---

HER ER LIDT MERE OMKRING AT VAERE INDVANDRER I DANMARK:
»Jeg bliver degraderet til postordrebrud. Men jeg er ingeniør.«
AF Steffen Stubager | Martin Flink

Indvandring: Danmark efterlyser typer udefra som ingeniør Eva Holmberg. Men indoneseren føler sig diskrimineret. Hun ønsker inderligt, at reglerne bliver bedre for mennesker som hende. Og at ignorante danskere åbner deres øjne. Hvis ikke dette sker? Så forlader hun Danmark.

Eva Holmberg er ikke nogen lommetyv.

Men det oplever hun, at nogle danskere forestiller sig.

Danmark er mit hjem. Men jeg ønsker virkelig, at det bliver lettere for folk som mig at være her.
Eva Holmberg , civilingeniør

»Der er en udlænding i nærheden,« sagde en kvinde til sin veninde i et S-tog og pegede. Kvinden vidste næppe, at Eva Holmberg forstod hvert et ord, for hun tilføjede:

»Pas på din pung.«

Eva Holmberg sælger heller ikke sin krop.

Men det oplever hun, at nogle danskere tror.

»Luder,« sagde én til hende. Ind i hendes ansigt, midt i København og ved højlys dag.

»Smut hjem til Thailand.«

Eva Holmberg er ikke fra Thailand. Hun er fra Indonesien. Oprindeligt er Eva Holmberg slet ikke Eva Holmberg. Hun er Eva Cicilya Komandjaja. Sit navn har hun nemlig ændret. Det vender vi tilbage til. Men sin hudfarve, nationalitet og kultur kan hun umuligt ændre på, selv om det unægtelig ville gøre hendes danske tilværelse lettere.

Selv om Eva Holmberg er fra Indonesiens næststørste by, Surabaya med 3,1 mio. indbyggere, kalder hun Danmark sit hjem. Hun er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Hun taler dansk på sit arbejde, som er en af nordens største ingeniørvirksomheder. Hun tjener flere penge end en gennemsnitsdansker. Hun betaler skat. Og hun er gift med en dansker. Hun er en af de udlændinge, som Danmark efterlyser for at afhjælpe manglen på højtuddannet arbejdskraft.
Diskrimineret af Danmark og danskerne

Alligevel føler hun sig diskrimineret af Danmark og af danskerne. Det dårlige vejr? De høje skatter?

FAKTA

Ønsker Danmark Eva Holmberg?

Eva Holmberg er døbt Eva Cicilya Komandjaja. Hun er 35 år og gift med en dansk mand.
Hun valgte Holmberg som efternavn, fordi hun tænkte, at hendes danske tilværelse på den måde ville blive lettere.
Hun er glad for Danmark, og som civilingeniør i en stor virksomhed er hun en af de typer, som Danmark efterlyser.
Alligevel føler hun sig diskrimineret af danskerne – og hun har været på kanten til at blive smidt ud af landet.

Dette er intet i forhold til, hvad Eva Holmberg har lagt øre til, siger hun. Hun er blevet så frustreret over at bo i Danmark, at hun her sender politikerne sit ultimatum: Medmindre tilstandene bliver bedre for udlændinge som mig, flytter jeg inden for få år fra Danmark.

»To ting ødelægger rigtig meget for os udlændinge, og de to ting hænger sammen. Der er lovene og reglerne, som kan gøre tilværelsen ulidelig for selv de bedste udefra. Og der er danskernes arrogance over for os.«

Engang vidste Eva Holmberg absolut intet om Danmark. Men efter årtusindeskiftet forelskede hun sig helt uventet i en dansk mand på en ferie uden for Danmark. I nogle år levede parret i hver sin verdensdel, og i 2006 flyttede indoneseren til Danmark. Hun blev først glad for landet, og hun tænkte, at dette ville blive et fantastisk sted for hende. Men hun fandt også ud af, at tilværelsen ville blive svær for hende. Hendes ingeniøruddannelse fra Indonesien var utilstrækkelig i Danmark, og landet kræver en usædvanlig stor indsats af sine tilflyttere at blive integreret i.
Ægteskab ville gøre det lettere

Men dette kunne Eva Holmberg overvinde, tænkte hun. Hun begyndte på Danmarks Tekniske Universitet. Og hun blev gift med sin dansker. Egentlig var det stik imod hendes overbevisning og tro at blive gift. Men parret vidste, at et ægteskab ville gøre integrationsprocessen mere smidig.

Samtidig vidste parret, at navnet Cicilya Komandjaja kunne blive en udfordring for indoneseren. Hun fik derfor sin mands efternavn. Som Eva Holmberg siger:

»Jeg havde ikke lyst til at skifte navn, for jeg tror grundlæggende ikke på ægteskaber og var egentlig glad for mit eget navn. Men jeg skiftede alligevel navn for at gøre tingene nemmere for mig selv.«

Eva Holmberg skulle få ret. Da hun i 2008 var nået igennem sin kandidatgrad på DTU, blev hun den civilingeniør fra den internationale studiegruppe, der mødte absolut mindst modstand i jobjagten, siger hun. Selv om de hver især søgte hundredvis af job, og selv om Danmark efterlyser ingeniører som disse, var hun den eneste, der blev inviteret til jobsamtaler. En kenyaner, som også blev civilingeniør i 2008, arbejder i dag som avisbud. Der skulle gå mere end to år, før en bolivianer med sit spansklydende efternavn fik et arbejde. Eva Holmberg konkluderer:

»Mit navneskift fik stor betydning for mig. Og det er helt utroligt.«

Navne kan man ændre på. Men kulturer og hudfarver er en sværere sag. Ude i offentligheden føler Eva Holmberg sig af disse årsager mere anderledes, end hun burde, som hun siger. Nogle taler grimt om hende, hører hun eksempelvis på caféer eller i toget, og mange »tænker nok ikke over«, at hun forstår dansk og taler sproget hver eneste dag.

Andre er mere direkte og fortæller hende, at hun skal rejse tilbage til Thailand. Selv om hun er fra Indonesien. Hun har lagt øre til mange ukvemsord, bl.a. som beskrevet i indledningen til denne artikel, og hendes asiatiske veninder bliver på gaden tilbudt penge for sex.
Kigget på og talt om

Men andre nøjes med at stirre. Eva Holmberg siger, at hun bliver kigget på, som om hun er underlig. Forleden stoppede et ældre ægtepar op, da de fik øje på Eva Holmberg ved busstoppestedet foran Hovedbanegården. De stod med hinanden i hænderne, og deres øjne kravlede op og ned ad Eva Holmberg »fra top til tå«. Det samme skete, da hun gik en tur med sin kenyanske kammerat, og de ventede for rødt. En mand var i færd med at krydse gaden, men fæstnede sine øjne i deres retning og standsede midt på vejen. Hans blik var som en elevator.

»Måske er det bare min egen fantasi, der løber af med mig,« siger Eva Holmberg.

»Men hvorfor fortæller mine udenlandske venner mig så, at de oplever det samme? Jeg kan forstå, hvis noget lignende sker for en vesterlænding i Indien eller i Afrika, hvor man er mindre vant til hvide mennesker. Men Danmark er et iland, og specielt i København er man vant til folk fra hele verden. Vi burde ikke blive kigget på, som om vi er aliens fra Jupiter. Jeg føler mig fremmed og uvelkommen,« siger Eva Holmberg.

Hun oplever, at folk ser på hendes mand »som en gammel skiderik med en ung thai-pige under armen«. Men Eva Holmberg er 35, og hendes mand er 39. Deres forhold er ganske almindeligt og bygger på kærlighed – i en global verden, som hun siger.

»Jeg bliver stereotypiseret, fordi jeg er asiatisk. Jeg bliver gjort til en thaipige, og alle thaier her i landet må være prostituerede, tænker folk. Jeg bliver degraderet til postordrebrud. Men jeg er ingeniør.«

Også Danmark – systemet – har behandlet Eva Holmberg med menneskelig uretfærdighed, som hun kalder det. I 2010 var hun nemlig tæt på at blive udvist af Danmark. Hun var blevet udstationeret i Oslo for at arbejde med en større infrastrukturopgave, og da opholdet nærmede sig enden, blev hun spurgt af sin arbejdsgiver, om hun kunne blive i landet og bruge nogle ekstra måneder på opgaven.
Brev fra Udlændingestyrelsen

Det måtte hun ikke ifølge Udlændingestyrelsen. Hun havde kun ret til at opholde sig i udlandet i 12 måneder, og da grænsen var nået, kontaktede hun styrelsen for at få forlænget sit ophold. Så fik hun et brev. Hun blev bedt om at oplyse, om hendes ægtefælle var udrejst med hende til Norge, »og såfremt han ikke er, årsagen til dette«. Samtidig blev hun bedt om, hvis hendes ægtefælle ikke opholdt sig med hende i Norge, at oplyse, »hvordan hun har kontakt med« ham i Danmark.

Eva Holmberg følte sig »mistænkeliggjort som en kriminel«. Hun forstod, at man var ude efter at finde ud af, om hun omgik retsregler. Men dette var hun ikke ude på. Hun havde blot passet sit arbejde, og dette beviste hun. Hendes chef forsikrede desuden i en e-mail til Udlændingestyrelsen om, at hendes situation var som tusindvis af andre ingeniørers, der arbejder på projekter uden for Danmark. Udlændingestyrelsen svarede med en liste over måder, som Eva Holmberg kunne miste sin danske opholdstilladelse på, og krævede yderligere dokumentation og forklaringer for samlivet med manden. I brevet stod der, at Eva Holmberg havde 14 dage til at svare – ellers ville styrelsen »overveje, hvorvidt din opholdstilladelse skal inddrages«.

»Vi skulle bo sammen, for at jeg kunne beholde min opholdstilladelse, og vi blev mistænkt for at have indgået et proformaægteskab. Det er for dumt, og jeg blev så sur, at jeg fortalte Udlændingestyrelsen, at jeg var klar til at trække den i retten. Herefter hørte jeg ikke fra den igen,« siger Eva Holmberg.

Hun siger, at hun egentlig ikke er ude på at sige noget ondt om den person, der håndterede hendes sag.
Brug den sunde fornuft

»Men jeg må indrømme, at hun må være fuldstændig dum, når hun udelukkende gør tingene efter bogen uden at have nogen idé om, hvilke konsekvenser det kan få på den anden side. Disse mennesker er nødt til at kigge på vores sager med sund fornuft. Jeg gav dem min kontrakt og min udstationeringsaftale, og alligevel mistænker de mig for at være i et proformaægteskab. Samtidig bød Norge mig velkommen med åbne arme, og jeg fik min norske opholdstilladelse efter mindre end en uge. Jeg var så tæt på at flytte til Norge dengang. Så tæt på. Men Danmark er mit hjem. Min mand er dansker. Og mit netværk og mit liv er i Danmark. Ingen burde have ret til at smide mig ud på den måde.«

Eva Holmberg ønsker at understrege, at hun er mindre sur på Danmark, end det kan lade til. Hun »elsker« landet, og de ord, som hun ytrer i denne artikel, er ikke udtryk for had, siger hun. De er udtryk for et brændende ønske:

»Danmark er mit hjem. Sådan tænker jeg. Men jeg ønsker virkelig, at det bliver lettere for folk som mig at være her. Jeg kan pakke mine ting og flyve til hvor som helst i verden i morgen, hvor jeg nemt vil kunne få job. Men jeg har faktisk lyst til at bruge resten af mit liv i Danmark, for landet er et fantastisk sted. Jeg kan gå rundt klokken to om natten uden at have noget at være bange for. Og der er næsten ingen biler på gaderne eller forurening i luften. Jeg kan ikke forestille mig et meget bedre sted i verden,« siger Eva Holmberg.

»Men jeg ønsker dybt og inderligt, at tingene bliver bedre. Regler og love skal ændres for mennesker som mig. Og ignorante danskere skal åbne deres øjne. Hvis ikke dette sker? Så forlader jeg Danmark.«

---

Sad jeg med Alladins lampe den dag?

Thumbs up til dem som aktivt har medvirket til den succesfulde mediestorm.

---

Læs nærmere på: V-minister fortalte om Im-lignende sag i 2007 (DR)

Hør nærmere HER

---

EKSTRABLADET I DAG
Visse politikere tror at når tiden går glemmes alt Jeg tror Justitsminister Bødskov og resten af regeringen er sådanne politikere De havde så travlt med en ny skolelov men hvad med Im





Snart tre uger efter hjemsendelsen af syvårige Im har danske myndigheder ikke rørt en finger for at få hende bragt tilbage.

Se også: Farmor: Im tror hun er på ferie

Pigen og hendes thailandske mor Suthida Nielsen fik inddraget deres opholdstilladelse, fordi ægtemanden og stedfaren Johnny Nielsen sidste år døde af kræft.

Hjerteløst
10. november blev mor og datter sendt til Thailand. Et oprør mod den hjerteløse behandling bredte sig som en steppebrand fra hjembyen i Nordjylland til hele landet. 100.000 protesterede på Facebook.

Tre dage senere kunne regeringen ikke længere modstå presset. Et stort flertal i Folketinget gav tilslutning til en særlov om 'fortsat ophold ved ægtefælles død'.

Se også: Engell: Im væltede hele det politiske system

Men lovens vedtagelse og ikrafttræden kommer først til at ske på et ukendt tidspunkt, som kan være langt inde i det nye år.

Har kun sin læsebog
Imens sidder Im med sin danske læsebog i den thailandske by Khon Kaen og længes efter sine mange venner i Nordjylland.

Hun taler ikke thai og kan derfor ikke gå i skole. Moren må give hende nødundervisning.

Se også: Mor: Im skal ikke i terpeskole

Alligevel gør ingen noget for at skaffe pigen og hendes mor retur - bortset fra en kreds af ildsjæle, der udgør en støttegruppe i den nordjyske hjemby Aabybro.

Ambassaden i Bangkok har overhovedet ikke givet lyd fra sig, selv om det officielle Danmark erkender, at hjemsendelsen var en fejl.

---

http://ekstrablad...162197.ece

---

Det er underligt der ikke kan dispenseres, men ingen toer vel tage ansvar.

Jeg mener ikke man kan klandre ambassaden for ikke at give lyd fra sig. Hvad kan ambassaden goere ? Ambassaden skal vel have en ordre hjemmefra hvis den skal vaere behjaelpelig.

Nu kan man saa frygte at Im og hendes mor skal igennem papirvaeldet en gang til bare for at komme tilbage til Danmark.

Soergeligt.

---

Nu må de bare få fingeren ud inde på Borgen. De skal hjem til Åbybro så hurtig som mulig, især hensyn til Im og hendes skolegang.

---

---

Synd at blande parti-fnidder ind i noget som de fleste i forvejen er enige om - nemlig at få løst problemet med at få Im og Suthida hjem. Især træls fnidder når man tænker på der først for alvor skete noget da netop andre partier end det Bjarne Lautsen og Justitsministeren tilhører blandede sig i sagen.

Læste på et tidspunkt at nogle argumenterede for at staten/Bødskov skulle betale Im og Suthida's billetter hjem til Danmark. Et synspunkt jeg ikke er uenig i ovenpå den behandling de har været udsat for.

---

Hørt..... Det manglede sgu bare, og det kan kun gå for langsomt!

---

Personlig er Jeg overbevist om facebook gruppen Støttegruppe for Im og hendes mor har haft en vigtig indflydelse på sagen.

---

Ja, nu så vi i nyhederne at de kunne komme tilbage, og så ser vi så nu at det evt. alligevel har laange udsigter, igen er man blevet løjet overfor, det er faktisk snart ikke til at klare !

Nu har der jo her på Thailand Portalen også været meget skriveri om emnet, og alle er enige, kunne dette ikke komme på Facebook også ...

Tænk vi skal stå model til at kriminelle udlændinge kan blive i Danmark, mens denne uskyldige og lovlydige familie bliver udvist, det er altså ikke nemt at se på.

---

Nu er jeg af den opfattelse at Støttegruppe for Im og hendes mor, er styret af b.la. en flok fede Jyske sladrekoner som ikke 100% aner hvad der foregår. Der bliver slettet og redigeret i div. tråde derinde. Folk bliver smidt ud hvis de ikke er 100% enige med disse folk. Er selv derinde. Tror mere på at det al den avis og TV omtale der har gjort udslaget.

---

Jeg kan sige så meget at jeg var også medlem af gruppen og chattede flere gange om dagen med Suthida.
Så kom spørgsmålet ang. deres container op og jeg kontaktede ABS som I kender herfra og han ordnede det således at han ville sponserer alt vedr. den container-men jeg fik den besked fra en af admins på siden,at de havde check på det og jeg skulle blande mig uden om-ABS ville så melde sig ind men blev afvist i første omgang...kom dog ind lidt senere alligevel.
Der blev sagt til mig at de skulle nok styre det løb oh upåagtet hvad Suthida sagde,så ville det være en fejl og det ville være deres(admins)ord og handlinger der talte.
Derefter blev jeg slettet som medlem af gruppen.

---

ABS er en af dem som de slettede derinde fra. Hvorfor ved jeg ikke. Men ved at de har sponseret så at de kunne få deres container.

---

Jeg laeste godt det med ABS, han skulle ikke blande, de havde selv styr paa det.

Clyde ville tilbyde hjaelp ang. info. omkring visa, det havde de ogsaa selv styr paa.

De har ikke styr paa en skid derinde, det eneste de kaefter op om det er at Suthida og Im de skal hjem og det skal vaere NU!

Og de fleste tror at mor og datter naermest ligger for doeden her i thailand....men det er vel typisk dansk at man kaefter op under osteklokken, om noget man intet aner noget om.

---

http://ekstrablad...163304.ece
Ambassade vil hjælpe Im hurtigt hjem
Den danske ambassade i Thailand vil hastebehandle Im og Suthidas visumansøgning

---

Nu var det ikke for at skam rose de admins. der var næsten 12.000 medlemmer, da gruppen toppede og hver især både nuværende og tidligere medlemmer har hver en lille andel af æren.





Jeg kan godt huske der var en bruger der tilbød hjælp vedr. den container, men blev afvis efter min mening på en arrogant måde af admins af gruppen. Jeg har forsøgt at finde det indlæg, men er åbenbart blevet slettet.

Det er selvfølgelig fint at spam og mudderkastnings indlæg bliver slettet, men Jeg synes censuren efterhånden er blevet for meget og nu er det kun admins af gruppen der kan komme med opslag.

Hvis der er hold i det I skriver, med man bliver smidt ud af gruppen, hvis man ikke er enig med admins eller man kritisk over for dem. Er det meget uheldig.

---

Hvis man troede, at et flertal i folketinget kan lave en lov om fra dag til dag eller fra uge til uge, så er man naiv - Danmarks sikkerhed er ikke truet.


M.v.h. Fotofraek

---

Bjarne Lautsen og Justitsministeren er lige så hykleriske som de altid har været.
De hyler op, og det er altid de borgerliges skyld, når de selv sidder på hænderne og ikke foretager sig noget.

Jeg har i tidligere indlæg, lige efter valget, argumenteret for netop dette. Den gang var det nøjagtig samme problem.

I øvrigt kan en lov, når der er politisk vilje stemmes meget hurtigt igennem.
Det har jeg også argumenteret for tidligere.

Der er heller intet forfatningsretligt i vejen med at vedtage en lov med tilbagevirkende kraft.

Men specielt Justitsministeren har altid haft mere travlt med at konsolidere den tidligere førte politik, behageligt og belejligt gemt bag hykleri og anklagende pegende fingre, i stedet for at gennemføre noget af det der var så "slemt" før valget.