Thailandske bærplukkere pukler i de svenske skove
Midt i den skandinaviske bærindustri står flere tusinde thailændere. De bliver hentet til de nordiske lande i bærsæsonen og tilbringer to-tre måneder i skovene med at plukke bær til svenskerne, finnerne og danskerne. Men nu viser flere sager, at de ofte arbejder under yderst kritisable forhold. Nogle af dem får ikke automatiske deres løn, og deres ophold bliver så kategoriseret som menneskehandel.
I flere år har flere tusinde thailændere taget turen til Sverige og Finland for at plukke bær i de store skove. Men som industrien er vokset, er risikoen for internt råddenskab også steget.
Det fortæller Junya Yimprasert, som er thailandsk menneskerettighedsforkæmper, politisk analytiker og stifter af NGO’en Thai Labour Campaign. Den arbejder for bedre rettigheder for thailandske arbejdere.
Læs nærmere her: Thailandske bærplukkere pukler i de svenske skove. Ofte uden løn (POV International)
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii
Tilføj Thailand Portalen til dine kildepræferencer når du søger på Google
Thailandske bærplukkere pukler i de svenske skove
Måske har du prøvet at gå en tur i de svenske skove. Pludselig kan man falde over et mekka af for eksempel blåbær eller tyttebær. Man sætter sig og plukker et par håndfulde, måske fylder man endda en pose, så man kan tage dem med hjem og nyde dem i en kage eller på is.
Vores nordiske nabolande har skove fyldt med bær, som det er lovligt for hvem som helst at plukke. Og selvom det kan virke idyllisk, er der vokset en industri op omkring de fritvoksende bær, som langt fra kan beskrives med samme ord.
Den industri sørger dog for, at vi kan købe disse skønne og lækre bær fra Sverige og Finland helt uden at krydse Øresund. Går man en tur i sin lokale dagligvarebutik, kan man nemlig finde de nordiske bær i både frisk, frossen og som marmelade.
Men høstmetoden bliver der ikke ligefrem reklameret med.
Tidligere er høsten nemlig primært blevet håndteret af arbejdere fra Thailand, som tilbringer to til tre måneder i skovene, hvor de skovler bær op i kurve time efter time.
Der har været sag efter sag om dårlige arbejdsforhold i den svenske og finske bærindustri. Den seneste sag blev afgjort i oktober 2025. Her blev både en finsk og en thailandsk direktør fængslet for menneskehandel.
Men nu har det svenske immigrationskontor besluttet, at nok må være nok, forklarer Hanna Geurtsen, som arbejder specifikt med arbejdstilladelser i Sverige. Derfor kommer der nu konsekvenser for de svenske firmaer, der ikke har behandlet deres arbejdere ordentligt, og antallet af tildelte arbejdstilladelser til thailandske bærplukkere er faldet fra flere tusinde i tidligere sæsoner til blot 89 tilladelser i 2025.
Hun fortæller, at der faktisk også har været tale om, at det helt skal forbydes for udenlandske arbejdere at få arbejdsvisum under titlen “bærplukker” i Sverige.
“Ændringen er endnu ikke trådt i kraft, men det er under overvejelse, og planen er, at forslaget skal tages op inden årets udgang.”
Mange thailændere er ofte glade for at kunne komme til Skandinavien og tjene penge ved at plukke bær. Den løn, de kan få for det, er nemlig over fire gange så høj som en standardløn tjent ved arbejde i de thailandske marker.
Det er standard, at bærplukkere bliver aflønnet per kilo, de plukker. Der er dog kommet lovgivning i Sverige om, at den endelige månedsløn skal ligge på mindst 80 procent af medianlønnen i landet. Det svarer ifølge det svenske immigrationskontors hjemmeside til en månedsløn på 29.680 svenske kroner. Derfor er det ofte denne eller en højere løn, som arbejderne bliver lovet.
Men når man bliver betalt per kilo, har der været en tendens til meget lange arbejdsdage.
Læs nærmere her: Svenske skovbærfirmaer skal følge lovgivningen tæt, hvis de vil have thailandske bærplukkere (POV International)
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii
Tilføj Thailand Portalen til dine kildepræferencer når du søger på Google
Thailandske bærplukkere accepterer kritisable eller ligefrem ulovlige arbejdsforhold
Junya Yimprasert advokerer for, at det er arbejdsgiverne – ikke bærplukkerne selv – der bør betale udgifterne til både fly, logi og andre rejseomkostninger, når arbejderne skal til Skandinavien. De har ikke selv pengene, men må låne til udgifterne, og det er lettere at udnytte mennesker, som allerede er i gæld.
Det giver Sine Plambech, dansk antropolog, forfatter og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, hende ret i. Hun har i mange år forsket og skrevet om både menneskehandel og migration – og ofte med fokus på Thailand.
Hun italesætter også, at lovgivningen om menneskehandel ikke altid har øje for, at tvang også kan forekomme ved løfter om bedre løn – og endda med en grad af frivillighed.
”Menneskehandel er tit lidt upræcist, fordi mennesker jo nogle gange selv har indvilget i at tage afsted,” siger hun og uddyber.
”Det betyder, at der er mange arbejdsgivere, der ikke kommer for retten, fordi man ender med at sige: Migranten gjorde det helt frivilligt. Han lod sig udnytte.”
Og det er lige præcis det, som ofte er problematisk i Thailand, da arbejderne på forhånd får at vide, at det er hårdt arbejde, og at de skal plukke mange kilo.
”Men selvom migranten sagde ja til det, så havde han jo ikke sagt ja til at sove på gulvet i 3 måneder eller ikke få sin løn. Og så kan det godt være, at han aldrig protesterede, men det er, fordi alternativet i Thailand var langt værre for hele familien,” siger Sine Plambech.
Det er netop lønnen, det hele kommer tilbage til, hvis man spørger Sine Plambech. Hun forklarer, at det i mange familier er en langsigtet strategi at sende et eller to medlemmer til udlandet på sæsonarbejde, så de for eksempel kan afbetale deres gæld eller sende deres børn i skole.
Som bærplukker i Skandinavien kan du få udbetalt op mod 100.000 thailandske baht for tre måneders arbejde. Hvis du arbejder i en mark i Isan, er lønnen for den samme tidsperiode 24.000 thailandske baht. Man kan altså firdoble sin månedsløn ved at tage et job som sæsonarbejder i den skandinaviske bærindustri.
”Man skal ikke undervurdere, hvor mange rettigheder penge kan udvaske,” siger Sine Plambech.
Læs nærmere her: Thailandske bærplukkere accepterer kritisable eller ligefrem ulovlige arbejdsforhold (Pov International)
Newsman @ Thailand Portalen
------------------------------------------
Find også Thailand Portalen på:
Facebook - Youtube - X (Twitter) - Bluesky - Mastodon - SOCii
Tilføj Thailand Portalen til dine kildepræferencer når du søger på Google
