Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Kom til Chiang Mai
Oprettet af
amazing d. 01/07-2008 03:09
#1
Hej John
Tak for dit indlæg.
Udtrykket "Det Rigtige Thailand" er vist brugt på den anden tråd, "4 ½ uge ...", men det er i og for sig ligegyldigt.
Udtrykket er meget bevidst i anførselstegn, hvilket antyder, at det kan opfattes humoristisk, ironisk, provokerende eller hvordan den enkelte læser nu foretrækker at tolke det.
Jeg må tilstå, at det fra min side nok mest var det sidste, der var hensigten.
Polemikken om nordens lyksaligheder contra sydens lyksaligheder har jeg selv startet, i denne omgang. Den har sikkert kørt tidligere på DTW, men det er første gang jeg deltager i den.
I bund og grund mener jeg selvfølgelig hvert et ord: Nordthailand og Chiang Mai har det hele, pånær strandene. Derfor bør langt flere danskere komme herop på ferie, og meget gerne tage sydpå sidenhen, hvis de da overhovedet ønsker at ligge og koge ved en strand i 40 graders varme. Selv elsker jeg det og gjorde det hvert år førhen.
Chiang Mai har 30.000 sengepladser på hoteller og guesthouses, men turismen heroppe er i øjeblikket i kraftig tilbagegang. Stigende olie- og benzinpriser og fødevareprisernes gallop rammer lokalbefolkningen hårdt.
Hvis jeg kan gøre noget til at afhjælpe dette en smule og samtidig skaffe mig selv brød på bordet, så benytter jeg gerne de midler, der er til rådighed på anstændig vis: At "lokke" med de fortræffeligheder og oplevelser, som findes i nordthailand, er på ingen måde uanstændigt.
Hav en fortsat god dag, som de siger i Danmark.
vh Peter
Oprettet af
amazing d. 01/07-2008 08:31
#2
Tuktuk har på tråden "4 ½ uge ...", hvor jeg har trukket mig ud af debatten i respekt for den stakkels forvirrede familie, som får svar i øst og vest (og nord og syd især), anbefalet et vist "Amborntour" i Chiang Mai.
Det er fint nok for mig, at han anbefaler andre, men alligevel lidt ærgerligt.
Det kunne sagtens tænkes, at jeg kunne skaffe ham flere kunder til Hua Hin, end han kan til mig den anden vej.
Jake anbefaler også et andet rafting/tourselskab. Det er vel også okay, hvis det er billigere for medlemmernes pengepung. Nu er det bare sådan, at hvis man sammenligner prisen på 2 varer, så skal der også gerne være tale om den samme kvalitet af varerne.
Det man får hos mig er bl.a. dansktalende guide og chauffør.
Og iøvrigt, hvad angår prisen på mine ture (som er undervejs og slet ikke påbegyndte endnu, da jeg er i en opstartsfase), så er der formentlig ikke meget overskud tilbage, når jeg har betalt leje af bil i 3 - 4 dage, dyr benzin frem og tilbage, hoteloophold, adventurefirmaet for raftingen mv.
En vis slags samarbejde mellem medlemmer af DTW og især herboende danskere kunne måske forventes, men indimellem ser det ud til, at det nærmest er det modsatte der er tilfældet. Det skuffer mig. Jeg er ikke mavesur eller på grådens rand, men et lille nystartet firma, som prøver at etablere noget nyt, har måske brug for lidt opbakning og positiv kritik, og ikke direkte modstand fra kolleger.
Nuvel, sådan er vilkårene åbenbart, men bare rolig, jeg giver ikke op uden kamp til stregen.
vh. Peter
Oprettet af
huratho d. 01/07-2008 08:50
#3
Hej Peter
Der er et gammelt ordsprog, som siger, Når krybben er tom, bides hestene.
Hilsen Hugo
#4
Ja jeg forstår også godt hvis familien er blevet noget forviret, men vil nok også starte min tur oppe i Chiang Mai hvis mine børn var så små.
amazingchiangmai. Peter jeg gemmer lige dit tlf nr som står på din hjemmeside, vil da kigge ind når vi skal besøge konens familie der bor i området sansai
Oprettet af
Pinpare d. 01/07-2008 10:00
#5
jeg synes Peter, at du i denne traad, bruger DTW til at promovere dit eget firma. Det er lidt synd da overskriften : kom til chiang mai virkelig lyder godt og dejligt, men efter naermere laesning ser det ud til at det er via dit firma vi skal se og opleve chiang mai...lidt plat ikke..!
men held og lykke, da chiang mai virkelig er super stedet i thailand....min mening ihvertfald.
Oprettet af
rinpoche d. 01/07-2008 11:49
#6
amazingchiangmai skrev:
Tuktuk har på tråden "4 ½ uge ...", hvor jeg har trukket mig ud af debatten i respekt for den stakkels forvirrede familie, som får svar i øst og vest (og nord og syd især)
"i respekt for den stakkes forvirrede familie"?? Meget højtideligt, Indtil videre er det dig der
tillægger dem denne følelse.
De har ikke overraskende fået en del forskelligartet input, andet kan vel dårligt være tilfældet på en website bestående af flere tusinde medlemmer.
Og en række valgmuligheder kan de vel også kun være bedst tjent med.
Åbn en guidebog, og der forefindes 1000vis af muligheder.
Det er fint nok for mig, at han anbefaler andre, men alligevel lidt ærgerligt.
Det kunne sagtens tænkes, at jeg kunne skaffe ham flere kunder til Hua Hin, end han kan til mig den anden vej.
Det er jo for såvidt en sag mellem dig og ham.
Hvad der derimod tjener de øvrige brugere her på dtw er at få adgang til en vifte af valgmuligheder, så man kan vælge mellem ture og priser.
Stigende olie- og benzinpriser og fødevareprisernes gallop rammer lokalbefolkningen hårdt.
I så fald må du da sætte pris på, at tuktuk anbefaler et lokalt thailandsk firma til glæde og gavn for lokalsamfundet.

Oprettet af
amazing d. 01/07-2008 15:24
#7
Til Pinpare
Nu er plat og snyd i min begrebsverden nærmest synonymer (det samme), og jeg vil kraftigt afvise, at jeg snyder nogen, tværtimod mener jeg, at jeg spiller med meget åbne kort.
Jeg elsker Thailand, især nordthailand og Chiang Mai og vil meget gerne have, at mere end 10 % af 150.000 danskere (Stig Ellings tal) vælger at komme nordpå i stedet for udelukkende til sydens badestrande, som efter min bedste overbevisning på ingen måde alene giver det rette indtryk af Thailands mangfoldighed i kultur og natur.
Jeg har ingen pension eller nogensomhelst andre indtægter fra Danmark til at leve af, er det så suspekt og plat at tage sig lidt betalt for at give andre mennesker nogle oplevelser, som de kun i begrænset omfang vil finde, hvis de på egen hånd skal støve det op i Chaing Mai, som jeg gjorde for 10 år siden, da jeg kom her første gang. Jeg prøver virkelig på at gøre alt billigst muligt, men skal vel heller ikke sætte penge til, hvis jeg arrangerer en oplevelse i bjergene eller på floderne i 3 - 4 dage?
Jeg sælger ikke varerne her på DTW, men på min hjemmeside, som folk jo blot kan lade være med at besøge (hvilket jeg selvfølgelig håber de gør mest muligt). Måske får jeg lidt gratis reklame og promovering, det tilstår jeg, det store antal besøgende på blot 5 - 6 dage taget i betragtning, men det er måske også, fordi jeg bruger adskellige timer om dagen på at reklamere for nordthailand i al almindelighed. Og til irritation for "sydens folk".
Hvis nogen ønsker det, kan de jo blot tage oplysninger om diverse ting ganske gratis på DTW eller på min hjemmeside og så selv arrrangere sig i CM. Jeg håber blot, at nogle enkelte vil betale lidt for guidening, service, transport mv., og ikke skal tænke på selv at bruge timer eller dage på selv at støve diverse tilbud op i byen - som jeg gjorde i tidernes morgen.
Beklager at måtte afvise kritikken, men jeg ønsker ikke at platte nogen og mener heller ikke at gøre det.
vh. Peter
Oprettet af
amazing d. 01/07-2008 15:35
#8
Dit indlæg tygger jeg lige lidt på - og sover lidt på. Jeg har været på DTW fem gange i dag og skal også have lidt at spise snart (klokken er 20.30 her nu thaitid = 15.30 dansk tid).
Mit svar (på dit interessante indlæg) forventes klar til afsendelse imorgen tidlig ca. 07.00 (02.00 dansk tid).
Sov godt - amigo
vh.Peter
Oprettet af
amazing d. 02/07-2008 02:52
#9
Til Rinpoche
Efter at have nærlæst dit indlæg nogle gange, så er jeg sådan set ikke særlig uenig med dig i ret meget. Man behøver jo ikke at dissekere hvert et ord, for at finde uenigheder, som kan bruges til modangreb.
Normalt er det ikke god kotyme at hive citater ud af en sammenhæng, men i det her tilfælde har jeg ikke de store problemer med det.
Jeg prøver jo netop at bidrage til at give folk en vifte af mulighder og synes lige i øjeblikket at være den eneste, som prøver at "lokke" folk nordpå. Der kommer nok af forslag om sydens strande og øer, det må du vel medgive mig?
Hvis jeg er højtidelig, så okay, men flere andre mener også, at familien fra "4 ½ uge..." må blive forvirrede.
Hvad angår det sidste citat og din "godkendelse" af Tuktuks opfordring, så er det da umiddelbart korrekt, men min pointe var jo, at vi burde samarbejde om at skaffe flest mulige turister begge steder. I øjeblikket er der meget, der tyder på at thaierne selv har store problemer. I Chiang Mai aflyses fly, butikker lukker og folk klager deres nød.
Hvis jeg kan gøre lidt til at ændre udviklingen ved at "lokke" flere turister til, så gør jeg det (uden betænkeligheder).
Du ved, at når man stikker snuden frem, så risikerer man også at få et par huk, den risiko tager jeg.
vh. Peter
Oprettet af
rinpoche d. 02/07-2008 12:38
#10
amazingchiangmai skrev:
Jeg prøver jo netop at bidrage til at give folk en vifte af mulighder og synes lige i øjeblikket at være den eneste, som prøver at "lokke" folk nordpå. Der kommer nok af forslag om sydens strande og øer, det må du vel medgive mig?
Absolut.
Jeg er selv stor fan af især hele Thailands kystlinje, som det jo nok tydeligt fremgår

, men nordthailand har selvfølgelig ligesåmeget at byde på som du så rigtigt siger.
Men det lader til at de forskelligartede forslag trods alt har mundet ud i a familien Rasmus har lagt sig fast på deres destinationer, så det er jo glædeligt, at de øjensynligvis har kunnet drage nytte af de mange forslag.
mvh
rinpoche
ps. sender dig lige en pb.
Oprettet af
tuktuk d. 02/07-2008 14:56
#11
Hvad angår det sidste citat og din "godkendelse" af Tuktuks opfordring, så er det da umiddelbart korrekt, men min pointe var jo, at vi burde samarbejde om at skaffe flest mulige turister begge steder. I øjeblikket er der meget, der tyder på at thaierne selv har store problemer. I Chiang Mai aflyses fly, butikker lukker og folk klager deres nød.
Det er da godt du selv svarer på spørgsmålet, derfor må du jo bevise noget først evt. tage kontakt m.m. AmPorn tours har ligger der i mange år og skal ingen steder, de kører godt og virker !! når du kan sige det samme kan vi jo snakke om det !!!
P.s. jeg ville nok passe lidt på med at skrive dansk guide på min hjemmeside, Immigrations myndighederne læser også hjemmesider !
Oprettet af
amazing d. 02/07-2008 15:23
#12
Jeg ligger lidt ned lige nu, sådan i overført betydning. Det har været et turbulent døgn, og dem jeg skylder svar, enten på PB eller her på tråden, må lige have mig undskyldt nogen tid.
Det vælter ind med PB'ere, mails og indlæg her på siden.
Normalt er jeg ovenpå og i stand til at svare for mig, men lige nu er jeg helt groggy pga. den megen turbulens og virak omkring mig og mit lille firma.
Faktisk forsøger jeg bare på at få "amazingchiangmai"'s kuldsejlede eksportprojekt gennem 2 år ændret til et lille lokalt rejsebureau med base i Chiang Mai, men jeg oplever lidt for megen modstand og fjendtlighed i mit forsøg.
Giv mig bare en tudekiks, alfons fra Bangkok, som du skrev i din PB'er, jeg har brug for den lige nu.
Godnat Danmark og Thailand
vh. Peter
#13
"Kom til Chiang Mai" - lyder overskriften på denne tråd. Tjaeh, for min skyld må man selv om det, men der er skam gode grunde til at gøre det og man behøver skam ikke at tage på langturs trekking med tur guide for at få tiden til at gå. Specielt for de kulturelt indstillede med smag for de mere afdæmpede ferie-fornøjelser er der meget at hente her i selve byen.
Chiang Mai by omtales ofte som Thailands tempel-hovedstad, dels fordi flere templer daterer sig tilbage til dengang kongeriget Thailand opstod, dels fordi der er en hulens masse af dem. Alene indenfor de gamle voldgrave - et område på 1,5 - 2 kvadratkilometer er de 38 af dem i mangfoldige stilarter. Bl.a. templerne gør at byen er et yndet turistmål også for Thaierne selv.
Her er et par tilfældige skud fra vores kvarter.
[img]http://www.cyberstarasia.com/img/wat01.jpg[/img] is not a valid Image.
[img]http://www.cyberstarasia.com/img/wat02.jpg[/img] is not a valid Image.
Mange af templerne er rene åndehulller, hvor det hjælper at gå hen hvis man føler sig lidt stresset.
[img]http://www.cyberstarasia.com/img/wat03.jpg[/img] is not a valid Image.
[img]http://www.cyberstarasia.com/img/wat04.jpg[/img] is not a valid Image.
Chiang Mai er en lav by. En gammel forordning siger at der kun må bygges til en vis højde indenfor en afstand af 50 meter fra et tempel - så i den gamle by er der kun få huse der har mere end 2 etager. Vi bor selv i eet af de høje på hele 4 etager, ca nøjagtigt midt i byen. Her er vores udsigt mod vest fra 3. sal.
[img]http://www.cyberstarasia.com/img/view01.jpg[/img] is not a valid Image.
Her er så et skud den modsatte vej - ca en fjerdedel oppe på bjerget (Doi Suthep)
[img]http://www.cyberstarasia.com/img/view02.jpg[/img] is not a valid Image.
Oprettet af
ebeth d. 03/07-2008 00:13
#14
Tak CyberStar, fordi du lagde lidt foto op i en størrelse der passer til websider og som du selv har bevæget dig ud/op for at tage.
Især billedet af chedi luang og byens træ- det er det næstsidste foto i serien- er fedt. Tænk at have det som sin udsigt.
Træet og chedien er belyst om aftenen, så kan vi ikke få et med lys på? Jeg har hjemve...
Oprettet af
amazing d. 03/07-2008 04:43
#15
Hej cyberstar
Meget flotte billeder du har lagt ind på tråden, tak for det. Jeg har endnu ikke lært at lægge billeder ind, derfor er jeg særlig glad for at andre gør det.
Til gengæld har jeg fået min elefant ind som avatar. Tusind tak til adm. for hjælpen.
vh Peter
#16
ebeth skrev:
...
Træet og chedien er belyst om aftenen, så kan vi ikke få et med lys på? Jeg har hjemve...
Desværre, ebeth. Jeg prøvede, men mit kamera er ikke ligefremt udstyret med nattesyn. Det ser flot nok ud med det blotte øje, men på fotos er det bare en udtværet rødgul plamage i det sorte. Som trøst får du et klip af Chedi Luang i dagslys fra normal turist vinkel. Chedien mistede en tredjedel af sin højde ved et jordskælv i 1600-tallet, men er stadig det højeste bygningsværk i den gamle bydel.
[img]http://www.cyberstarasia.com/img/chedi02.jpg[/img] is not a valid Image.
Oprettet af phitsanulok d. 03/07-2008 22:27
#17
godt nok flotte billeder!

Oprettet af
amazing d. 04/07-2008 02:31
#18
Hej Ubon Lynge
Selv om det er et par dage siden du skrev, så har jeg ikke glemt dig. Der er lidt rod med mine telefonnumre på hjemmesiden, er jeg blevet oplyst af venlige mennesker. Derfor får du (og andre) dem lige helt præcist:
Husnummer: +66 053 44 80 95
Mobilnummer: +66 (0) 850 32 63 00
Nullet i parantesen skal kun benyttes ved opkald i Thailand, ikke fra Danmark. +66 skal selvfølgelig kun benyttes fra Danmark.
Jeg har Skype, hvor man kan ringe gratis.
Du er mere end velkommen til at ringe, når I kommer og skal besøge familien i Sansai.
vh. Peter
Oprettet af
amazing d. 04/07-2008 14:40
#19
Hej Phitsanulok
Du har flere gange lagt billeder ind i mine og andres tråde, har jeg set. Det vil jeg (og andre amatører) godt lære.
Jeg har fået en PB'er, hvor der står, at man skal lægge billederne fra ens harddisk (eller digitalkamera eller memorystick formoder jeg) ind i noget, der hedder
www.photobucket.com og derfra via en img. kode kopiere det over i tråden.
Allerede der lyder det lidt kompliceret for nogle (som mig).
Men dine billeder har du i nogle tilfælde fundet på nettet (f.eks. Google eller Yahoo), kan jeg se, da jeg ved du ikke har været på de trekkingture ved Pai. Har du så lagt dem ind i photobucket først og derefter kopieret derfra?
Iøvrigt går Pai River ikke forbi Mae Saeng (som ebeth sikkert ved), men det gør Mae Saeng. Så dine fede billeder er ikke fra Mae Taeng, men Pai River, da jeg ikke tror på, at der er white water riverrafting på Mae Taeng, vel ebeth?
Håber på svar, der gør os ignoranter i stand til også at lægge billeder ind i trådene, som I proffer kan.
vh. Peter
Oprettet af phitsanulok d. 04/07-2008 14:50
#20
Det er slet ik så svært.
Jeg åbner:
http://images.goo...
og søger derfra efter det jeg skal bruge, når det er fundet højreklikker jeg på billedet og trykker på KOPIER (copy).
SÅ går jeg ind i tråden og bruger funktionen: [img] Højreklik og tryk på SÆT IND (paste) [/img]
Så skulle den være der ;-)