---

Kimpil

Du må ikke misforstår mig, når jeg skriver ”pass nu på”

Jeg mener, et eller and stedet, skal man have rum for skuffelse.
Når jeg skriver skuffelse betyder ikke, at det handler om kun kærlighed. Det kan godt handle om mage ting.

Men jeg vil igen sige, held og lykke for din fremtid.

sol

---

Sol

Selvfølgelig skal man kunne klare skuffelser, men hvis man altid forventer/forbereder det værste, hvor er der så plads til kærligheden?

Kærlighed er lige som en tur i rutchebanen, det går op og ned men forhåbentligt har man haft en god tur til sidst. Nu er jeg så heldig at min kæreste har levet i Europa, så hun får ikke det kulturchok, som mange åbenbart får.

---

elmajo

Mit liv fuld af kærlighed. Jeg har overskylde på kærligheden, derfor kan jeg se sandhed i verden. Jeg siger ting som det er, og ikke lever i et drømme land. Men den her på side, vil jeg ikke skrive om hvor lykkelige jeg er. Jeg synes ikke, at det er nødvendigt.

Men problemerne synes jeg, at vi skal snakke og diskontere om det, og håber at, det vil hjælpe de andre som har bruge for det. Jeg er glad for, at nogle har deltaget i debet om deres blandeægteskabs liv.

sol

---

Kimpil

Kærlighed kan redde verden. Kærlighed kan redde menneskers liv. Men kærlighed gør ondt.

Du har et stor plads til hende. Det er rigtigt måde af kærligheds liv. Jeg siger, at du skal bare have kun en lille bitte rum for skuffelse.

Det skal alle mennesker have det. Eller har man det svært med at leve videre. Fordi, det vil man ikke acceptere de tingene som man ikke ønsker, at det skal ske eller være på denne måde.

---

Hej,

Jeg har altså også mødt fru Kimpil...

---

Hej,

Pjat, kærlighed er kærlighed, og at begynde at tænke på skuffelser mit i en forelskelse er en misforståelse og perversion.

Jo, når vi er fulde og møder en pige, så kan vi taBe hovedet, men det er ikke det, vi snakker om.

Og jo, hvis man er Bill Gates eller Joakim von And eller af Danmark, så skal man måske lige have noget særeje med.

Men for os almindelige mennsker er kærlighed kærlighed. Og det sidste, jeg gør, når min datter taler om kærester, er, at banke hende i hovedet med et surt opstød om mine dårlige erfaringer.

Nej, når folk møder en mennesker, de elsker, så skal vi støtte op.

---

Giver dig fuldstændigt ret Kronberg. Nu er jeg jo heller ikke nogen årsunge længere og har fået en del skuffelser på kærligheds karusellen, men det afskrækker mig da ikke fra at springe på hestene igen. Vel har jeg da været lidt mere nervøs denne gang, men det skyldes usikkerhed fra min side angående kulturelle forskelle. Disse usikkerheder er dog forsvundet takket være hjælp fra nogle af debattørerne fra DTW. Man kan komme langt med lidt indsigt og forståelse for modpartens kultur

Hilsen

Kim

---

Kimpil,

Jo, vi er alle lidt nærvøse, når vi er nyforelskede, især hvis pigen er 10-12,000 KM væk.

Selv jeg, efter 2 år med samme pige, kan slet ikke overskue at flyve til DK uden hende.

Thats life.

Hvis du kan lide hende, så kæmp for hende og tag hende, og drop at lytte til gammelkloge negative bemærkninger.

---

Bare rolig - hende slipper jeg ikke frivillig. Der er ikke nogle af de negative bemærkninger man læser herinde der kan få mig til at skifte mening. Usikkerheden er nu mest gået på hvordan man skal forstå visse ting, da kulturen er så forskellig, og jeg ikke altid forstår hvordan tingene hænger sammen. Hende blev jeg sikker på, da hun slæbte mig med til Templet, for at spørge Buddha om vi havde en fremtid sammen.

---

God humor skal man ikke kimse af

---

Hehe.. ja, min mor kom også med et slet skjult hint (nej, mor, den var sleeet ikke gennemskuelig), da hun kommenterede, at den første fyr, der kaldte hende mor, måtte have lov at gifte sig med mig. Vi grinte nu bare af det, og jeg tror ikke, det er noget der sker i nær fremtid, altså, at min kæreste kalder min mor for mor.