Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Vietnam

Oprettet af kisser d. 01/12-2009 08:37
#1

I morgen går så turen til Vietnam. Det endte det med og til Hanoi. Fandt det hele inde på Airasia og tror det bliver supergodt. Fly retur bangkok-Hanoi + godt hotel ml. den gamle franske bydel og marked samt udsigt til kendt stor sø for 2 persone bath 21000. 6 dage. Vender tilbage med repons, hvis nogen kan bruge det. Tak for gode råd.Smile

Oprettet af kisser d. 17/12-2009 11:22
#2

Tilbage fra Hanoi. Med 6 mio. indbyggere og 4 mio. motorcykler der dytter uafbrudt er det skønt at være tilbage på stranden i Khao Takiab.... Totalt trafikkaos, hvor man med livet som indsats, vover sig over gaden. Verdens mest forurenede by, har de fornylig sagt i Dansk TV og det kan man godt forstå. Der er meget kinesisk i vietnameserne i Hanoi. kl. 5.45 hver morgen starter 50'er musikken og folk går i gang med gymnastik og motion på gaden. Flere går også rundt i pyjamas. Der er spændende butiksgader, 36 stk. med hver deres udvalg af silke, tasker, sko m.m. og det er meget billigt. Der er meget charmerende huse, fransk-inspirerede. Vietnameserne er reserverede men venlige, ikke smilende som thaierne, så det var dejligt, at blive modtaget af thai-stewardesser i flyet hjem. Vi oplevede Ho Chi Minh Mauseleum og samme museum samt et par andre museer. Var også på heldagstur til Halong Bay hvor vi sejlede med dragebåde ind i et fantastisk naturskønt område med mere end 3000 klippeøer. Det var en oplevelse, men 1 uge i Hanoi var nok til os.