Thailandsk Kultur

Kultur:

Thailands kultur er stærkt præget af buddhismen. Der er pragtfulde templer i alle større byer. De ældste bevarede rester af thailandske arkitektur stammer fra Dvaravati-perioden cirka fra år 500 til år 1000. I den gamle hovedstad Ayutthaya kan man se rester af imponerende bygningsværker i sten. Kunst og arkitektur fra denne periode var påvirket af rigerne i Cambodja, Burma og på Sumatra. Det var først med Chiang Mai-stilen fra år 1000 og frem, at landet udviklede sit eget kunstneriske udtryk.

Næsten alle ældre bygninger har en religiøs funktion og er rigt udsmykkede med en eller flere buddhastatuer. Statuerne følger nøje den beskrivelse af Buddha, der findes i sanskritdigtningen – ‘ben som en hjort, hage som en mangokerne, hår som skorpionens brod’. Også den klassiske billedkunst var knyttet til religionen – der var først ved slutningen af 1800-tallet, at mere folkelige motiver fik plads i malerkunsten.

Den thailandske litteratur opstod i 1200-tallet, og fra den tid stammer flere digte, ofte baseret på buddhistiske sagn. Prosaværket Thraiphum Phraruang fra 1345 er formodentlig skrevet af kong Lithai, og beskriver inderverdenen, jorden, himlen og en utopisk fremtidsverden. Det har haft stor indflydelse på thailandsk verdensanskuelse.

Den første moderne forfatter var nationalpoeten Sunthon Phu, der i første halvdel af 1800-tallet blev læst og påskønnet både ved hoffet og i den del af offentligheden, der kunne læse. Den thailandske roman opstod i begyndelsen af 1900-tallet.

Et vigtigt indslag i thailandsk hverdagskultur er dyrkelsen af kong Bhumibol Adulyadej og hans familie, der nyder stor respekt i befolkningen. Deres portrætter hænger ofte i private hjem, og der sendes en halv time om kongefamilien i fjernsynet hver dag.

Thailand følger kalenderåret med officielt årsskifte den 1. januar, men derudover fejres også det traditionelle Thai-nytår Songkran den 13. april med en flere dage lang række festligheder der strækker sig fra 13. til 16. april.

Sprog:

Det thailandske sprog – thai, et Tai-kadai sprog – er egentlig fire ret forskellige dialekter, som geografisk følger landets hovedregioner.

Dialekten på Chao Phraya-sletten kaldes standard Thai og fungerer som rigssprog og bruges i medierne og på de højere uddannelsessteder. Sproget indeholder tidlige låneord fra kinesisk og er også blevet påvirket af sanskrit, khmer og de religiøse ceremoniers sprog, pali.

I nordøst tales Isan (Isan/Thai: ภาคอีสาน [pʰâːk ʔiːsǎːn]; skrives også som Isaan, Isarn, Issan, Esan eller Esarn; fra Pali īsān eller Sanskrit īśān “Nordøst”), der stort set er identisk med sproget i Laos. Også nordthai – lanna thai – ligner lao, mens sydthai har mange malajiske låneord.

Kong Ram Khamhaeng
Det siges at Thaialfabetet blev indført i 1283 af kong Ram Khamhaeng.

Thailandsk har fem toner: Medium, lav, høj, stigende og faldende tone.

Det siges at Thaialfabetet blev indført i 1283 af kong Ram Khamhaeng.

Det er inspireret af Khmer-alfabetet og sanskrit-alfabetet og har 44 konsonanter, 24 vokaler og fire diakritiske tegn (accenter), der er med til at angive hvilken tone ordet har.

Eftersom Thailand aldrig har været koloniseret, er der ikke noget europæisk sprog, der er dominerende, men i de senere år er flere og flere engelske ord blevet optaget i rigssproget, særligt inden for teknik og videnskab. Der undervises også i engelsk i skolerne.

Måleenheder og tal:

Metersystemet blev indført i 1923, men enkelte af de ældre måleenheder anvendes stadig, især arealmål, samt ved vægt af fx guld.

Gamle måleenheder der ofte anvendes:

  • Wah = 2 meter
  • Tarang wah (wah²) = 4 kvadratmeter (2×2)
  • Ngan = 100 tarang wah = 400 kvadratmeter (100×4)
  • Rai = 4 ngan = 1.600 kvadratmeter (4×400)
  • Salueng = 3,75 gram
  • Baht = 4 salueng = 15,16 gram
  • Tamlung = 4 baht = 60 gram

Tal angives normalt i arabertals europæiske variant, men i officielle dokumenter anvendes thai skriftegn, der stammer fra kinesiske tegn, bortset fra 0, der er sanskrit.

Klokken er ofte forståelig med tidsangivelse efter vestlig 24-timers system samt 12-timers cyklus (am/pm). Thaierne bruger imidlertid ofte selv en modificeret 6-timers tidsangivelse, inddelt i:

  • 01:00-05:00 = 1-5 “tidlig moren” (ti X, hvor X = tal)
  • 06:00-11:00 = 6-11 “morgen” (X mong)
  • 12:00 = “middag” (thiang wan)
  • 13:00 = “eftermiddag” (bai mong)
  • 14:00-17:00 = 2-5 “eftermiddag” (bai X mong)
  • 18:00 = 6 “aften” (6 mong yen)
  • 19:00-23:00 = 1-5 “nat” (X thum)
  • 24:00 = “midnat” (thiang khuen eller 6 thum)

Valutaen er thailandske baht, THB, hvor 1 baht består af 100 satang. I praksis bruges satang sjældent som betalingsmiddel, bortset fra supermarkeder og banker, mønter findes i værdierne 25-satang og 50-satang. Baht forekommer i 1-baht, 2-baht, 5-baht og 10-baht mønter; samt i 20-baht, 50-baht, 100-baht, 500-baht og 1.000-baht sedler.

Thai-bahts kurs overfor danske kroner opgøres dagligt på Danmarks Nationalbanks kursliste.

DemografiGeografiHistorieKulturLov og retsvæsenMassemedier og ytringsfrihed
Nationale helligdage og højtiderPolitikReligionUddannelse

Kilde: Wikipedia

Del budskabet