Oprettet af
latour82 d. 19/02-2010 09:08
#7
Nå meget trist at der skulle deles røde bær ud i denne tråd, men intet nyt under solen.
jeg vil fortsætte min beretning om MIT Thailand, jeg er ikke den store fortæller og i det hele taget er der ikke meget at berette om, men alligevel er det vel altid sjovt at høre om hvordan andre kan have det i Los.
Som sagt kommer min kone fra Rayong provinsen, vi bor i en lille flække ca. 6km. fra en 10.000+ indbygger by, selvom vi bor kun Ca. en 1/2 fra færgelejet til Kao Samet, så er der ikke mange af min etniske oprindelse i den større by, og da endnu mindre i den flække hvor vi bor, der er flyttet en Tysk pensionist til byen som sjovt nok er blevet gift med en af min kones gamle klassekammarater, men han er nu ikke særlig vellidt i byen da han helst ikke blander sig med de lokale, men det er så en anden historie.
Når jeg er ude i huset, ja så starter dagen tidligt,, meget tidligt, ca. kl 5.30 starter dagens nyhedsformidling, det foregår ved at der sidder en i et af nabohusene og beretter om stort og småt i landsbyen, der må åbenbart ske meget fordi han snakker altid det meste af en time, uheldet ved dette er at højtaleren står lige ved siden af vores matrikel, så der er garanti for at alle vågner, dog kan konen altid falde i søvn igen
.
Til gengæld er jeg lysvågen og står op og får min morgenmad og besørger bad og toiletbesøg, og så er der kun at vente på at spinnesiden får øjne som regel lang tid efter at min dag er begyndt.
Nå henad formiddag skal lillemor såhave ordnet hår og sat folk igang med at sy tøj til hende osv.det tager som regel lang tid fordi der dukker altid nogen op til en god snak, så ofte er der langt over middag inden vi kommer ud på dagens udflugt, som alligevel bliver kort på grund af varmen, men ofte forbavner konen sig over mig og sætter mig af ved et af de lokale markeder eller oppe i byen, da hun godt ved at tiden kan blive meget lang ude i huset.
Nå ud på eftermiddagen bliver jeg så hentet og fragtet hjem til en halvøde by, de fleste arbejder ude, og kun den lidt ældre generation er hjemme.
Efter aftensmaden, så går det til gengæld stærkt, der er jo mørkt så folk går jo i seng selvom klokken vel dårligt er 20.00
.
Dette er en typisk dag, jeg er så priviligeret at min kone og jeg har meget tillid til hinanden og det er ikke ubegrundet, min kone er heller ikke blind for at jeg har rejst meget i storbyer før vi mødtes, derfor ved hun at jeg elsker storbylivet, derfor kan hun mærke at jeg på et tidspunkt skal have luft og kører mig op i byen hvor jeg kan tage en bus til Bangkok eller Pattaya hvor jeg så kan hygge mig.
Det går fint på den måde, jeg er loyal over for hende og kunne ikke drømme om at være hende utro og det ved hun godt, så derfor går hun med sindsro med til dette arrangemnent.
Min vej ind i familien har været lang og trang.
Jeg mødte min kone i Bangkok tilbage i 1999, hun havde ellers haft en fiskeresturant og var gift med en Thailander , men han drak alle hendes penge op samt var utro, det bar hun underligt nok over med men da han så også begyndte at tæske hende så lettede hun på låget og skred fra ham i nattens mulm og mørke, og gik under jorden i Bangkok hvor hun fik arbejde i en resturant hvor jeg en dag var kunde, men se det er jo en helt anden historie.
Hun fortalte så på et tidspunkt hendes familie at hun havde mødt en Dansker, hvilket blev mødt med skeptis og forargelse, hun er den første og sikkert også den sidste fra den familie som gifter sig med en person af anden etnisk oprindelse.
Jeg blev mødt med alle former for forbehold og reservation, svigerfar som åbenbart var blevet stemt ned da de skulle gøre op med sig selv om de overhovedet ville se mig, så jeg faktisk først efter at jeg havde været gift i 5 år med min kone.
Men stille og roligt er accepten kommet, nok mest fordi at de kan se at min kone er glad og godt tilfreds med livet og selvfølgelig også vores herlige unger, har jo været en genvej til accept.
Iøvrigt en sjov svigerfamilie, faderen som optimalt skulle være overhovedet i familien, kæmper en hård og forgæves kamp for at holde den status, dertil er hans kone og døtre alt for stærke og egensindede ( noget som jeg også mærker i min dagligdag med Dao)
Der var tradition for at faderen gav hans børn en mark som de så kunne sætte et hus på eller dyrke alt efter temperement, det ville han så ikke give til min kone, fordi hun var flyttet ud af landet og heller ikke ville høre på hans agiteren imod mig.
men det ville min kone jo ikke acceptere og der blev indkaldt til stormøde med far og mor og alle søsterene.
Jeg skal sent glemme det møde på varandaen, svigerfar sidder og argumenterer det beste han har lært alle damerne sidder med ryggen til ham og taler også til ham med ryggen vendt imod ham.
Hans kamp var tabt på forhånd og min kone fik sin paracel hvor hun kunne dyrke det hun så ville samt yderligere et stykke jord, hvor vi så har bygget huset.
Så jeg har fået en lidelsfælle i min svoger som egentlig er en stærk og god mand, han er en slags lilleby borgmester og har ellers lidt magt men hans kone er jo min kones søster, så han har ikke en skid at skulle have sagt derhjemme, lidt ligesom mig
Nå jeg kommer vel i tanker om mere jeg kan fortælle om hvis det ikke lykkedes at få tråden lukket i mellemtiden
Vh.
Niels
Tror ikke jeg ville kunne klare at bo i en lille landsby...hverken her eller der.