Sydøstasien er stormagternes nye kamplads
I de senere år har den magtpolitiske rivalisering mellem USA og Kina mere og mere udspillet sig i Sydøstasien. Det er en ny scene for denne rivalisering. Siden afslutningen af Vietnamkrigen i 1975 har regionen ikke været et magtpolitisk stridsområde men et område for økonomiske vækstsuccesser. Amerikanske, europæiske og japanske virksomheder har været de dominerende handelspartnere og investorer og har været med til at gøre regionen til et af verdens vækstcentre. Efter den asiatiske finanskrise i 1997/98 kom Kina mere og mere på banen som handelspartner og senere som investor i regionen. Denne øgede kinesiske tilstedeværelse i regionen gav ikke i begyndelsen anledning til bekymring, navnlig fra amerikansk side.
Under Barack Obamas præsidentperiode kom der nye signaler fra amerikansk side over for den øgede kinesiske tilstedeværelse i Sydøstasien. Han udnævnte Asien og navnlig Sydøst- og Østasien som USA’s væsentligste strategiske område (Pivot to Asia 2012) og neddroslede samtidig Mellemøsten som et højt prioriterede område.
Under Joe Biden-administrationen er der blevet gjort et nyt forsøg på at genoprette troværdigheden af det amerikanske engagement i regionen. Det nye engagement blev lanceret ved et topmøde den 12. og 13. maj 2022 i Washington mellem USA og ASEAN. Joe Biden fremhævede ved mødet, at ASEAN er en central brik i USA’s Asien-strategi og hans administration vil lægge vægt på at styrke relationerne til dens to militære allierede Thailand og Philippinerne og dens strategiske partnere Singapore, Indonesien og Vietnam. Den ”nye æra” som Joe Biden ønskede at indlede med dette møde, er en byggeklods i USA’s ”friendsharing” program, hvor samarbejdet kun omfatter lande, med hvilke USA har en sikkerhedspolitisk alliance.
Siden sin tiltrædelse i 2012 som præsident for den kinesiske folkerepublik har Xi Jinping søgt at styrke Kinas internationale position.
Siden 2000 har flere sydøstasiatiske lande haft Kina som deres væsentligste handelspartner. Det gælder for Singapore, Malaysia, Indonesien, Thailand, Filippinerne og Vietnam. I disse økonomier er Kina også en betydelig investor.
Læs den fulde artikel på: Global Nyt