprettet af
buick d. 10/04-2015 18:09
#6
Det er jo svært at vide du skrive det for at bedrage og ikke fordi de ikke kan thai
jeg tvivler nu på man kan slippe af den grund, den er nok forsøgt benyttet 1000 vis af gange før
der er vist ikke anden udvej en at deltage i lotteriet og vinde/betale sig til at vinde
prasat skrev:
buick skrev:
Ikke at det har noget med dit spørgsmål at gøre men du gør virkelig dine børn en bjørnetjenste hvis i ikke lære dem thai, børn har så let ved at lære flere sprog og det er en kæmpe fordel for dem at kunne thai
prasat skrev:
jeg syntes bare det er utroligt man skal betale for et visum når de er thai statsborgere.
værnepligt kommer de til at få hvis de ikke vælger thailandsk statsborgerskab fra når de bliver 18, men spørgsmålet er om Thailands militær kan bruge nogle der slet ikke forstår thai.
prasat
hvem siger vi ikke lære dem Thai, de forstår alt på Thai, den store på 7 er begyndt at lære og skrive det også men det er ikke ensbetydende med at de lige kan tale og forstå Thai den dag de skal til session.
prasat
Oprettet af
rinpoche d. 03/08-2015 15:06
#9
Tak for din feedback, Prasat.
Og godt at høre at det gik uden nogen hurlumhej
Jeg havde engang et visa-trip fra Phuket til Pedang Basar i Malaysia for at forny mit 3 måneders multi entry visum.
Jeg henvendte mig på Immigration Office i Phuket Town for at spørge om det var nødvendigt, at min dengang 6 måneder søn partout skulle med på visum-trippet.
JA, det var det så afgjort! Lød den officielle melding.
Det blev dermed en lang, strabadserende tur dertil i bus og med efterfølgende minibus.
Ikke så meget for mig, men for junior.
Hans "omsorgsfulde" moder gad ikke at tage med, da hun var thailandsk statsborger og dermed ikke så noget behov herfor.
Vi landede sent om natten i styrtende regnvejr tæt ved grænsen, og jeg forsøgte at checke ind på mit sædvanlige guest house. Men det var fully packed.
Så jeg måtte se mig om efter andre muligheder.
Med sønniken på armen fandt jeg et sted hvor de afregnede efter "time basis", men det var da bedre end ingenting, ikke mindst tidspunktet taget i betragtning.
(der skete et par ting der, som jeg tidligere har fortalt, så det vil jeg ikke gentage)
NÅ, men næste morgen kørte vi glad og fro til Pedang Basar, grænseovergangen til Malaysia for at få vores stempler.
Mig med junior på armen, frem og tilbage mellem diverse immigrations officers.
Så spørger den ene officer: "Hvor kommer I fra"?
Jeg svarer velvilligt, at vi kommer fra Phuket.
Og så spørger han: "Hvorfor tager du din stakkels baby med hele den vej fra Phuket for at få et stempel i passet"?
Grrrr..! "Det fik jeg ligesom at vide på Immigration Office i Phuket" !
"Det er bullshit, hvis din søn er under 14 år gammel, behøver du ikke at gøre det"!
Ja, mange tak, men det er ligesom for sent nu.
Minibussen som jeg havde booket en return trip med, arriverede aldrig og jeg måtte finde ud af alternative befordringsmidler.
Halleluja, TIT.