#16
HER ER LIDT INTERESSANT FRA JYLLANDS POSTEN:
»Min kone vil ud af Danmark. Hun vil videre i sit liv«
AF STEFFEN STUBAGER | MARTIN FLINK
Hjerner: Indiske Ali Asger betaler topskat. Han er en af de typer, som Danmark efterlyser. Det samme er hans kone, men hun er i farezonen for at ryge ud af landet. Og hun må ikke arbejde. Hvorfor? Fordi hendes mand er blevet dansk statsborger.
Ali og Zainab Asger var helt rolige, da de for fire måneder siden ansøgte om at blive familiesammenført.
Ali Asger betaler nemlig topskat. Han er en af de typer, som Danmark efterlyser. Det samme er Zainab Asger. Men nu er konen i farezonen for at ryge ud af landet. Og hun må ikke arbejde. Hvorfor? Hendes mand er blevet dansk statsborger.
Nu er det indiske ægtepar ikke længere roligt. I stedet er Ali og Zainab Asger forvirrede, bange og frustrerede.
»Hvad gør vi galt? Jeg forstår det simpelthen ikke,« siger Ali Asger.
Pæredansk inder
Ali Asger flyttede til Danmark i 2001. Han havde altid forestillet sig et liv i udlandet. Men ikke i USA, England eller Australien som flere af sine venner. Han ville til et skandinavisk land. Det har altid været nemt for Ali Asger at skaffe job i Danmark, for med en datalogiuddannelse er han en af de typer, som Danmark efterlyser. Først var han forbi Jubii. Siden kom han til SAS, indtil it-afdelingen blev opslugt af CSC. Og selvom CSC tidligere i år mistede SAS som storkunde, og Asger dermed mistede sit job, fik han alligevel fem jobtilbud. I dag er han leder for mellem 10 og 20 af det globale marketingbureau LBi’s ansatte i Danmark, Indien og Dubai.
Udlændingestyrelsen bringer gode medborgere i farezonen. Vi er nogle af dem, og det er meget diskriminerende. Det bør slet ikke kunne ske.
Ali Asger , datalog fra Indien, der har fået dansk statsborgerskab
I 2006 giftede han sig med Zainab. Hun flyttede til Danmark og faldt dengang ind under sin mands opholdstilladelse.
Ali Asger føler sig pæredansk, selvom han er født og opvokset i en by nord for Mumbai. Han taler dansk hver dag. Parrets to børn har danske pas og går i vuggestue og børnehave. Og da Ali Asger forleden var på forretningsrejse i Abu Dhabi, præsenterede han sig som dansker. Zainab Asger har en uddannelse i business administration fra Indien, men mens parrets børn var små, var hun dagplejemor. Hun taler dansk, og hun vil tage en kandidatuddannelse i landet for at stå stærkere på arbejdsmarkedet. Også juridisk er Ali Asger dansker, og for at blive dette opgav han sit indiske statsborgerskab. Han forestillede sig at bo i Danmark resten af sit liv. Hans børn skulle vokse op i landet. Og statsborgerskab ser han som en naturlig del af integrationsprocessen, som ville gøre tilværelsen nemmere for parret.
Mere end gennemsnitsløn
Men parrets tilværelse er langtfra blevet nemmere. Da Ali Asger blev dansk statsborger og fik forbedret sin situation, blev Zainab Asgers forværret. Hun røg ind under andre regler end dem, som hun havde opholdt sig i landet under i flere år. For at hustruen kan få lov til at blive i Danmark, skal parret familiesammenføres.
Men selvom Ali og Zainab Asger har indsendt al den dokumentation, som parret har kunnet – for eksempelvis at bevise, at Ali Asger tjener mere end dobbelt så mange penge som en gennemsnitsdansker, og at parret aldrig er blevet støttet økonomisk af den danske stat – har Udlændingestyrelsen flere gange fundet dokumentationen for svag.
Ansøgningen indleverede parret første gang den 9. august 2013. Knap en måned senere skrev Udlændingestyrelsen, at en række oplysninger manglede, før ansøgningen kunne blive behandlet. Parret skulle indsende en kopi af den originale vielsesattest, selvom dette var blevet gjort flere år i forvejen. Desuden skulle parret skaffe yderligere dokumentation for, at det ikke har modtaget bistand, selvom Ali Asger havde dokumenteret sin højindkomst gennem flere år. Samtidig gjorde styrelsen opmærksom på noget, som parret finder »komplet uforståeligt«. Da parret bor til leje, og lejemålet er tidsbegrænset til 1. november 2014 – dette strider mod reglerne om familiesammenføring – fik parret besked på at bo i en bolig »af rimelig størrelse indtil mindst tre år efter tidspunktet for ansøgerens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse«. Parret havde med vilje solgt deres ejerlejlighed ved DR Byen for at bo til leje og på den måde opnå større frihed til at blive udstationeret eller tage job i udlandet. Men heldigvis for familien Asger er udlejeren gået med til at forlænge lejekontrakten til 31. oktober 2017. Det fremgår af dokumenter, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.
»Heldigvis?« siger Ali Asger.
»Jeg ved ikke, om det nødvendigvis er heldigt. For Udlændingestyrelsen fortsætter med at gøre processen åndssvag.«
Adressen, som ikke fandtes
Selvom Ali og Zainab Asger indsendte yderligere dokumentation, fik parret endnu et brev fra styrelsen: Et underskrevet brev fra administrationsvirksomheden Herbo-Administration A/S, som dokumenterer, at lejekontrakten er forlænget frem til 2017, var ikke nok for Udlændingestyrelsen. Styrelsen skrev, at det af ægtefællens lejekontrakt fremgår, at »FS/ Boligejendomme A/S« er udlejer, mens det af Den Offentlige Informations Portal (OIS) fremgår, at »det er RE Portefølje A/S, som ejer lejligheden«, og at »Herbo-Administration er administrator«. Ægteparret fik 10 dage til at forklare.
»Prøv at lægge mærke til, at vi kan sende yderligere oplysninger ind ”via e-mail til @us.dk”,« siger Ali Asger og peger i brevet.
»Hvem skal jeg sende til? Dette er ikke en rigtig e-mail-adresse. Det er meget uprofessionelt.«
Men Ali Asger fandt med sin computerkyndighed ud af, at der eksisterer en e-mail-adresse bestående af initialerne fra personen, som havde underskrevet brevet. Det var heldigt, tænkte han. Men han kom også til at tænke på, at andre i samme situation kunne have sendt e-mails til adressen, som ikke fandtes. Hvad var der sket med dem?
Ali og Zainab Asger har nu indsendt yderligere oplysninger til Udlændingestyrelsen flere gange. Hver gang er ægteparret røget bagest i køen på styrelsens kontor, og samtidig er det blevet oplyst, at Zainab Asger ikke har lov til at arbejde, »heller ikke med frivilligt/ulønnet arbejde«, mens hun »befinder sig i Danmark på processuelt ophold«. Denne tilstand kan vare til næste år.
Frygter ny afvisning
Parret har mistet tiltroen til styrelsen og frygter nu, at Udlændingestyrelsen vil afvise ansøgningen eller endnu engang »trække sagen ud« ved at kræve flere oplysninger.
»Udlændingestyrelsen bringer gode medborgere i farezonen. Vi er nogle af dem, og det er meget diskriminerende. Det bør slet ikke kunne ske. Hvis vi ender med at få afslag på vores ansøgning, ryger sagen direkte ind til Justitsministeriet. Jeg er ikke sådan en bangetudse, der kommer til at acceptere et afslag. For det vil være uretfærdigt. Det virker, som om at Udlændingestyrelsen slet ikke har styr på, hvad den laver. Lige nu frygter vi, at Zainab bliver smidt ud af Danmark. Samtidig er hendes situation helt åndssvag. Hun sidder og kan lave absolut intet, og hvis hun får et jobtilbud, må hun ikke tage jobbet. Hvis Udlændingestyrelsen har problemer med at finde ud af, hvem vi er, synes jeg ikke, at de skal sidde på deres kontorer og gætte sig frem. Så vil jeg meget gerne invitere dem på besøg hos os,« siger Ali Asger.
»Vi giver det en måned«
Familien er nået til et punkt, hvor den er »meget tæt på« at forlade Danmark.
»Vi giver det en måned. Og det afhænger ikke kun af, om Udlændingestyrelsen godkender vores ansøgning. I bedste fald får Zainab nemlig to års opholdstilladelse, og bagefter venter mere bureaukrati, som vi skal leve op til. Tankerne ligger hele tiden i baghovedet og forvirrer,« siger Ali Asger.
»Jeg kan godt lide Danmark og vil helst blive her. Men min kone har fået nok. Hun vil ud af Danmark. Hun vil videre i sit liv.«
Udlændingestyrelsen forklarer i et svar på e-mail, at Ali og Zainab Asger før indgivelsen af ansøgningen fik udtrykkelig vejledning om, hvilke krav der skal opfyldes. Men fordi styrelsen modtog mangelfulde ansøgninger, var styrelsen nødt til to gange at skrive til parret.
»Alle betingelserne for opholdstilladelsen skal opfyldes. Det forhold, at Ali har opfyldt nogle krav, fritager ikke parret for at opfylde de øvrige,« skriver Lone Zeuner, der er souschef.
»Reglerne er ens for alle. Betingelserne fremgår nøje af brugerportalen nyidanmark.dk.«
Regler dræber drømmen om en dansk tilværelse
Somme tider er man sku bare for dumme i Danmark men det er vel også derfor jeg er flyttet 