Det forbavser mig ikke at flere føler sig truffet over min holdning og hvad jeg har lært om det rigtige Thailand sådan vil det altid være fordi så mange nye kommer til hvert år
Og det tager nu engang en hel del tid før man rigtigt forstår bare en lille del af kulturen og deres værdier
Men det glæder mig utroligt mget at der nu er så mange i tråden som forstår og har lært om Thailand og ikke er bange for at gå lidtimod egen egoisme og så ære sin kone og hendes værdier i et fælles samliv
sudsakhon skrev:
At diskutere sin sot er vel som at diskutere dansk jul.
Man er ikke i tvivl om, at det er en tradition og en del af dansk kultur, men selv jul skaber splid når forskellige familie normer og traditioner skal indpasses i sammenbragte familier. F.eks. med indgroede traditioner i 2x dansk svigermekanik.
Når man debatterer indvandrerproblemer, vil især "de røde" og kulturrelativisterne i Zenia Stampe segmentet som automatreaktion sætte spørgsmålstegn ved at der findes en dansk kultur.
Dette naturligvis som modargument i forhold til problematiseringen af en muslimsk kultur.
De nægter simpelthen at der kan defineres en dansk kultur.
Nu er jeg hverken rød eller kulturrelativist, og mener at man godt kan definere en dansk kultur. Især i sammenligning med alle andre kulturer.
Således mener jeg også, på godt og ondt, at der som dansk kultur findes en masse fællestræk, normer og særegenheder, der kendetegner thailandsk kultur.
Sin sot er en af dem. Men som en dansk jul, er der lige så mange subjektive opfattelser af begrebet, som der er mennesker.
Eller måske familier.
Sin sot kan som julens tradition jo misbruges eller være genstand for ambitioner og skuffelser.
Men også for sin egen søde og uskyldige tradition.
Derfor er der også uro i tråden, hver gang emnet bringes op.
For hvad er den "rigtige jul"? Eller den "rigtige sin sot"
Der er ingen tvivl om, at mange er malket og blanket af, med sin sot som argument.
Andre har måske såret en oprigtig families følelser, ved sin optræden eller måde at afslå. Måske med en underliggende usagt beskyldning for at familien ville snyde.
Og 1000 historier der imellem.
Min nuværende kone og jeg har gjort hendes to familiegrene (hun er vokset op hos en stedfar) meget stolte ved at de første gang blev sammenbragt ved vores bryllup.
Hun er ganske alm. middelklasse, universitetsuddannet, ugift og uden børn, med et velbetalt job.
Vi blev enige med familierne om, at lægge det nyindkøbte hus i Danmark i "kurven" som sin sot. (selvom flexlån nok gør, at vi ikke ejer ret meget af huset endnu).
Og så en del kontanter, som vi sammen havde sparet op til at betale for festen. (Vi havde boet sammen i Thailand før vi flyttede til Danmark)
Den løsning var familierne stolte af. De sagde, at det var meget værdigt. Og deres anseelse i samfundet er bibeholdt.
De lagde altså vægt på traditionen, men var pragmatiske mht. "rede penge"..
Når der kommer skræmme historier om at man(d) skal betale flere hundrede tusinde, som et krav for at ære en familie, hvor hustruen har 3 børn, har været gift før og er uuddannet massøse i Pattaya, er det naturligvis nemt at dømme denne tradition som en malkemaskine, der kun holdes i hævd, når der er grønne sedler i udsigt.
Det synes jeg er lige så unuanceret som at dømme julen som en materialistisk forbrugsspiral opfundet af stormagasinerne og som kun afholdes til ære for sure svigermødre.
Det hele falder tilbage på, hvad ens udgangspunkt er.
Og er man af den støbning, der anser sin nye svigersøn for en ATM maskine, er det nok ikke kun sin sot, der bruges som undskyldning for at stikke snablen frem.
Når det er sagt, kan sin sot også virke konservativt klassebevarende.
Møder man en pige fra de øverste samfundslag, kan dette virke som et "værn" mod at gifte sig "under stand".
Det er ikke ualmindeligt, at i HI-SO kredse, er sin sot et to cifret millionbeløb. Det er et "krav" jeg har set fremsat.
Den stakkels ungersvend var veluddannet, kvik og havde et godt job i den øvre del af skalaen.
Men fuldstændig afskåret fra at opfylde kravet om sin sot, som pigens familie mente var passende for pigens stand.
De stak af sammen, og bor nu i London. Hun ser ikke sin familie.