---

I følge nogle af kommentarerne kan det danske kongehus vel nærmest betragtes som en forsamling af førtidspensionister: Laver ikke noget, opholder sig ofte under sydens eller østens sol og hæver fra statskassen.
Så det er vel bare et spørgsmål om beløbets størrelse, der bringer nogle i harnisk: Margrethe og Frederik får mere i FP end mig!
Retfærdigvis må det vel siges, at de kongelige faktisk laver noget for pengene. Folk med forstand på marketing vil kunne sætte tal på værdien internationalt. Den er enorm.
Bjarne

---

tja..måske jeg må bukke mig i støvet i denne diskussion...måske det danske kongehus i virkeligheden er en god forretning...

jeg tvivler dog på at folk tager til Danmark helt fra Japan og USA blot pga. vi har en storrygende dronning, en sortsnakkende kronprins og en fedladen doven prinsegemal som ikke engang kan snakke et pænt dansk...men når de nu er her, så kan de vel ligeså godt tage et smut forbi de grå og kedelige bygninger kaldet Amalienborg...

Ydermere tvivler jeg også på at en virksomhed får mere succes blot fordi kronprinsessen har klippet snoren til deres nye lokaler el. åbnet en messe....

Og dette måtte de såvel gerne blive ved med...bare ikke som konge el. dronning....hele kernen i denne diskussion er hvorvidt vi i dagens oplyste verdenssamfund bør have nogle mennesker som er født til at være konger og dronninger og på papiret regere vores land...født til faktisk at være mere end dig og mig...når virkeligheden er at de rent faktisk blot er født som almindelige mennesker som dig og mig..???

jeg mener...det virkede lidt mere naturligt og troværdigt dengang kongen sad på hesten ved fronten og forsvarede de danske grænser....eller dengang vores konge uden kamp nærmest forærede danmark til nazityskerne i en brandert...

Dengang jeg var Garder og passede på kongehuset fik vi en rundvisning på Rosenborg Slot, guiden fortalte om dengang slottet lå udenfor København omringet af marker...og han fortalte at man stadig har regnskaberne fra da kongen boede på rosenborg...sjovt nok blev de fleste af pengene brugt på rødvin, ja de nærmest levede af rødvin, bl.a. fordi alkoholen fik dem til at få varmen og glemme den massive kulde der herskede i en total uisoleret stenbygning. Ydermere havde de ikke bad, da den slags hygiejne blev anset for skadelig for kroppen af datidens forskere som mente at bakteriefloraen blev vasket af og dermed åben for nye skadelige bakterier...deres dårlige lugte blev holdt nede af det ene lag tøj efter det andet...

med andre ord var vores såkaldete konger nogle uhygiejniske parodentose ramte liderlige druknæser..

det er på tider at vi vågner op, stopper den patriotiske tilgang og begynder at tænke fornuft....wuf wuf

---

Det er vel ikke kongehusets skyld, at datidens forskere mente, at den slags hygiejne blev anset for skadelig for kroppen?

Hilsen, Robert

---

nej, men det piller da unægteligt glansen af kransekagen...nå, tilbage til sagens kerne...

---

Faktisk, så den dag i dag er der læger, som fraråder bad hver dag, altså sæbebad (dog kan sæbe bruges de vitale steder dagligt, altså under arme, på fødder, i enden og den slags), da sæben bl.a. vasker det fedtlag af, som beskytter imod dansk kulde :-)

Hilsen, Robert

---

Tak for dit link. Desværre kan man ikke se hvad kongehuset rent faktisk modtager samlet, blot udgifter til Regentparret+Prinsesse benedikte og så Tronfølgerparret+Prins Joachim... samlet 96,9 mio., så mangler der bare oplysninger på hvad resten af kongehuset modtager i apanage, samt

Uanset hvad må man skyde på at vi ligger i størrelsesordenen 120-150 mio. i apanage + div. ekstra skatteyderbetalte ydelser sååååå... et sted mellem ½-1 mia. kroner årligt ville være mit bud.

---

et sted mellem 1/2-1 mia. ingen højre ??

---

Selv om det ikke har noget med emne så er det sjov at læse grund til at man ikke vaske hele kropen i hen ved 300 år.



Forskellige foranstaltninger til forebyggelse af sygdom kendes langt tilbage i tiden, fx i form af pestforordninger og karantænebestemmelser, i Danmark dog specielt fra slutningen af 1700-t. Især blev hygiejnespørgsmålet aktuelt fra ca. 1840, da opmærksomheden navnlig rettede sig mod forbedringen af byernes sanitære forhold; koleraepidemierne i midten af 1800-t. var medvirkende hertil.

Ganske vist var der uenighed om årsagen til kolera (se miasma), men ikke så meget om det nødvendige i at skabe ordentlige forhold i byerne, og gradvis begyndte etableringen af kloakering (se afløbssystemer og toilet), bedre drikkevandsforsyning m.m.

I løbet af 1800-t. blev hygiejne stadig mere et spørgsmål om renlighed; dette bekræftedes yderligere med fremkomsten af bakteriologien i slutningen af århundredet.

Årene omkring 1900 var dels præget af bakteriologiens udvikling, dels af forsøg på at styrke den almene modstandskraft med frisk luft, sollys, gymnastik, idræt m.m.

En grundig afvaskning af kroppen ved ugentlige besøg i badstuer var almindelig i senmiddelalderen. I løbet af 1500-t. blev badstuerne imidlertid lukket for at hindre udbredelse af syfilis.

Det blev desuden anset for unødvendigt at vaske hele kroppen, idet man var begyndt at bruge linned, som lettere kunne vaskes.

I hen ved 300 år derefter var den personlige hygiejne begrænset; kropsvask blev til tider betragtet som direkte amoralsk, og i de højere sociale lag blev parfume brugt til at dæmpe stanken, men fra midten af 1800-t. blev sammenhængen mellem renlighed og sundhed viet større opmærksomhed (se bad).

I store dele af landbefolkningen og byernes underklasse vandt den personlige hygiejne først indpas et stykke ind i 1900-t.

Tandbørsten kendes fra 1700-t., men blev først almindeligt udbredt fra 1900-t.s begyndelse.